Læsetid: 2 min.

Sådan går en virus i sig selv igen

9. maj 2000

Din harddisk var fuld af lort, og du havde aldrig selv formået dig til at slette den

Løsninger
Efter en socialt overrislet aften af den slags, hvor vinen og samtalen flyder lige frit, med et par venner af netop dén slags, crashede gæsterne på værtens madrasser.
Dagen efter vågnede vi ved den mest formiddagsfriskes spredte snak og aktiviteter, der forsøgte at kalde os resterende til live. Trætte og lettere hærgede, som vi var, lykkedes det ikke ubetinget, men vi lå i stedet, halvt vågne, klukkende, underholdt af den formiddagsfriskes monologer. Når vi ikke døsede hen igen og vågnede op til en ny.
Ikke den mest ubehagelige måde at vågne på, men det var ikke dér, jeg ville hen.
På et tidspunkt snakkede han om ikke at være forsikret, men alligevel ha' stukket noget til side. Og - kommer man så alligevel hjem en dag, og bulen er ryddet, ja, så er det nok alligevel på tide at begynde igen.

Tilpas syltet ind
Jamen, jeg elsker også dig... Jeg mener, får jeg en kærlighedserklæring, særligt en uventet, er der da noget, der ramler sammen. Hvem jeg er - får en udvidet betydning - der i øvrigt er til at være i - og nogle af mine forbehold, og hvad jeg i den forbindelse 'har opbygget', falder nødvendigvis fra mig.
Er jeg tilpas syltet ind i dem - forbeholdene, resultaterne - griber jeg panisk efter dem, mens de rasler fra mig, og begynder efterfølgende at bygge lortet op igen: Fulde stodder, som råbte dét til mig på en mørk gade, med udslåede arme, netop som jeg gik og var bange for at blive overfaldet af ham og hans makker.
Det er dét, han har set, digteren, som jeg vil kalde ham. Eller hackeren, det miskendte geni, der har plantet en destruktiv computervirus for at overbevise omverdenen om sit geni, som andre har skudt ham i skoene. For mig er han poet.
Det er alle tiders chance. Begynd på noget nyt, mere enkelt. Din harddisk var fuld af lort, og du havde aldrig selv formået dig til at slette den. Verden er i forvejen fuld af alt for mange romaner, pressefotos, folkeregistre, personaleregistre, kontooversigter, databanker, familiefotos, computerspil og meningsløse web-sites med menneskekød på udstilling, lagret på den lokale. Du forurener verden med alt dit lort.
Det er noget flot af mig, synes du nok, at sidde her og gøre grin, når et helt lands bruttonationalprodukt til alt held kan være slettet fra de digitale arkiver.

Sidder med løsningen
Men jeg gør det da også kun, fordi jeg faktisk sidder med løsningen i min hånd, netop ikke på harddisken. Den er så indlysende, at dét nok har spærret for opdagelsen.
Når du opdager den e-mail til dig med titlen I love you, laderr du være med at åbne den, ganske ligesom alle de paranoide har foreskrevet dig det. I stedet - og det skal være en spontan reaktion, computere véd den slags - forfatter du et svar til afsenderen, og det skal såmænd lyde: "I love you too!"
På den måde går virussen i sig selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu