Læsetid: 2 min.

Ansvar for had

Debat
15. maj 2000

Syriens jerngreb om Libanon forhindrer fred i Mellemøsten

Magtspil
Mona Sheikh (MS) skriver i Information den 28. april, at de palæstinensiske børn knap har lært at gå, før de har lært at kaste med sten.
Og det er da sandt, at hadet nogle steder i den grad indpodes i børnene, som om der skulle komme noget brugbart ud af det.
Siden Mona Sheikh skrev sit indlæg, har der påny været bombet fra Sydlibanon ind i Israel, med dødsfald til følge.
Det var snart på tide, at fokus blev rettet mod Syriens totale dominans af Libanon.
Når MS taler om svigt af de nu fire millioner palæstinensiske flygtninge, er der da også tale om svigt af format fra de arabiske nabolande, som i de mellemliggende år fra 1948 ikke har villet acceptere deres trosfæller og gøre dem til landsmænd, som f.eks. Jordan, taget i betragtning at denne stat er dannet af 3/4 af det britiske mandatområde Palæstina.
Glemmes skal det heller ikke, at palæstina-araberne afslog at dele den resterende fjerdedel med Israel.
Hvad angår Oslo-aftalerne, er der ikke nedfældet nogen procentsats eller størrelsen af det areal, fra hvilke Israel skal trække sig ud. Beslutningen er op til Israel.
Faktum er desuden, at Hebronaftalen fra 1997 er fulgt, idet Israel har trukket sine tropper ud af Hebron og løsladt fanger samt genoptaget forhandlinger. At bosættelserne skulle være andet end fredsbevarende, kan være svært at se, taget i betragtning den fredelige sameksistens der er i Nazereth, den største arabiske by i Israel.

Ændrede standpunkter
Det er en myte, at PA har levet op til sine forpligtelser fra Oslo-aftalen.
PA har aldrig fuldført revideringen af det charter, der opfordrer til ødelæggelse af staten Israel.
Bekæmpelsen af vold har været utilstrækkelig, og endelig skulle politistyrken ifølge Oslo-aftalen være på 24.000 mand, hvor den nu er på ca. 36.000.
Det var også aftalen, at der ikke måtte foregå regeringsaktioner i Orient House i Jerusalem, der ikke er under PA jurisdiktion.
For begge parter i striden må tillid opnås ved at acceptere, at ens fjende kan ændre standpunkt.
Færdes man i de palæstinensiske selvstyreområder, er det påfaldende, at hvor lederne holder til, er der ikke megen støv i gaderne eller mangel på luksus i hvide huse med filipinske tjenestefolk.
Almindelige palæstina-arabere er yderst gæstfri og venlige mennesker, men de bruges af deres ledere i et spil mod Israel, dirigeret fra Syrien og fra Iran.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her