Læsetid: 3 min.

Det spyttende menneske

Debat
27. maj 2000

Er det ikke en fornærmelse mod dyr at sige, at mennesker opfører sig dyrisk?

Massen
Jeg havde netop lagt benene op på bordet, da Peter Panthers velkendte banken lød på døren.
Han stak mig en halvgammel avis i hånden: "Læs!"
Nederst på siden var en gråmeleret annonce fremhævet med et rødt kryds.
"Det der om salg af radiohuset?"
"Ja. Hvorfor er generaldirektøren ikke med? Han har rørt sådan rundt i gryden, at man tror, det er flok amatører, der afvikler udsendelserne i radioen. Hver dag må man høre på de stakkels menneskers undskyldninger. Nissen kan uden tvivl afsættes til et firma, der har brug for omstillingsparat management som påskud til at forringe arbejdsvilkårene. Giver du en formiddagsdrink?"
Jeg hentede en flaske og et par glas i arkivskabet.
"Ja," sukkede Peter, "hvis det så bare var foråret, der gjorde en bims. Men den politiske debat! Socialministeren og Anders Fogh og alle de andre. Jeg skal sørge for, du får et ridderkors, hvis du kan finde en politiker i dette land, som ikke taler de svages sag. Eller helst de svagestes."
"Hvad galt er der i det?"
"Du synes sikkert, at Henry Miller var en outsider?"
"Selvfølgelig."
"Da George Orwell i sin tid læste Krebsens Vendekreds, opfattede han Miller som en røst fra folkedybet, som repræsentant for det almindelige, upolitiske, amoralske og passive menneske. Hvis vi havde været sådan fra tidernes morgen, var vi endnu i den ældre stenalder. Måske den yngre. Var det en nørd, der så at fremtiden lå i at skifte stenøksen ud med en af bronze? Næh, det var kollektivet. Der er ikke nogen modsætning mellem massen og den enkelte, bortset fra at der er enkelte, der tror, at de ikke tilhører massen. Det er den, der bringer udviklingen..."
"Var de ikke almindelige i stenalderen?"
Peter lod som om han ikke hørte det og fortsatte:
"Individualismen, udviklet til den grad den er i dag, er en farlig sygdom. Er det Søren Søndergaard eller Jann Sjursen? Det er Anatole France i 1891. Det er ikke spørgsmålet om eneren og massen, der er afgørende, det er derimod forholdet mellem de få og de mange. Fra arilds tid har styreformen været oligarki."
Jeg skænkede i glassene og sagde:
"Soldaterne i Kosovo er med til at forhøje bruttonationalproduktet dernede."
"Det er da klart."
"Jamen, jeg tænker på prostitutionen."
"Det minder mig om, at historikere ikke er blege for at betegne vore forfædres beslutninger som stribevis af dumheder. I dag skal vi betragte vore beslutningstagere som mønstre på klogskab. Når jeg tænker på det, økonomiministeren siger! Den slags giver normalt 03. Apropos historie. Forleden viste fjernsynet en strimmel fra 1945. En mand der havde samarbejdet med tyskerne, nej, sludder, en vaskeægte landsforræder, vist nok, blev ført bort under almindelig bevågenhed. Publikum bestod af upolitiske og amoralske borgere, der vendte vrangen ud: De overspyttede manden. Det er minusvarianternes heltemod."
"For nylig var der nogle af samme skuffe, der overspyttede Glistrup. Så primitive var de vel ikke engang i stenalderen."
Peter rakte sit glas frem. Jeg sagde: "Er det ikke en fornærmelse mod dyr at sige, at mennesker opfører sig dyrisk?"
"Mennesket er et dyr mellem andre dyr. Den erkendelse kunne bruges konstruktivt til at skrue ned for de etiske fordringer. Alle vi almindelige amoralske mennesker kommer til kort livet igennem. Kun ganske få lever op til idealerne. Så vil idealisterne selvfølgelig sige, at redningen ligger i den uophørlige stræben."
"Jamen, hvorfor er der nogen der spytter, og nogen der aldrig ville drømme om at gøre det? Er de sidste nået længere i deres stræben?"
"Det tror jeg sådan set ikke."
"Det er måske en forskel, der har været der lige fra begyndelsen?"
Peter kiggede ud ad vinduet. Jeg stillede flasken tilbage i skabet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her