Læsetid: 2 min.

Narkotiske afstemninger

16. maj 2000

Hvis Holger K. er tryghedsnarkoman, må Jens Reiermann være en pusher, der hensynsløst vil afsætte et ja

ØMU
Informations journalist Jens Reiermanns produktion har tilsyneladende kun ét mål: At overbevise læserne om, at SF bør sige ja til alt, hvad der har med EU at gøre. Det sker med eftertryk i forsidelederen den 12. maj, hvor han uden nogen som helst dokumentation placerer SF's formand i selskab med Poul Nyrup og Pia Kjærsgaard under overskriften "Tryghedsnarkomanerne". Dagen før beklagede Jens Reiermann i en artikel, at "i partiets hovedbestyrelse har 35 ud af 39 medlemmer anbefalet et nej, mens fire eksisterende ja sigere (ja sigere til hvad ?!(min kommentar)) spagfærdigt har undladt at stemme."

Hvorfor så stor enighed
Nu har Jens Reiermann naturligvis ikke deltaget i SF's hovedbestyrelses-møde, og han har åbenbart ikke spurgt nogen om, hvad det var for et politisk grundlag, som medlemmerne tog stilling til på mødet, og hvorfor der var så stor enighed.
Grunden til enigheden er, at det, der blev vedtaget, er en udtalelse, der peger langt udover den tryghedstrang, som Jens Reiermann vil pådutte SF.
Denne udtalelse, der skal videre til diskussion på SF's landsmøde den 19.-21. maj, anbefaler et "Nej til ØMU'en - for Europas skyld." SF's modstand mod ØMU'en er netop ikke baseret på nationalistisk selvtilstrækkelighed. Det måske allervigtigste perspektiv i at sige nej til ØMU'en, er, at det kan blive en murbrækker for et "Europa i flere rum".
Hvis også England og Sverige - inspireret af Danmark - danner et ØMU-frit område, er der langt større chance for, at de østeuropæiske ansøgerlande ikke skal presses ind i ØMU-reglernes spændetrøje, før deres skrøbelige økonomier er bedre rustet til det, og før deres befolkninger kan gennemskue konsekvenserne.

Ingen vej tilbage
Den anden afgørende grund til at sige nej til ØMU'en er, at dens traktatfæstede økonomiske politik fokuserer eensidigt på prisstabilitet uden hensyn til, hvilke menneskelige omkostninger, der følger med, f.eks. i form af arbejdsløshed.
Og hvis vi først har bundet os, er der ingen vej tilbage - tvært imod: Hvis en økonomisk union med deltagelse af så forskellige lande ikke skal revne, vil det nødvendiggøre fælles fodslag på en række andre områder som skat, social sikring og arbejdsmarkedspolitik. Overgang til afgørelser med kvalificeret flertal på disse områder er allerede forberedt til vedtagelse på det Europæiske Råds møde i Nice knapt tre måneder efter den danske folkeafstemning.
På denne baggrund må det være helt klart, at hvis Danmark ikke siger nej nu, så ligger vejen banet til EU's økonomiske og politiske union med tilsvarende udhuling af de enkelte landes demokratiske selvbestemmelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu