Læsetid: 2 min.

Tange Sø er værd at bevare

27. juni 2000

Hvis vandspejlet sænkes, vil mange oplevelses- og aktivitetsmuligheder forsvinde

Natur
Tangeværkets fiskepassage, som har været et af diskussionsemnerne, blev i sin tid opført af de bedste råd fra eksperter i både ind- og udland. Herunder også Danmarks Sportsfiskerforbund. Siden er etableret et risteværk, der yderligere forbedrer fisketrappens effektivitet.
Fiskepassagen fungerer. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Fiskeriundersøgelser går 25.000-30.000 fisk hvert år gennem passagen. Også laks kan passere, og hvis trykket af laks på trappen blev forøget, ville antallet af passerede laks stige tilsvarende. Hverken Tange Sø eller Tangeværket er skyld i, at antallet af laks ikke er større, end tilfældet er. Den så højt besungne stamme af Gudenaalaks var uddød allerede, inden værket blev bygget. Det dokumenteres af et omfattende historisk materiale.
Laks er kun en af mange fiskearter, som Tange Sø er så rig på, og som i dag fiskes i stort tal. Ud over en stor heltbestand er der store bestande af fisk som aborre, gedde, ål, brasen, knude, sude m.v. Forsvinder søen helt eller delvis, vil fiskeriet af disse arter svinde ind til det bare ingenting.

Søens rensende effekt
Det er uden belæg, når Tange Sø tillægges et hovedansvar for forureningen af Gudenaaen neden for Tangeværket. På linje med de øvrige søer i Gudenaa-systemet har søen tværtimod en betydelig rensende effekt, både med hensyn til kvælstof, fosfor og suspenderet stof. Det fremgår bl.a. af en rapport, som cand. scient. Jacob Altenborg i februar i år har gennemført på basis af data indsamlet og analyseret af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i Viborg.

Kostbare skader
Den foreslåede sænkning af søens vandstand med op til halvanden meter vil få vidtrækkende uheldige følger. Omkring 40 procent af den nuværende sø vil forsvinde, og store dele af den tilbageværende sø vil blive til en sump.
Det vil ikke alene umuliggøre de mange rekreative, turistmæssige og fritidsbaserede aktiviteter, der i dag foregår på og omkring søen, men også betyde en sænkning af grundvandsspejlet i et meget stort område omkring søen - med deraf følgende store og kostbare skader på bygninger, veje og jernbane.
Selv om Tangeværket i dag naturligvis langt fra har samme energimæssige betydning som ved etableringen, er det fortsat landets største vedvarende energianlæg. Dets produktion, der dækker det samlede årlige el-forbrug hos 3.000-4.000 husstande, ligger i naturlig forlængelse af Folketingets og regeringens målsætninger om størst mulig produktion af 'grøn' el samt handlingsplanen Energi 21.

Tange sø en rig perle
Hvis man lige ser bort fra de allermest inkarnerede og snæversynede laksefiskere, udgør Tange Sø med værket og omgivelserne for de aller-fleste i dag en rig perle, som bør bevares i sin nuværende helhed.
Lystfiskere, sejlsportsfolk, roere, jægere, campister, ornitologer, motionsløbere og andre friluftsfolk samt tusinder af lokale og endnu flere danske og udenlandske besøgende finder i dag skønhed, vederkvægelse og oplevelser på og omkring søen.
Ligeledes er Elmuseet, indrettet i Tangeværkets bygninger, i dag en af Midtjyllands største turistattraktioner, som fungerer i et godt naturligt samspil med vandkraftværket.
Et vigtigt kulturhistorisk element, som helt vil miste sin autencitet, hvis søen forsvinder, og el-produktionen nedlægges.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu