Læsetid: 2 min.

Forår for Hitler

Debat
1. maj 2000

I 00'ernes Danmark hyldes den jævne tanke. De små filosoffer har taget ordet

Filosofi
Det var Langfredag. Det var tid til åndelighed. Deadline, DR 2's sene nyhedsprogram, havde derfor inviteret en filosof - Arno Victor Nielsen. Han talte om de danske digtere, der har lovprist foråret for dets ungdom og livskraft - og dyrket det med et væld af natursymboler.
Grundtvig, for eksempel, der blandede en påskelilje ind i et budskab af rent åndelig karakter: Frelserens død og opstandelse. Her begik digteren en alvorlig fejl - ifølge vor filosof.
Andre poeter har på lignende vis lovprist den unge årstid: 90'ernes lyrikere, Thøger Larsen, Johannes V. Jensen. Dermed har de ikke alene fornægtet de tre andre årstider, men også det de symboliserer: Modningstid, forfald og død. Og de følelser, der hører med: Sorg og smerte.
Således har dansk poesi givet sit bidrag til den ensidige tilbedelse af ungdommelig urkraft, som senere blev fascismens kendetegn. Sagde filosoffen.
Måske skulle vi trække vejret et øjeblik og kigge på digterne selv:
Thøger Larsen besang ganske rigtigt de lyse nætter og de lyse piger. Men skabte også 'Septembernat', et stykke poesi hvor han hverken fornægtede smerte, sorg eller sensommer.
Ludvig Holstein, en af 90'ernes forårsbebudere, skrev et digt, der hedder 'November'. Han kendte den mørke tid - og bekendte sig til den.

På gale veje
Men hvad med Johannes V. Jensen? Han var da på gale veje! Han dyrkede virkelig foråret, grokraften, urkraften og den nordiske race - ligesom nazisterne!
Og dog er det netop ham, der har skildret vinteren, så det gnistrer for øjnene med nordlys og isbjerge.
Tv-skærmen er tålmodig. Der kan man sige alt det vrøvl, man vil. Og det var just, hvad filosoffen var i humør til. Mens Deadlines Mogens Rich Pedersen sad og nikkede. Der var ingen kritiske spørgsmål. Der var ingen til stede, der talte de døde poeters sag.
Sådan gik det til, at nogle af de store ånder i Danmark i det 19. og 20 århundrede - folk, der spiste stjernetåger til natmad - en fredag aften i fjernsynet blev reduceret til en flok forårsforblændede småfascister.
Det kan man roligt gøre i en tid som denne, hvor alt, hvad der er kompliceret og nuanceret, er blevet så svært at kapere, at man må betragte det med mistro.
I 00'ernes Danmark hyldes den jævne tanke. De små filosoffer har taget ordet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her