Kronik

Hvilket oprør

Debat
26. maj 2000

Den nye teknologi er et pragtfuldt redskab i en fascinerende form. Men formen siger i sig selv intet om, hvad livet skal gå ud på

Det virtuelle rum
Hvad kendetegner egentlig et oprør? Det er der givetvis mange forskellige svar på, men en ting må vi dog kunne blive enige om, selvom vi lever i en tid, hvor vi alle tror, at vi kan konstruere sandheden selv - og for os selv:
Et oprør må, for at være et oprør, tage udgangspunkt i noget bestående, noget der eksisterer nu og her. Derfor giver det ikke mening at tale om oprør mod industrisamfundet - for det eksisterer ikke længere.
Det der karakteriserede industrisamfundet var blandt andet, at folk orienterede sig politisk og kulturelt ud fra hvilken klasse, de tilhørte. Var man for eksempel født ind i arbejderklassen, blev man erhvervsmæssigt fabriksarbejder, politisk socialdemokrat, og kulturelt identificerede man sig med arbejderbevægelsen.
I dag er det langt fra givet, at man bliver fabriksarbejder, fordi man er født af arbejdere. I virkeligheden er fødevareproduktion efterhånden næsten det eneste, vi har tilbage af den primære og sekundære erhvervssektor. Mad er trods alt det, som vi alle, inklusive 'IT-rebeller', propper i munden for at overleve, noget der anstændigvis må avle bare et minimum af respekt for producenterne.
Den sekundære har vi af profitmæssige grunde flyttet til erhvervsskattefri zoner i u-lande. Hertil kan man tilføje, at i det omfang, der overhovedet eksisterer en arbejderklasse i dag, så er det langt fra givet, at man som medlem heraf stemmer på Socialdemokratiet.
Pointen er blot at give et eksempel på, at industrisamfundets logik er død. Der er simpelthen ikke basis for oprør i den forstand.

Hvad så med at lave oprør mod politik? - Ja, hvis det man ønsker, er et oprør mod den politik, der konkret føres i dag, så vil jeg gerne melde mig under fanerne.
Hvis det derimod er begrebet eller fænomenet politik, man ønsker at gøre oprør mod, bliver sagen straks lidt mere kompliceret.
For så må man starte med at definere begrebet politik. En rimelig commonsense definition af politik kunne være "den proces, hvorved mennesker i fællesskab træffer beslutninger om fælles anliggender".
Det har mennesker gjort lige siden, vi blev ... mennesker. Og ærligt talt tror jeg ikke sådan lige man får os til at holde op med det, selvom vi i videnssamfundet er lidt forvirrede over, hvordan det kan gøres på måder, så alle får deres del af magten. Man kan selvfølgelig være anarkist eller en form for ultra-liberalist og ønske sig tilbage til jungleloven med survival of the fittest som eneste gældende paragraf. Det har man sin demokratiske legitimitet til at være, men så synes jeg også bare, man skal bekende kulør.
Endelig har nogle udlagt indholdet af 'IT-ungdomsoprøret' som et ønske om at benytte den omstændighed, at vi tilhører små årgange, der kan tillade sig at være kræsne, som et afsæt til at hævne os på 68-generationens pengegrådighed. - Jeg får også kvalme ved synet af idémæssigt fallerede 68'ere, der vælter sig i dyre villaer og fede biler, finansieret af millionstore årslønninger og udspekuleret skattetænkning - samtidig med at de over rødvinen brokker sig over de 'elendige' politikere.
Men hvis vores generations oprør består i, at vi nu skal sætte os på pengekassen, således at vi kan få råd til dyre villaer, fede biler og god rødvin, som vi kan indtage mens vi forbander politikerne - tjah, så kan det ikke udelukkes, at kvalmen bliver så kraftig, at jeg brækker mig!
Tilbage står for mig at se, at vi står midt i videnssamfundet. Spørgsmålet er, hvordan vi får gjort det til et godt og rart samfund at være borger i.
Dét synes jeg ikke, vi har fået bud på fra 'IT-rebellernes' side.

Jeg er begejstret bruger af den nye teknologi. Det er jeg kort sagt, fordi den udgør et redskab, som letter en masse praktiske opgaver i min hverdag. Jeg er taknemmelig over, at jeg kan kommunikere nu og her med mine forældre på trods af, at de bor i Madagascar, som det tager tre uger at sende et brev til. I mit studium er det en kæmpe lettelse, at jeg kan søge og som regel finde lige præcis den litteratur, jeg skal bruge, lige præcis når jeg skal bruge den. Jeg sparer meget tid, fordi jeg kan bede DSB-online om på få sekunder at finde ud af, hvordan jeg hurtigst muligt kommer fra Syd-havn til noget så eksotisk som Nørre Vorupør. Jeg har stor respekt for den intellektuelle udfoldelse, der ligger bag opfindelserne af den nye teknologi og jeg synes, at det er stærkt at se det engagement og den innovative tænkning, der præger IT-miljøet.
Som det blev udtrykt i en af artiklerne i Information s temaavis, så handler det her i høj grad om en bestemt livsindstilling. Om at leve i nuet. Det tilslutter jeg mig som et ideal, der er efterstræbelsesværdigt. Men nuet har også en rumlig dimension. Vi lever i et samfund, som det ser ud nu og her. Og for rigtigt at leve i nuet må man derfor også tage stilling til og del i det samfund.
Derfor må spørgsmålene til IT-rebellerne være:
nHvad er jeres visioner for samfundet?
nKan den nye teknologi bruges til at realisere dem?
nHvordan har I det med, at meget tyder på, at det store skel i videnssamfundet kommer til at gå mellem på den ene side dem, der har adgang til viden og evne til at formidle den og på den anden side dem, der bare ikke har det?
nHvordan har I det med, at vi på den måde måske er på vej til at udskifte industrisamfundets klassedeling med en ny klassedeling?

Mit primære budskab i dag er, at den nye teknologi er et pragtfuldt redskab i en fascinerende form. Men formen siger i sig selv intet om indholdet. På samme måde som det, at man opfandt typografien, ikke i sig selv betød, at man vidste, hvad man skulle skrive om. Og at der ikke fulgte et manuskript med for, hvad man skulle snakke om, da telefonen blev opfundet.
De ting synes jeg, vi er kommet ret godt efter siden. Bilen har til gengæld sin helt egen historie. Her er vi slet ikke begyndt at tænke kvalitativt. Det drejer sig tilsyneladende bare om at køre så meget som muligt.
Hvordan vil det gå med IT? Kan den nye teknologi blive et middel i dét oprør, der for alvor er brug for? Oprøret mod forbrugsmaterialisme. Oprøret mod et samfund, der avler ensomhed, ufrivillige singletilværelser, nervøse spiseforstyrrelser, impotens, ecstasy-misbrug, rodløshed og overdreven individualisme. Oprøret mod den misforståelse at selvrealisering er noget, der foregår i enrum.
Kan den nye teknologi blive et middel til at den udfordring op, som hedder, at skabe et samfund af stærke individer i stærke fællesskaber, hvor selvrealisering er noget, der sker i mødet med andre mennesker?

Kristian Sloth er stud.scient.pol., medlem af det Radikale Venstre og deltog i Informations debatmøde om IT-ungdomsoprøret fornylig.

Apropos - IT eller damehatte
På kort sigt betyder selv store tekniske landvindinger tit betydelig mindre, end man kunne tro. Men på længere sigt kan ny teknik trække sociale forandringer med, som samtiden umuligt kan forestillt sig.
Tag telefonen: I sin tid tog mange markant afstand fra dette kolde, fremmedgørende kommunikationsmiddel, der bla. overflødiggjorde borgerskabets visitkultur iført fuld damehat. Samtidig udmalede kulturpessimister i mørke toner skriftsprogets snarlige uddøen fra telefonramte egne.
Så galt gik det som bekendt ikke, selv om vi (desværre) skriver færre breve til hinanden end før.
Men i langt perspektiv har telefonens fjernkommunikation reelt forandret både vores professionelle og vores sociale liv. Ligesom jernbanen og siden bilen har gjort mobilitet - i videste forstand - til en selvfølge.
Alt tyder på, at IT-revolutionen og videnssamfundet, der nu er over os, også får omfattende konsekvenser. F.eks. er fjernarbejde blevet en mulighed. Men om fjern-arbejdet reelt indebærer retten til at spare transporttiden og nå mere derhjemme - eller blot til også at arbejde online hjemmefra efter arbejdstid - det afgøres bla. politisk.
Også dagens kronikør, Kristian Sloth, opremser en mængde konkrete fordele og forandringer ved IT-revolutionen. Men at teknikken i sig selv overflødiggør politik, kan Sloth ikke se. At er-klære politik for død, ligegyldig, ikke-eksisterende, som visse IT-folk tilsyneladende giver udtryk for for tiden, er, ifølge Sloth, blot at lade ultra-liberalisme og markedskræfter råde.
Det er også ærlig snak. Upolitisk er det bare ikke, for, som en statsminister engang sagde: "Regeret bliver der alligevel."
mlk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her