Læsetid: 3 min.

Myter om Islam

8. april 2000

Det er en fejl at søge religiøse årsager til mord og kvindeundertrykkelse i islamiske lande

Fortolkning
Horisont, DR den 3. april: Scenariet er Pakistan, hvor den overvejende del af befolkningen er muslimer. En ung mand refererer til Koranen, idet han søger at underbygge påstanden, at æresmord på kvinder er legitimt. Journalisten spørger ham uddybende, hvor præcis i Koranen dette legitimeres. Selv om den unge mand ikke kan svare, virker han sikker på sin påstand.
En anden ung mand svarer overbevisende på hans vegne med reference til et specifikt kapitel og vers i Koranen. Da journalisten har undersøgt, om dette er sandt, kan det konstateres, at der i Koranen ikke står noget som helst i den retning.

Ren og skær uvidenhed
Dokumentarprogrammet om æresmord på kvinder i Pakistan var en udmærket illustration af, at mange myter i og om islamisk kultur har rodfæste i ren og skær uvidenhed.
I et land som Pakistan, hvor manglende uddannelse og udbredt analfabetisme ikke kan undgå at præge forholdene på alle livets områder, er religionen i den grad både misbrugt og misforstået.
Misforstået af dem, der ingen uddannelse har, og dermed ikke kan skelne mellem hverken religion, kultur eller traditioner.
Og misbrugt af den ressourcestærke politiske elite, der søger at bibeholde deres priviligerede position ved at legitimere deres beføjelser med reference til en selvopfundet udgave af, hvad de samvittighedsløst kalder for Islam.
Det kan blot undre mig, at vi mister vores analytiske sans, hver gang vi ser på muslimer og såkaldte 'islamiske' stater, og søger at forstå deres handlingsrationaler. Man glemmer ofte i denne sammenhæng, at selv muslimer optræder i en social, politisk eller kulturel kontekst, og også kan være præget af og underlagt forskellige forhold - ikke blot religiøse.
Det er forståeligt, at manglende uddannelse kan føre til en sammenblandet forståelse af religion, kultur og tradition. Derimod er det foruroligende, at myterne omkring Islam ikke blot er at finde i de uuddannede rækker. Der er eksempelvis stigende tendenser til, at fænomener som kvindeundertrykkelse og diktatur stik imod religionens natur forbindes med Islam. Selv i Danmark er debatten om Islam præget af ugyldige referencer, uvidenhed og myter, der bevirker, at mange stejler blot ved religionens navn.
Det burde være unødvendigt at påpege, at muslimer ligesom alle andre troende ikke optræder nogle steder uden at være påvirket af en kontekst.

Tekst eller magtbegær
Det er den, man bør være opmærksom på, hvis man vil skelne mellem på den ene side handlinger, der drives af teksten - dvs. Koranen - og handlinger, der styres af andre kræfter som uvidenhed eller magtbegær.
Brugen af religiøse udtryk er ikke nødvendigvis be-slægtet med religiøse motiver. At kunne adskille og forstå handlemotiver kræver derfor både en indsigt i konteksten og ikke mindst i den rendyrkede tekst (Koranen).
Hvis man for eksemplets skyld ønsker at forstå årsagen til æresmord i et land, hvor størstedelen af befolkningen tilfældigvis er muslimer, er religion på ingen måde den rette analytiske indgangsvinkel. Ifølge teksten er den skyldige i ét mord faktisk skyldig i drabet på hele menneskeheden. Ser man på konteksten, behøver man blot se på andre lande som Kina eller Indien, hvor æresmord også finder sted, men uden for en islamisk kontekst.
Det er derfor yderst problematisk altid at tage et pseudo-teologisk udgangspunkt i forhold til muslimers handlinger eller ugerninger, mens man gør sig blind for psykologiske, sociologiske, kulturelle eller magtpolitiske årsager.
Vi ser ikke blot på politik som politik i de selverklærede 'islamiske' lande, men mister vores analytiske sans, og søger at finde et religiøst rationale i diktatur, undertrykkelse og andre ugerninger.
*En diktator er eksempelvis ikke drevet af en religion, der prædiker demokrati, men mere sandsynligt er det, at han er drevet af magtbegær, uanset hvilke religiøse symboler han refererer til for at legitimere sin magt.
*En mand, der undertrykker sin kvinde er ikke drevet af en religion, der prædiker lighed og beskriver kønnene som hinandens klæder, men viderefører sandsynligvis bare, bevidst eller ubevidst, nogle patriarkalske traditioner.
På samme måde kan det tænkes, at fænomener som vold og drab bør forklares udfra psykologiske forklaringsmønstre, som vi ellers bruger i den vestlige verden, når vi har med kriminelle at gøre - snarere end at referere til Islam, der selv i bogstavelig forstand betyder 'fred'.
For mig er det en bekymrende tendens, at vi ikke søger at forstå baggrunden, når det gælder Islam, men refererer til myter, skabt af uvidenhed.
Virkeligheden er jo ikke altid, som den ser ud til, og vel heller ej som den, vi ønsker at gøre den til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu