Læsetid: 4 min.

Fremtiden er på vej

10. juli 2000

Lad nu ikke fremtiden komme helt af sig selv

Teknologi
Fremtiden kommer ikke af sig selv, forlød det for nogle få år siden provokerende paradoksalt, og bestemt ikke uden indigneret sarkasme, i og med titlen på en digtsamling af den færøske forfatter Jóannes Dalsgaard.
Det gør den nu nok alligevel, altså kommer af sig selv, men engagerer vi os alle tilstrækkeligt meget i at foregribe og forme denne dynamiske og altid så ufatteligt langt fra afklarede fremtid, ja, da lader den sig sikkert alligevel på forhånd flytte nogle breddegrader i den rigtige retning. Fuld af tilfældigheder og muligheder har fremtiden nemlig altid fremstået, før den uafvendeligt og ofte på overraskende eller ligefrem katastrofal vis åbenbarede og manifesterede sig i historien.
Den menneskehedens historie, som under evighedens synsvinkel forekommer så kort og til stadighed skal genfortælles af hver ny generation, hvis ikke dens tilskikkelser skal forvandles til at være lige gyldige og dermed ligegyldig dårskab i en allerede støvet postmoderne optik.
Netop i disse dage, da det forlyder, at videnskabsfolkene stort set har kortlagt generne, så er det ikke urealistisk at forestille sig, at vore børnebørn vil blive betydeligt ældre, end vi selv kan gøre os håb om eller frygte, alt efter sindelag. I løbet af få årtier vil levealderen, forudsat vi accepterer brugen af en lang række genetiske og hormonelle behandlinger og anerkender langt hyppigere og mere komplicerede transplantationer af organer, som kan være fremstillet ved kloning af eksempelvis grise, kunne stige til helt op mellem 120 og 150 år. Altså et eksempel på noget af et kvantitativt spring, som imidlertid ikke i sig selv siger noget som helst om kvaliteten af dagligdagen i et så langt liv.

En kopi af sig selv
Apropos kloning vil det sandsynligvis blive muligt meget snart at bruge denne teknik på flere vidt forskellige livsformer, herunder ikke mindst mennesker, skønt sidstnævnte mulighed af gode grunde fortsat møder voldsom modstand. At skulle gå rundt og risikere at møde en nøjagtig kopi af sig selv er selvsagt heller ikke os alle en lige opmuntrende mulighed. Én af slagsen er i de fleste tilfælde mere end rigeligt.
Et andet mere indirekte menneskeligt relateret område er udviklingen af nye energiformer, hvorunder den såkaldt kolde fusion i heldigste fald vil være mulig indenfor nogle årtier.
En så positiv nyskabelse vil samtidig betyde en velkommen reduktion i afbrændingen af de fossile brændstoffer olie og kul. Ret hurtigt vil det ydermere resultere i en lukning både af de nuværende atomkraftværker og dermed den dødsensfarlige nukleare fission og af samtlige eksisterende kulminer.
Samtidig og i værste fald kan lukningerne af kulminerne imidlertid udvikle sig til nogle uoverskuelige sociale katastrofer med efterfølgende politiske omvæltninger og destabilisering af nye demokratier i Østeuropa og Rusland samt Afrika, hvis ikke de titusindvis af kulminearbejdere hurtigt får mulighed for anden beskæftigelse.
Ovennævnte er selvfølgelig udviklingstendenser, som alt overvejende knytter sig til den bedrestillede del af verdens befolkning, men også for de ulykkeligt sultende mennesker i udviklingslandene er der måske håb for-ude. Skulle politikerne i det rige nord nemlig ikke kunne mande sig op til at gøre noget ved fordelingen af ressourcerne mellem de sandsynligvis omkring ni milliarder mennesker i år 2075, er der alligevel gode nyheder.
Gennembruddene på energiområdet og indenfor bioteknologien vil således betyde en omfattende revolutionering af og på landbrugsområdet. Fra et agrikulturelt synspunkt er én af tendenserne måske knap så opmuntrende, idet fødevarer på et tidspunkt i dette århundrede vil kunne produceres syntetisk. Hvad solen og fotosyntesen i samspil med danske og australske landmænd tidligere frembragte på jordens marker og i drivhuse, vil dermed kunne produceres alene ved hjælp af højteknologi og råstoffer.

Ingen skjult knowhow
At det ikke i sig selv løser fordelingsproblemerne, er ulykkeligvis indlysende nok, men et grundlæggende træk ved udviklingen efter den globale udbredelse af informationsteknologien og Internettet vil givetvis være, at den velstillede del af verden ikke længere vil kunne skjule opfindelser og kompliceret knowhow bag høje mure af patentrettigheder og copyright. For så vidt vinder også demokratiet ved den udvikling.
Når alt kommer til alt, er det måske største menneskelige fremskridt i de seneste par århundreder også af politisk oprindelse. På baggrund af det forgangne århundredes nationalistiske barbari, der som bekendt resulterede i to verdenskrige og en voldsomt ødelæggende økonomisk verdenskrise, vedtog FN således i 1948 Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som indledes med ordene om, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Måtte realiseringen af de smukke idealer dog bare blive en del af fremtiden.
Skønt mørkemænd og lyseslukkere nemlig havde gyldne dage i tiden frem til årtusindskiftet, ja, så er der trods alt mange gode grunde til optimisme på menneskehedens vegne. Lad os derfor i fællesskab og ved hjælp af ansvarsfulde valg og prioriteringer tage vare om naturgrundlaget på vores blå planet og skubbe fremtiden i det mindste et par breddegrader og gerne længere i den retning, som et kvalificeret flertal af os måtte ønske og håbe på.
Fremtiden kommer under alle omstændigheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu