Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
12. april 2000

Kampagne
10. APR. - Alt andet lige. Hvor er vi henne i debatten og i den etniske ligestilling, når Center for Racediskrimination med Eric Tinor-Centi i spidsen påberåber sig, at Ekstra Bladets reklamer, der er en del af den prisbelønnede kampagne "Find dig i Ekstra Bladet - eller find dig i hvad som helst", er racediskriminerende. Det, der får én til at studse, er, at Tinor-Centi udtaler, at hvis det for eksempel havde været "Nævnet for etnisk ligestillede", der havde provokeret på en sådan måde, havde det været noget ganske andet, men Ekstra Bladets navn er belastet på dette område. En af kampagnens slogan lyder: "Så nu er der ingen perkere på dine børns skole længere", siger manden. "Ikke ud-over dem, der gør rent", svarer kvinden. Hvad forskel er der på, om det er det ene eller det andet medie, eller den ene eller organisation, der udtaler sig? Ordenes pålydende værdi må da for pokker være den samme. Nej, det er svært at forstå, hvad budskabet for Center for Race-diskrimination egentlig har i denne sag. Jeg må sige, der bliver spillet på flere heste ad gangen, og man forsøger at hyle med de ulve, der hyler højest. Hvorfor gå til politikere for at få medhold i, at det er en skrækkelig udtalelse, Ekstra Bladet kommer med? Hvorfor gå til andre instanser for at høre hvilken vej, vinden blæser? En institution, der er offentlig støttet som Center for Racediskrimination, bør have sine egne meninger. Hvor er logikken, og hvor er moralen?

Louise Frevert
Folketingskandidat for
Dansk Folkeparti
Ove Rodes Plads 1,2.th.
2100 København Ø

Tøv ikke med forbud
10. APR. - EU-parlamentets miljøudvalg har foreslået, at firmaer og landmænd, der har udsat gensplejsede planter skal betale erstatning, hvis naturværdier beskadiges. Ideen støttes af Danmarks Naturfredningsforening. (Information den 3. april 2000). Forslaget vil reelt hive tæppet væk under gensplejsningen. Ingen forsikringsselskaber tør lade sig involvere i et sådant projekt, landmændene må derfor bakke ud.
Da vi imidlertid har erfaring for, at forslag stillet af EU Parlamentets miljøudvalg lider en krank skæbne i Ministerrådet og Parlamentet som helhed, er der fortsat al mulig grund til, at den danske regering forbyder dyrkning af gensplejsede afgrøder.

Søren Kolstrup (MF)
Enhedslisten

Respekt for SS
10. APR. - Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti, kræver i dagspressen dansk
enegang i Østrigsagen. Det ville skabe respekt for Danmark, siger han minsandten.
Nej, det ville skabe respekt for SS, som Haider hyldede - en hyldest, der startede hele miseren. En dansk enegang vil kunne udlægges, som om alle danskere var enige med Haider.

Christian B M Jensen
Højskolevej 11 A
7400 Herning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her