Læsetid: 4 min.

Bill Gates - en økonomisk Don Juan

31. juli 2000

Som Don Juan skilte sig af med sine kærester, når det passede ham, flytter Microsofts Bill Gates og co. investeringer, når det er opportunt

Libertineri
Don Juan var libertineren, der konstant lod hånt om loven. Han ringeagtede traditionen, ignorerede religionen og ængstedes ikke for magten. Han skjulte ikke, at han var umoralsk: at han ikke betalte sin gæld. Og han gjorde ingen hemmeligheder af, at han altid kun fulgte sit hjertes kald.
Netop derfor var han en forførende skikkelse.
Libertinerens ærinde var dybest set at underminere loven. I den forstand var den romantiske kærlighed en utopi. Don Juan var eneren: En frihedens apostel.
Kunne vi ikke hævde, at denne frihed i dag er indløst? Friheden til at forføre og blive forført råder. Den romantiske kærlighed har forlængst vundet over religionen og traditionen.
I dag, i vores kultur, er det ikke længere syndigt at opløse et ægteskab, et forældreskab eller familiært bånd. Man adlyder blot sit hjertes kald og søger en tilfredsstillelse, som kun er naturlig at søge.

Det almindelige kaos
I Don Juans samtid var den romantiske kærlighed avantgarde. Nu kan man tale om kærlighedens almene og normale kaos.
Vi må imidlertid spørge, om diagnosen af den romantiske kærligheds vilkår ikke også kan gælde som almen samtidsdiagnose. Er markedet ikke baseret på et forførelsens princip?
Den nye mode gør hurtigt den "gamle" mode umoderne. På samme måde som Don Juan blev træt af sin elsker, så snart det lykkedes ham at forføre hende, fremstår markedsprodukter kun fortryllende så længe, de forbliver objekter for et uindløst begær.
Og som Don Juan efterlod en række af "brugte" kvinder, efterlader markedet en hob af derangerede produkter. Er affaldet ikke sandheden om begge praksisser?
Hvor Don Juan kunne lade sit virke lede af den uendelige jagt på den store kærlighed, står vi i dag med et større problem.
I dag skal man også finde den rette personlige stil, den optimale karriere....
Vi må vælge det, som før var givet. Tilværelsen er blevet et projekt, hvor alt i princippet er muligt.
Før den postmoderne individualisering var Don Juan idealet. Friheden var en libertinsk frihed fra loven - fra "Big Brother", fra magten og fra traditionen.
Nu er denne frihed indløst. Det ubehagelige spørgsmålet bliver da, hvad vi skal bruge den til.

Et fotografisk negativ
Med lovens fald og subjektets frisættelse har Don Juans praksis mistet sin kritiske brod. Flygtigheden er ikke længere en kritisk bevægelse. Anita Roddick, ejeren af Body Shop, siger:
"Jeg er i den grad en nomade - i den grad en vagabond".
Om en anden af kapitalismens ypperste nomader skriver sociologen Richard Sennett:
"Gates, for eksempel, synes befriet for trangen til at besidde ting. Fraværet af varige anknytningpunkter synes at karakterisere Gates' holdning til arbejde:
Han taler om at positionere sig i et netværk af muligheder snarere end at lade sig paralysere i ét bestemt job.... Han har evnen til at slippe."
Det er oplagt at kritisere Gates og den øvrige nomadiske elite for ansvarsløshed. Som Don Juan skilte sig af med sine kærester, når det passede ham, flytter Gates og co. deres investeringer, når det er opportunt. Hvis Roddick er vagabond, så er det i hvert fald ikke indtørrede brødskorper, hun har i sin bylt. Vi må imidlertid her spørge, om ikke vores praksis er lige så grinagtig.
Fremstår tidens multikulturalisme og politiske korrekthed ikke som et fotografisk negativ af Gates' nomadisme?
Paralleliseres hans fascination af det flygtige ikke af vores holdning til f.eks. fremmede kulturer.
Som den internationale kapitalisme reducerer alt til varer, reducerer multikulturalismen de fremmede kulturer til etnisk mad i spændende restauranter, fascinerende folklore og mystiske skikke.
Hvad, der står tilbage, er objekter for konsum og fascination.
Don Juans praksis ligger ikke den postmoderne mul-tikulturalist fjernt. Finder den dionysiske champagnearie fra Mozarts opera ikke sin lige i IT-jetsettets fantasier om potentielt at være alle steder på én gang? Og paralliseres Don Juans metonymiske praksis - hans stadige vandring fra én elsker til en anden - ikke af Bill Gates' højt besungne evne til at slippe?

Impotens
Men måske udtrykker Don Juans praksis i virkeligheden impotens - en manglende evne til at indgå i seriøse forhold. Er tidens multikulturelle politik ikke på samme vis karakteriseret af en manglende evne til at fastholde et genuint politisk synspunkt, der ikke blot dyrker tolerancen for mangfoldighedens skyld? Man vægrer sig ved at erkende, at værdier og konflikt er uomgængelige.
Don Juan var ingen sand libertiner. Han var slave af sin liste. Hans erobringer reduceres til navne i den bog, som hans tjener fører.
I Leporello's arie "Madamina, il catalogo è questo" hører vi, hvorledes de enkelte erobringer reduceres til deres sociale strata (kvinder fra landet, hushjælpersker, baronesser....), til deres "grad" og alder og til deres fysiske karakteristika (blond/brunette, fed/slank, høj/lav). educeres de "fremmede" kulturer ikke på samme måde til deres karakteristika: til brune, gule, hvide....; homoer, lesbiske, transve-stitter...; muslimer, hinduer, Jehovas Vidner....? Og glemmes baggrunden for disse "sub"-kulturers fremtræden ikke?
Multikulturalisten vedkender ikke, at også han er indlejret i en kultur. Vores uvilje mod at vedkende os nogle substantielle standarder er et valg, og som sådan må det kunne kritiseres.
Prisen for den postmoderne tolerance er, at "de andre" frarøves deres substans. Enhver værdi, der advokeres for med genuin overbevisning, lægges for had. Religiøs overbevisning bliver til fundamentalisme.
Enhver sandhed, som postuleres uden ironisk distance, ses som udtryk for en indsnævret horisont. Enhver politisk holdning med revolutionært sigte forfortolkes som et udtryk for en forældet og farlig fascination af totalitære systemer.
Tidens libertarianisme fordrer et svar, der negerer alt det, som Don Juan og hans håndgangne mænd står for. Hvordan kan et sådant svar karakteriseres?
Opgaven er nem: Der fordres et politisk svar!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu