Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
24. maj 2000

Engang et adelsmærke
16. MAJ - Engang var det Informations adelsmærke at informere Iæserne dvs. nøgternt at fremlægge informationer og oplysninger på grundlag af hvilke, læserne så kunne træffe deres afgørelser om dette eller hint; f.eks. havde avisen på afstemningsdagen i 72 to ledere, der argumenterede for hhv. et ja og et nej. Det samme op til 86-afstemningen. Det er fint nok, for jeg er nemlig træt af at blive manipuleret til det ene eller det andet - det er egentlig derfor, jeg læser jeres avis. Men Reiermanns missionerende leder den 12. maj og Bjarke Møllers leder d.-d. hvor han med en forvrøvlet og søgt argumentation søger at overbevise mig om, at det faktum, at Olsenbrødrene var så heldige at vinde Melodi Grand Prix'et, bør få mig til at stemme ja, får mig til at tvivle på jeres ædle hensigter med hensyn til redelig information. Hvad er der sket? Har I mistet tilliden til jeres læseres dømmekraft? Kan vi forvente to ledere til septemberafstemningen eller har Information besluttet med alle midler at få sine læsere til at stemme ja?

Arne Kristiansen
Bruhnsvej 28, Frederikssund.

Svar: Brødrene Olsen kommer ikke til at spille nogen vigtig rolle i den kommende euro-dækning. Men vi har lagt store seriøse planer for de kommende måneder - og kan love, der kommer mange nøgterne fremstillinger. Lige op til afstemningen har vi meget også troligt - som senest i 1998 - både en ja- og en nejleder. Og euro- prisen: Den blev altså for besværlig i praksis.
red.

Dyr kunstig befrugtning?
22. MAJ - Pludselig er der flertal i folketinget for at indføre brugerbetaling ved kunstig befrugtning for derved i højere grad at ligestille kunstig befrugtning med adoption.
Men for langt størsteparten af os, der er ufrivilligt barnløse, er det ikke et spørgsmål om at vælge enten adoption eller kunstig befrugtning.
Der er vel intet odiøst i, at et par, der elsker hinanden, gerne vil have deres eget, biologiske barn, og at det er det, vi i første omgang arbejder på. Tanken om adoption ligger hele tiden i baghovedet, - men for mange, er det er vigtigt, at man har gjort hvad man kunne for selv at blive gravid, inden man kan affinde sig med sin nye rolle som evt. adoptivforældre. Det vil sige brugerbetalingen rammer de samme mennesker to gange!
"Der er mange børn i verden, der trænger til en familie..", skriver Sundhedsudvalget i sin betænkning. Ja, det er rigtigt, men mener Sundhedsudvalget hermed, at ufrivilligt barnløse, har et større ansvar end andre mennesker for børn i nød? Har vi ikke alle i velfærdssamfundet et ansvar? Vi har alle mulighed for at betale til en velgørenhedsorganisation, eller søge om at adoptere et barn ..!
Hvorfor skulle det være mere moralsk korrekt at afstå fra at tage imod muligheden for at få egne børn, end at adoptere? Hvorfor skal vi 'tvinges' til at vælge mellem de to muligheder for at blive en familie. Og hvorfor skal vi betale ekstra for det?
Skal alle ikke længere have gratis og lige adgang til behandling på vore sygehuse?

Kirsten og Johs. Herbst
Højmarken 5 B, 9541 Suldrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her