Læsetid: 4 min.

Du er fuld af løgn

29. april 2000

Har du nogensinde set en politisk middelmådighed udtale sig på tv og tænkt, han eller hun tror sgu på det, han eller hun står og lirer af

28 tommer
Da mig og en kammerat engang som drenge drev rundt i det lokale indkøbscenter, kom vi forbi en stand med varedemonstration. "Du tør ikke gå hen til ham dér og sige, du er fuld af løgn," sagde jeg til min makker.
"Du er fuld af løgn!"
"Hva'ba'?" sagde manden ved standen og skulle lige ha' vendt opmærksomheden. "Du er fuld af løgn!" kom det igen fra drengehøjde.
Uforberedt, som han måtte have været på den vinkel, så man alle sælgerens professionelle grimasser falde fra hinanden inden for et uforligneligt sekund eller to. Jeg lo hele vejen derfra.
Jeg ved ikke, om nogen kan gå skuffet fra Prædikerens Bog og dens klare afklædninger af, hvad man nu går efter, tror på, søger at opnå eller 'skabe'. Jeg synes snarere, man forlader bogen, eller dette bibelske kapitel, med en vis fattet desillusion.
"Det, der var, er det, der skete; der er slet intet nyt under solen. Endeløs tomhed, alt er tomhed!" som det løst citeret hedder.
Løgnen i øjenhøjde

Det er løgn altsammen.
Når man møder et udsagn, betragter man det konstruktivt som en hundrede procents løgn og trækker halvfems procent fra. Så har man løgnen i øjenhøjde:
De konstruktioner, vi lancerer for at kunne omgås hinanden eller bo i et billede af os selv, som er til at holde ud, men heller ikke mere.
'Jeg stoler på dig,' 'nationernes Europa,' 'blå er en pæn farve, men ikke på badeværelset!', 'mænd er nogle svin!'
Og det er selvfølgelig bare noget, jeg siger...
Men altså - har du nogensinde prøvet at tage noget for pålydende?
Man har argumenterne for og imod svirrende i hovedet, man skal tage stilling, man er forvirret og ender med - til sidst, for i det mindste at gøre en ende på forvirringen, at tilslutte sig det ene eller andet og ender dérmed lige så to-dimensionel som det, man ta'r for pålydende. Fit for fight i enhver diskussion.
Eller har du nogensinde set en politisk middelmådighed udtale sig på tv og tænkt, han eller hun tror sgu på det, han eller hun står og lirer af.

Fest uden morskab
Og udover de tanker, dén slags kan vække, om den politiske hånd om fremtiden, kommer man også til at tænke på - at skulle omgås dem privat.
"Men hvad vil du så?" kan jeg godt høre, du spørger, men igen: Hvis bordet er rodet, starter man med at rydde op. Og der er ingen grund til at deltage i en fest, der ikke morer én..Det er selvfølgelig bare noget, jeg siger, men jeg kan jo dårligt begynde at erstatte ét postulat med et andet. Det er løgn altsammen.
Jeg tænker bare på, hvis du er tolv år og tror, anal fist-fucking er en normal del af et forhold, fordi du tror på pornobladene. Eller du er en 20-21 år og tror dine eksistentielle kvababbelser har noget at gøre med en fremtidspakke i Den Danske Bank eller det rette valg af uddannelse - og ikke bare er nogle pubertære forandringer af en vis, afgørende betydning i dit psykiske apparat.

Forår og propaganda
Eller du færdes forvirret i reklameskoven, og du synes, at alt hvad du nogensinde har troet på og syntes var smukt, bli'r voldtaget og brugt til at sælge bleer og bøffer og holdninger. Eller forår og sommer tiltager, og den politiske propaganda gør det ligeså, og den tordner dig i ørene, og du kan knapt høre dig selv - og det er dét, der er meningen - for alt er bare Ja! Ja! Ja! eller Nej! Nej! Nej!
Eller du er mand eller kvinde, ansat eller arbejdsløs, single eller i et parforhold. Og pludselig blusser kønsdebatten op igen, og du skal definere dig efter hvad, du har mellem benene, mens reklamerne ikke holder kæft med deres billede på hvad, du skal være for at købe dette produkt, og det har altsammen noget at gøre med biceps og waistline, mens politikerne bare vil ha' din stemme og børnene en forælder og din samlever 'Dig!' og motionscentret din krop og arbejdsgiveren din indsats og producenterne din pengepung og fjernsynskanalerne din opmærskomhed. Og du står midt i det hele og begynder at spørge, hvad er jeg, hvad forventes der af mig?
Bør jeg læse til tandlæge eller stikke af til Bali, blive Venstre-løve, miljøaktivist, tv-kok med en tantrisk tilgang, ofre mig for de gamle og de lidende, få en kolonihave eller blive millionær, købe krystaller eller et nyt 28 tommers farvefjernsyn med Selector? Kort sagt, hvem er jeg!
Og her er det så, jeg kan pege med rimelig klarhed og sige:
Du er fuld af løgn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu