Kronik

Ti år for demokratiet

6. april 2000

I et halvt opløst Østeuropa lyser det unge ungarske demokrati op.
Hvorfor og hvordan er det lykkedes, netop her?

Økonomi & Politik
Den 8. april er det 10 år siden, Ungarn afholdt det første demokratiske valg efter fire årtiers kommunistisk styre. Hvordan er det siden gået? Og hvordan skal det unge ungarske demokratis styrker og svagheder betragtes?
I perioden fra midten af 1980'erne og frem til i dag er der sket store omvæltninger i Ungarn:
*János Kádárs liberalt kommunistiske regime blev væltet.
*Det kommunistiske et-parti system blev skiftet ud med valg til parlament.
*Ved valgene i 1990, 1994 og 1998 har der både voeret sejre og nederlag til højre- og venstreorienterede regeringer.
Ungarn er et land, der har gennemlevet store omvæltninger, ikke mindst opstanden i 1956, der blev knust af russiske tropper. Nu, kort efter årtusindskiftet, vurderes Ungarn som et af de tidligere kommunistiske lande, der er nået længst i overgangen til demokrati og markedsøkonomi. Det er bemærkelsesværdigt, at den demokratiske proces i Ungarn er foregået så smertefrit siden midten af 1980'erne, men det ungarske demokrati står naturligvis over for nye udfordringer.
Ungarns overgang til demokrati foregik fredeligt: Reformvenlige ledere i det kommunistiske regime søgte alliancer med den moderate oppositions ledere for at styrke deres egen position imod regimets reformmodstandere.
I denne proces blev der skabt enighed om overgangen. Dog er det interessant at belyse, hvorfor visse kræfter i regimet ønskede at starte en proces, der kunne resultere i at de selv ville miste magt, som det også skete.
Den vigtigste grund var, at der i den kommunistiske æra i Ungarn var opbygget en - efter østeuropæisk standard - liberal markeds-økonomi, dog uden nogen form for politisk åbning. Kombinationen af et relativt frit marked, men uden politisk pluralisme, blev populært kaldet 'gullasch-kommunisme', da det sikrede ungarerne en vis økonomisk velstand.
Denne specielle ungarske kommunisme opstod efter opstanden i 1956 som en form for et implicit kompromis mellem befolkningen og det kommunistiske regime. Kompromiset blev en succes, for-stået på den måde, at Ungarn opnåede et relativt højt velstandsniveau. Der opstod - derfor? - ingen politisk opposition, som man f.eks. så i Polen, og Sovjetunionen blandede sig ikke direkte i interne ungarske forhold.
På trods af den relativt frie markedsøkonomi begyndte den ungarske økonomi dog at stagnere fra midten af 1980'erne, og den stadig dårligere økonomiske situation blev et stort problem for kommunistregimets legitimitet. Derfor opstod der et ønske i kommunistpartiet om reformer.
I maj 1988 blev splittelsen i kommunistpartiet så alvorlig, at partileder (generalsekretær) János Kádár blev fjernet fra ledelsen og udskiftet med mere reformvenlige kræfter. Kádár havde da været kommunistpartiets generalsekretær fra 1958, og havde desuden været ministerpræsident i to perioder tidligere. Den første periode faldt umiddelbart efter opstanden 1956.
Hermed var transitionen mod demokrati begyndt, under stigende pres fra en voksende opposition.
Denne proces fortsatte frem til de såkalte 'rundbordssamtaler' fra juni til september 1989, der mundede ud i beslutningen om at holde frie flerparti-valg.

Når kommunistpartiet gik med til denne usikre aftale, var det fordi, de troede at kunne vinde det første valg. I stedet blev det største oppositionsparti, Hungarian Democratic Forum - HDF, parlamentets største parti og dannede, i samarbejde med to andre partier, en centrum-højre-regering.
Den nye regerings store opgave var at transformere Ungarn til et velfungerende demokrati med markedsøkonomi.
Dette lykkedes på nogle områder. Fire år senere, i 1994, opretholdt Ungarn stadig sit demokratiske system. Samtidig havde de økonomiske reformer givet et vist afkast og processen mod integration i Europa var begyndt.
Generelt var de økonomiske reformer dog relativt beskedne, specielt hvis man sammenligner med den økonomiske reform, der i samme periode blev gennemført i Polen (Balcerowitz-planen) fra 1989.
Omkostningerne ved de økonomiske reformer var bla. fattigdom og et socialt opbrud, der gjorde mange ungarere nostalgiske efter det tidligere systems stabilitet og lighedsfilosofi. En længsel, som det tidligere kommunistiske parti - nu et socialdemokratisk parti - forstod at udnytte, og ved valget i 1994 fik partiet absolut flertal i parlamentet. Under ledelse af Gyula Horn valgte partiet dog at danne regering med et mindre, liberalt parti.
Da denne social-liberale regering trådte til i juli 1994 var Ungarn i en alvorlig økonomisk krise. Finansminister Lajos Bokros påbegyndte derfor fra marts 1995 en hård chokterapi (i stil med det, man havde set i Polen få år før). Mange ungarere mistede deres arbejde, priserne steg, reallønningerne faldt drastisk og den sociale sikring blev reduceret. Bokros blev hurtig en af de mest upopulære personer i Ungarn, og opbakningen til regeringen faldt brat. - Lige indtil den økonomiske politik begyndte at virke, og regeringen havde held med udenrigspolitikken i forhold til NATO og EU.
Forud for valget i 1998 regnede Horn derfor med at danne en etparti-regering, så han ikke var afhængig af en koalitionspartner.
Få dage før valgdagen viste meningsmålingerne overraskende, at opbakningen til socialistpartiet og FIDESZ, et borgerligt parti, var stort set lige stor. Nogle politiske uroligheder gjorde i stedet FIDESZ til valgets vinder, der dannede en koalitionsregering. Regeringen førte den økonomiske politik videre og fortsatte med forhandlingerne om optagelse af EU og NATO. I 1999 blev Ungarn medlem af NATO.
Efter 10 år med skiftende regeringer, gennemgribende liberaliseringer af økonomien og ingen tegn på trusler mod demokratiet, må man anse det ungarske demokrati som konsolideret.
Gennem hele perioden har partisystemet været stabilt, og ud over de seks partier, der blev valgt ind i 1990, er der kun kommet ét nyt parti til.
Det ledes til gengæld af nationalisten István Csurka, og gør igen det spørgsmål relevant, om der findes en trussel mod det ungarske demokrati.
I 1920, efter afslutningen på Første Verdenskrig og opløsningen af kejserdømmet Østrig-Ungarn, mistede Ungarn store dele af sit territorium og sin befolkning. Lige siden har de ungarere, der bor i de omkringliggende lande, været et politisk emne.
Demokrater ligger vægt på at beskytte udenlandske ungareres menneskerettigheder, mens det centrale for nationalister som Csurka er spørgsmålet om genforening med moderlandet. Holdninger, der kan true demokratiet.
En opblussen af racistiske udtalelser og holdninger vil oplagt også blive vurderet negativt af EU. Også af hensyn til optagelsen i EU vil den ungarske nationalisme derfor indtage en central plads i fremtidens ungarske politik.
Imidlertid stiller EU også andre krav til ansøgerlandene. Ud over minoritetsbeskyttelse kræves
*en sund markedsøkonomi
*et lovbestemt demokratisk styre, og
*et velfungerende administrativt apparat (landene skal leve op til det såkaldte aquis communitaire).
Allerede nu har disse krav været særdeles omkostningsfulde for Ungarn. Specielt i de senere år er vurderingerne af Ungarn dog blevet bedre i forhold til de nabolande, Ungarn normalt sammenlignes med.
Det er vigtigt, at optagelsesforhandlingerne ikke trækkes i langdrag. Hvis der bliver udarbejdet mere konkrete planer for optagelse for de forreste lande, vil lande, der er længere væk fra optagelse, begynde at miste troen på, at de vil blive optaget.
Dermed opstår risikoen for sociale og politiske reaktioner, der kan virke destabiliserende i disse områder. En optagelse af de østeuropæiske lande vil dog være en økonomisk belastning for EU. Der har også været tendens til, at overførsler til Øst- og Centraleuropa kun er blevet ved snakken. Specielt den manglende vilje til at give fair vilkår på landbrugsområdet har været skæmmende for EU's image.
Det er nødvendigt, at der overføres flere penge til landene i Øst- og Centraleuropa, og at der gives rimelige vilkår på de handelsområder, hvor landene er konkurrencedygtige for at fremskynde disse landes muligheder for optagelse.

Dog vil Ungarn næppe foreløbig vælge at reagere negativt på en forsinkelse i optagelsesprocessen. Ungarn har stort set fulgt alle EU's forskrifter, bortset fra en enkelt bemærkelsesværdig sag: Ungarn valgte ikke at støtte de politiske sanktioner mod Østrig - måske spøger de gamle østrig-ungarske bånd endnu?
Men generelt er der faktisk grund til at fejre tiåret for det ungarske demokrati og landets usædvanlig fredelige overgang til demokrati og markedsøkonomi, der har bortvejret enhver tvivl om dets beståen.
Tilbage bliver det faktum, at fremtidens to centrale emner i ungarsk politik bliver
*optagelsen i EU og
*højredrejningen i ungarsk politik.

Lau Caspar Thygesen er stud.scient.pol .

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu