Læsetid: 3 min.

Stakkels, stakkels marked

13. juni 2000

Der er ingen, der rigtig tænker på, at markedet sandelig også har sit at slås med. Efter Murens kollaps er det som om, markedet er blevet helt overladt til sig selv

Tvangsarbejde
Jeg er bekymret. Selvom denne stemning er erotikkens modpol og derfor burde indtage en suveræn førsteplads i enhver regerings katalog over fænomener, der bør udryddes, er hængemulen desværre velanbragt i den sammenhæng, som jeg her skal redegøre for.
Jeg er nemlig bekymret på vegne af markedet. Der er ingen, der rigtig tænker på, at markedet sandelig også har sit at slås med. Efter Murens kollaps er det som om, markedet er blevet helt overladt til sig selv. Alle forventer, at det kan klare alt, at det har styrke og mod og selvstændighed nok til ikke at have behov for et trøstende ord i ny og næ. Det er ligesom med mennesker: den, der har hverdagen fyldt op med at lede og fordele, kan nok trænge til at græde ud mellem et par fyldige skuldre, når den sidste aftale i kalenderen endelig har forladt kontoret.
Det er den del af markedet, der handler om arbejdskraft, der har brug for en opstrammer. Kommunerne er begyndt at lave planøkonomiske øer, hvor bistandsklienter lejes ud til private virksomheder, men uden at de sidste ansætter vedkommende endsige betaler ham løn. Det sociale tilfælde medbringer sin skatteyderfinansierede kontanthjælp, som suppleres med et tillæg på knap 11 kroner i timen, som også har sit udspring i kommunekassen.
Det er her, jeg føler, at alle med hjertet på rette sted må råbe gevalt. Markedet kan ikke holde til, at nogle virksomheder får stillet gratis, rettighedsløs arbejdskraft til rådighed. Det skævvrider markedet og vil typisk være til fordel for de større aktører, der således kan bruge den gratis arbejdskraft til yderligere at vinde markedsandele, hvilket så igen medvirker til at hæmme den frie konkurrence til skade for prisdannelsen og dermed til skade for forbrugeren.

ISS's sociale sindelag
Selvfølgelig skal man udvise respekt for det sociale sindelag, som kommer til udtryk, når en stor transnational virksomhed som f.eks. ISS stiller sin ekspertise til rådighed for at hjælpe marginaliserede personer ind på arbejdsmarkedet. Men hvad med det lille Hjemmeservicefirma henne om hjørnet nede i kælderen, der skal konkurrere med giganten om at få lov til at vaske trapper eller luge ugræs bort? Disse små iværksættere har ikke overskud til at hjælpe ledige i gang, de har nok at gøre med at holde foden under eget bord.
Ganske vist giver staten tilskud til de kunder, der bruger Hjemmeserviceordningen, men det sker for at konvertere sort arbejde til hvid beskæftigelse og har altså som konsekvens en udvidelse af markedet. Kan det være rigtigt, at kommunerne med den ene hånd underminerer det arbejde, som staten gør med den anden hånd? Vi må have dette sovjetiske element taget ud af socialpolitikken. For det suspenderer også markedets frie løndannelse for de ufaglærte jobs, når virksomhederne kan hente skatteyderfinansieret arbejdskraft hos kommunerne. Firmaer, der leverer serviceydelser i form af rengøring, har svært ved at tiltrække arbejdskraft. Når efterspørgslen er større end udbuddet, så skal det udmønte sig i en højere pris eller bedre vilkår for den type arbejdskraft, der efterspørges. Men det sker ikke, når markedskræfterne sættes ud af spillet af kommunale tag-selv-borde med gratis arbejdskraft.

Et kærligt spark
I markedet at blive, det tjener os bedst. Hvis vi ikke lader udbud og efterspørgsel sætte prisen på ufaglært arbejdskraft, men derimod forlader os på statens tvangsmonopol som middel til at drive den efterspurgte arbejdskraft ind i de betrængte brancher, demonterer vi en mekanisme, som burde hæve den alt for lave mindsteløn i vejret. Sjovt nok skader det altid landets økonomi, når de dårligst betalte skal have mere i løn, hvorimod opdriften i de symbolanalyserende erhvervs lønninger ikke er genstand for samme bekymring på nationaløkomiens vegne. Det er måske fordi, det altid er symbolanalytikere, der beskriver følgerne af lønstigninger ...
Husk, at markedet nok er sejt, men at selv den stærkeste fra tid til anden har brug for et kærligt spark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu