Læsetid: 2 min.

Kunstanmelderens trængsler

Debat
8. maj 2000

Jeg kom engang til at skrive, at schweizerne er et bjergrigt folk og en anden gang, at Kandinskys ambition var at sætte suprematismens trone på sit hoved

PR
Det ny IBA, Institut for Begavede Analyser, har medvind, når direktør Ström selv skal sige det. Forleden havde jeg ham i telefonen.
"Jeg har fået en klementin i kasketten, Fynsk Rengøring, der har filialer i Panama og Senegal. Jeg skal nu strikke noget sammen til folkekirken."
"Folkekirken?"
"Ja, kirkeministeren vil have gjort noget dynamisk ved de tomme gudshuse. Fynsk er blevet bedt om en pakkeløsning uden rock, men med salmer à la carte og budskabet intakt. Min svoger, cand. theol. Ødipus Petersen, arbejder på det. Du kender vel ikke tilfældigvis en fritstillet præst? Jeg kan garantere en timeløn over tariffen."

Television
Jeg rystede på hovedet.
"Hallo, er du der?"
"Ja, undskyld. Nej, jeg kender ikke nogen. Hvordan går det med din Tips om Chips?"
"Irriterende. Forlaget blev opkøbt ugen efter, jeg havde skrevet kontrakt, og den ny chef sagde, markedet var mættet."
Det bankede på døren, så jeg sluttede samtalen med Ström og råbte:
Kom ind!
Det var kurator Kierkebye, tilsyneladende i godt humør.
"Goddag, hvad bringer Dem til byen?"
"Et møde med en assurandør. Udviklingen har medført, at jeg er blevet nødt til at forsikre min risikoprofil."
"Hvordan det?"
"For nogle uger siden kiggede jeg ind i Galleri Gall dagen før åbningen af udstillingen Scrawny and Scrubby Sculptures."
"En amerikaner?"
"Nej, nej, men De kan nok forstå, at når kunstneren hedder Andersen og er fra Odense, er det nødvendigt at peppe det lidt op. Jeg spurgte indehaveren, hvordan de kunne nå at få muget ud og få stablet en udstilling på benene til næste dag, og så svarede han, at udstillingen var på plads! Så blev jeg klar over, at jeg hellere måtte se at blive forsikret. Jeg må dog anføre til mit forsvar, at skulpturerne savnede ethvert spor af sanselig intensitet og intens sanselighed."
"Jeg kan godt se, det er en risikobetonet branche, når en erfaren mand kan løbe ind i den slags. Hvordan kunne De tage fejl?"
"En lang historie, McMulligan, en lang historie. For at sige det kort og med Enzensberger, så fik disse værker en til at tænke på en slet uddannet blikkenslagers efterladenskaber."
"Var det ikke en idé at blive kunstanmelder?"
"Ak, det har jeg været, men jeg kludrede med syntaksen. Jeg kom engang til at skrive, at schweizerne er et bjergrigt folk og en anden gang, at Kandinskys ambition var at sætte suprematismens trone på sit hoved. Det skriftlige er ikke min stærke side. Mit værktøj, om jeg så må sige, sidder i øjet."
Da Kierkebye var gået, så jeg på mit memo. Tilbagemelding til den konservative folketingsgruppes ØMU-ad hoc udvalg:
Schlüter blev ikke korrekt citeret i sin tid. Han sagde ikke, at unionen var stendød. Han sagde, at den var skindød.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her