Ingen kan være tjent med usikkerheden om, hvad sandheden er
Journalistik
Er det berømte P1-interview, som blev grundlaget for Thomas Vinterbergs film Festen, udtryk for en sammenblanding af fiktion og virkelighed?
Går man programmet efter i sømmene, som jeg gør i Weekendavisen (WA) den 5. maj, viser det sig, at den anonyme interviewpersons historie rummer mistænkeligt mange fejl og selvmodsigelser. Og trods grundig research har det ikke været muligt at finde en eneste af de 78 gæster, der ifølge interviewet deltog i den autentiske fest.
Journalisten bag interviewet, Kjeld Koplev (KK), ønskede ikke selv at undersøge sagen. Og nu forsøger KK i en kommentar (Inf. den 24. maj) at så tvivl om min troværdighed. Artiklen kaldes en and, ligesom jeg anklages for ikke at have spillet med åbne kort (ifølge KK har DR derfor anmodet om et møde med WA).
Disse beskyldninger undrer mig, og WA har aldrig modtaget nogen henvendelse fra DR. Heller ikke efter, at jeg den 30. maj personligt opfordrede såvel KK som hans chef på P1 til at fremlægge deres kritik sammen med et dokumenteret dementi for WA.
Sandhedsværdi
Sagen er, at jeg for godt et år siden ringede for at få afkræftet et løst rygte om, at Thomas Vinterberg havde 'plantet' gæsten i radioudsendelsen. Men frem for at mane rygtet i jorden fortalte KK, at han selv havde været i tvivl om interviewets sandhedsværdi, og at gæstens identitet og historie aldrig blev tjekket af DR.
I vor anden samtale foreslog radioværten, at vi sammen skulle efterlyse personer, der havde deltaget i den pågældende fest. Men kort efter trak KK sig af frygt for at miskreditere sit eget program og andre incestsager, som DR var i gang med. KK understregede ved samme lejlighed, at han stadig syntes, det var en interessant sag, ligesom han ikke kunne forhindre mig i at gå videre med den. Det gjorde jeg så, og 26. april i år ringede jeg en sidste gang for at stille et par opklarende spørgsmål. Men først måtte jeg overbevise en travl KK om, at det også var i hans interesse at undgå fejl i artiklen.
Blank afvisning
KK kan derfor på ingen måde have været i tvivl om mit forehavende, og jeg må blankt afvise påstanden om at have arbejdet undercover for WA. Artiklen blev skrevet på freelancebasis og først indleveret til vurdering af WA den 1. maj - fem dage efter min sidste samtale med Koplev.
Sagens kerne er heller ikke, om interviewpersonen er et fantom eller ej, men om hans historie er sand. Hvis programmet Koplevs Krydsfelt vil tages alvorligt som journalistik, bør redaktionen tjekke sine kilder. Og når der - som i dette tilfælde - bliver sået tvivl om et konkret interview, må man være parat til at undersøge anklagen.
Ingen kan være tjent med usikkerheden om, hvad sandheden er. Slet ikke, når det handler om noget så alvorligt som incest.
