Læsetid: 2 min.

Nyt Europa har slugt en kamel

Debat
17. april 2000

Hensigtserklæringer får ikke flere i arbejde

ØMU
Åh nej, jeg bliver så træt, når jeg hører udtryk som "det kritiske ja" og "reel medbestemmelse". Senest var det i Søren Keldorfs indlæg i Information den 11. april. Søren Keldorf er SF'er, men hans retorik er svær at adskille fra statsministerens "et lille ja, men dog et ja", og de borgerliges illusion om "reel medbestemmelse", som vi konstant fodres med i medierne og på debatmøder. Ved at være 'kritisk-ja-siger' fralægger man sig på forhånd ansvaret for, at konsekvenserne af et ja ikke lever helt op til (en SF'ers) utopi om mindre arbejdsløshed og miljøvenlig politik.
For der er jo lige nogle parenteser og nogle hvis'er forbundet med ja'et. F.eks skal vi 'bare lige' have de 14 andre EU-lande til at indse, hvor fantastisk det danske velfærdssystem er, så skal de nok ændre Maastrichttraktatens bestemmelse om, at lav inflation er vigtigere end bekæmpelse af arbejdsløshed. Det kræver nemlig en traktatændring. Og der skal, så vidt jeg husker, enstemmighed til at vedtage sådan en.
Mon de nuværende ØMU-lande allerede er så trætte af ØMU'en, at de vil stemme for at ændre dens grundlag, en monetaristisk linie?
Ja, deres stadig mere arbejdsløse befolkninger vil nok gerne ændre på situationen, men de bliver jo ikke spurgt, og for politikerne står der en hel del prestige på spil, de vil næppe erklære sig selv og deres beslutninger fallit allerede. Så monetarisme-princippet ligger sandsynligvis ganske fast. Der skal mere end en ikke-dogmatisk 'kritisk ja-siger' til at ændre på det. Og så må vi også 'lige' overtale de andre lande til at indføre den type af velfærdssamfund, som vi har i Danmark, frem for det forsikringsbaserede. Vi får simpelthen en enorm indflydelse på de andre lande - det grænser nærmest til imperialisme, når Marianne Jelved får en plads i Ecofin-rådet - hvis man skal tro ja-sigerne.
Mon ikke den 'reelle indflydelse' svarer lidt til at åbne køleskabsdøren for at modgå drivhuseffektens globale opvarmning? 'Indflydelsen' på de negative sider er så minimal, at den er latterlig, men effekten af at åbne køleskabet og derved bruge mere strøm, bidrager faktisk i sig selv til problemet.
I stedet for at gå med i euroen skal vi fortsat argumentere imod integrationen af den europæiske superstat, og arbejde for et bredere og løsere samarbejde, hvor alle Europas lande kan være med. Den røde ØMU er en illusion, og det kritiske ja er ansvarsforflygtigelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her