Læsetid: 2 min.

Aflys den

Debat
4. juli 2000

Af PETER ARNBORG ekstern lektor,offentlig ret,statskundskab,Københavns Universitet

I en større udenrigspolitisk og EU-sammenhæng betyder det måske ikke alverden, om Danmark venter med at beslutte sig om tilslutningen til euroen

Afstemning
Håndtering af de politiske partiers 'nationale kompromis' (= de fire forbehold) fra efteråret 1992 har gennem årene vist sig stadig vanskeligere og ikke just politisk produktiv og tillidsvækkende. Og der er desværre ikke udsigt til, at det bliver bedre i de kommende år med den fortsatte salami-taktik (hvergang: hertil og ikke længere osv.). Medmindre man beslutter at sadle om og 'tage tyren ved hornene' for at få afklaret Danmarks grundliggende stilling i forhold til Europa og EU.
At den nuværende praksis er uholdbar, ses alene af, at den aktuelle debat op til den annoncerede folkeafstemning om euroen naturligvis ikke blot drejer sig om økonomi, valuta og rentepolitik, men om udviklingsretningen for Danmarks stillingtagen til EU-samarbejdet som sådan. Altså næsten en politisk generaldebat om EU-medlemskabet - hængt op på et i den sammenhæng i formen 'beskedent' lovforslag.

Træde vande og fifle
I debatten indgår naturligvis også spørgsmål om holdningen til de andre forbehold (retlige spørgsmål, forsvars-politik), hvor udviklingen og virkeligheden trænger sig på. Her må Danmark så på det nærmeste 'træde vande' og 'fifle', samtidig med at en langstrakt dansk politisk proces kan imødeses. Det kan nemt risikere at virke blokerende for megen anden politisk stillingtagen til samfundsudviklingen her til lands.
På den baggrund vil jeg ikke begræde, hvis den planlagte afstemning den 28. september aflyses. For i en større udenrigspolitisk og EU-sammenhæng betyder det måske ikke alverden, om Danmark venter et år eller to med at beslutte sig om tilslutningen til euroen. Ved at afgørelsen evt. udsættes, bringer Danmark sig også i den sag mere (ned) på omgangshøjde med Sverige og England.
En aflysning vil være et stort indenrigspolitisk prestigetab - og et økonomisk tab for reklamebranchen. Det giver til gengæld tid for et bredt funderet forarbejde hos alle de politiske aktører om Danmarks hele placering i EU-samarbejdet, herunder også en samlet stillingtagen til såvel de danske forbehold fra det 'nationale kompromis' som til resultaterne fra bl.a. Nice-topmødet i december.
Kort sagt, jeg argumenterer her for en pakkeløsning. Et beslutningsgrundlag for en kommende politisk stillingtagen i Folketinget bør kunne tilvejebringes i løbet af cirka et år. Det kan så efterfølges af vedtagelsen af en samlet lov i løbet af eftersommeren 2001 med påfølgende folkeafstemning sent i efteråret 2001. Danmarks fundamentale stilling i EU-samarbejdet er således kendt i begyndelsen af 2002. Det giver også et afklaret grundlag for at varetage EU-formandsskabet i 2. halvår 2002.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her