Lov giver kortsigtede gevinster i meningsmålinger
Boligpolitik
Nogle hollandske aviser har - med rette, synes jeg - hævdet, at Danmark er ved at gennemføre den samme politik, som Frihedspartiet i Østrig truer med. Indenrigsminister Karen Jespersen (S) har skrevet et forsvar til aviserne - også et par af de danske. Forsvaret er fyldt med retoriske spørgsmål, misvisende svar, polemik, halve sandheder og løse påstande. MF Lotte Bundgaards (S) indlæg her den 17. maj følger samme linie.
En gold forvaltningsakt
Indlægget kom mellem anden og tredie behandling, så når disse linier læses, er noget af lovpakken vedtaget. Herved er kærlighed reduceret til en gold forvaltningsakt, hvor danske sagsbehandler ifølge Jespersens lex islamica skal tage stilling til kærlighedens ægthed. Samtidig har regeringen sammen med Venstre og de konservative med et krumsabel hug beskåret retten for herboende mennesker fra den tredje verden til at bosætte sig efter eget ønske.
Dette finder Bundgaard ikke diskriminerende. Men bemærk venligst, at loven ikke gælder for EU-statsborgere - en indirekte indrømmelse af, at loven er diskriminerende og i givet fald i strid med EU-ret.
Værre er, at boliglovene ikke hindrer flere 'ghettoer' (Læs: Boligkvarterer med en stor andel 'nydanskere'; og ikke f.eks. rene danske ghettoer, beboet af de velhavende). Ligesom den ikke gør noget ved de eksisterende 'ghettoer'.
Der ændres ikke noget
Den samme boligmasse ændres ikke. Der kommer jo ikke flere boliger. Indkomstforskellene udjævnes heller ikke. De ledige kommer ikke i arbejde. Og de grundlæggende sociale problemer bliver heller ikke løst.
Alle ved, at 'danskerne' flygter fra 'ghettoerne'. Men hvorfor flygter 'danskerne', Lotte Bundgaard? Er det noget, der startede med 'gæstearbejdernes' ankomst i 60'erne?
Rentefradraget gjorde det muligt, så også jeres kernevælgere kunne eje egen bolig. Smuk tanke, men hvor flyttede de hen? De flyttede ud af byen, og de første 'gæstearbejdere' og senere 'fremmedarbejdere' flytttede da ind, fordi der ikke var andre muligheder. Selv om nogle enkelte undtagelsesvis havde råd til at købe egen bolig, var det slet ikke sikkert, at de kunne. Du ved vel, at der findes en særlig lov herom? Udlændinges køb af fast ejendom altså.
Her i Københavns kommune var der i 1960 728.000 indbyggere. I dag bor der 491.000. Hvor flyttede de hen? Bl.a. til Vestegnen, hvor man byggede boliger og samtidig igangsatte en kraftig hvervekampagne. Og i 70'erne også for at tiltrække de etniske minoriteter.
Var allerede på flugt
Så 'danskerne' var allerede på flugt væk fra byen. Men nogle flyttede så langt væk, at de havde et nyt problem: Transportomkostninger. Vist kunne de, der købte en bil på afbedrag, trækker renterne fra. Men benzinen var også dyr dengang. Så vupti! Man indførte et foreløbigt befordringsfradrag midt i 60'erne. Dette 'foreløbige' befordringsfradrag betragtes nu som grundlovsfæstet - trods de forfærdelige drabstal og drabelige konsekvenser for miljøet.
Så det kan betale sig at flytte fra byen. Og hels til en kommune, som netop kan lokke med lavere skatteprocenter. Måske en af de rene danske ghettoer. En udvikling, som er blevet forstærket - ikke skabt - af 'nydanskernes' tilstedeværelse. Så storbyerne lades i stikken med de ghettoer, som beboes af stærkt marginaliserede minoriteter og ressoursesvage danskere, som kan gå og banke hinanden, indtil de førstnævnte i givet fald kan udvises takket være regeringens retspolitiske visioner, og sidstnævnte får råd til at flytte væk, så flere af de væmmelige kan flytte ind.
Lovene - giver så vidt jeg se - ikke en eneste ny bolig, men i bedste fald betyder stats-støttede rokeringer inden for den eksisterende boligmasse og en statssikret lejeindtægt for udlejerne. Vel og mærke, hvis kommunerne overhovedet vælger at tilslutte sig ordningerne. Samtidig med, at forslagene kun betyder, at kommunerne alene vil kunne rokere med de væmmelige inden for egne kommune-grænser og inden for egen boligmasse. Ishøj kan således ikke eksporterer de væmmelige til danske ghettoer.
Det virker heller ikke helt oplagt, hvor de væmmelige skal få et andet sted at bo. I en totalt uvidenskabelig undersøgelse (via nettet) læste jeg, at ventetiden i et boligselskab i Albertslund kommer på 5-8 år; et andet har 'lang' ventetid. I et enkelt, jeg slog op i Ishøj, er ventetiden 'flere år'.
Uden en 'udsmidningsret' giver lovene heller ikke flere ledige bolige. Hvis et bolig-kompleks har 600 lejligheder, som bebos af 90 procent af de uønskede i dag, har man et uændret boligmønster i morgen.
Forskellen mellem den stuerene regering og Dansk Folkeparti drejer sig alene om tid og bøjningsgrad af de menneskerettigheder, som I fra tid til anden mener, at andre skal overholde.
