Læsetid: 3 min.

Fuldt blus på visionen

Debat
13. maj 2000

Bidrag til demokratisering af EU ved at tilføre samarbejdet føderale elementer

ØMU
medlem af den radikale hovedbestyrelse, tidl. landsformand for RU
Egentlig tror jeg ikke, det var nødvendigt af Informations leder den 9. maj at være så opskræmt over DUPI-rapportens fornægtelse af, at vi er på vej mod Europa Forenede Stater. Efterhånden ved enhver, at unionstoget vil føre os langt videre, end ja-partierne og særligt regeringen er villig til at indrømme. På det punkt er nej-siden desværre mere troværdig end ja-siden.
Økonomisk set kan afstemningstemaet koges ned til det harmløse spørgsmål, hvorvidt vi vil have tale- og stemmeret, eller om vi vil fortsætte som passivt medlem.
Anderledes forholder det sig på langt sigt. Ikke fordi euroen i sig selv vil medføre en ukontrollabel integration, men simpelthen fordi permanent afståelse fra valutasamarbejdet vil marginalisere Danmark i udformningen af fremtidens EU.

Tvetunget ja-tale
De fleste tvivlere undres over, at Socialdemokratiet kan love dets vælgere tryghed, samtidig med at de borgerlige vælgere loves udfoldelsesmuligheder på markedet. Måske er dette kun umiddelbart uforeneligt. Men den tvetungede tale fra ja-siden risikerer desværre snarere at gavne nej-siden, eftersom de meget overordnede fordele, nemlig stabilitet og vækst for alle, i stadig mindre grad synes at opveje ulemperne ved det følte suverænitetstab. Derfor er det pinedød nødvendigt, at ja-siden begynder at tage tvivlernes, og de skeptiske ja- og nej-sigeres, usikkerhed overfor det langsigtede perspektiv alvorligt.
Godt nok er parolen "Unionen er stendød", nu erstattet med "Forbundsstaten er stendød". Men denne fornægtelse vidner om, at man stadig ikke har forstået, at befolkningen - belært af 25 års erfaring - ikke så meget er interesseret i, hvad der ikke vil ske, som i, hvad Danmark på sigt vil arbejde for. Det handler om selvtillid og en demokratisk forpligtelse.
Vejen frem for ja-siden er en fælles vision for EU, som rækker videre end blot stabilitetsdoktrinen og afskaffelse af det næste forbehold. Og som går ud på bidrage til en demokratisering af EU ved at tilføre samarbejdet visse føderale elementer. I dag kan de, der har magten (Ministerrådet) ikke stilles til ansvar, mens de, der kan stilles til ansvar (Europa-Parlamentet), ikke har magten. Dette bør ændres, så Europa-Parlamentet styrkes på bekostning af Ministerrådet.
Tilsvarende er det dybt problematisk, at der ikke findes en forfatningsmæssig klar kompetencedeling mellem EU og medlemslandene. Visionen bør være, at den nationale holdningskamp flyttes op på EU-plan på klokkeklart afgrænsede områder, hvor anskuelser så til gen-gæld bør vægtes på lige fod med nationale interesser.

Vor defensive politik
Men desværre har resten af Europa, siden vort nej i 1992, ventet forgæves på Danmarks konstruktive bidrag i så henseende. Skiftende regeringer har medvirket til en tabuering af begrebet føderalisme, så det i dag anvendes nærmest i modsætning til dets indhold. Nemlig som den centralistiske enhedsstat, som vi pga. mekanismer iboende i integrationsprocessen nok desværre bevæger os i retning af, hvis ikke processen styres af politisk mandsmod og visioner. For vort vedkommende handler det om, at vi erstatter vor defensive EU-politik, med en helhjertet støtte til de mange forbundsfæller (bl.a. Tyskland og Holland), som også ønsker en effektiv stopklods på udviklingen i retning af enhedsstaten.
Jamen, det er jo ikke, hvad vi stemmer om til september! Nej, men som Jørn Jespersen fra SF så rigtigt antyder, vil et nej til euroen - i modsætning til i 1992 - alene være af dansk akademisk interesse, da de andre lande jo denne gang kan være ligeglade.
Måske går den endnu engang med nød og næppe for den politiske ja-side til september; men uden visioner og en ærlig politisk dialog næppe heller ret meget længere. Og vi har trods alt tre forbehold. Så det politiske ja-etablissement må før eller siden komme ud af busken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her