Læsetid: 3 min.

Nej, ikke den Sinding

Debat
17. juli 2000

Af JEAN FISCHER kultursociolog og ekstern lektor på RUC og redaktionsmedlem på SALT

Billedhuggeren Stephan Sinding har stadig sin genopdagelse til gode

Come back
Christian Sinding har komponeret Frühlingsrauschen, som er et af de flotteste klaverstykker, der er skabt i Norden. Stykket spilles stadig, selv om Sindings store værker i wagnersk stil er glemt. Navnet Sinding er således ensbetydende med komponisten til Frühlingsrauschen. Men Christian havde en bror, Stephan Sinding, der er endnu mere glemt. Han var billedhugger. Og så var der en tredje bor, Otto, som var kunstmaler, elev af Eckersberg. Det er Stephan, jeg vil skrive om.
Stephan Sinding ansås i slutningen af 1800-tallet for at være Danmarks største billedhugger. Egentlig var han norsk, født 1846, men kom til Danmark 1883. Carl Jacobsen fik enorm betydning for Sinding, idet han købte og bestilte værker hos ham.
Glyptoteket ejer derfor flere af hans hovedværker. Han flyttede 1910 til Paris, hvor han døde 1922. Men han fastholdt under Parisopholdet forbindelsen til dansk kunstliv.
På verdensudstillingen i Paris i 1889 fik han Grand Prix, den største udmærkelse på udstillingen (for værket Fangen moder). Dansk presse betragtede ham som Danmarks berømteste kunstner siden Thorvaldsen. Men så blev han glemt.
Når jeg af og til går gennem Glyptotekets skulpturrum, standser jeg gerne op foran Sindings værker. De er mere spændende end de fleste andre af Glyptotekets skulpturer.
Jeg mener faktisk, han er usædvanligt god. Derfor glædede det mig, da jeg for nylig opdagede, at kunsthistorikerne Bencard og Friborg søger at trække Sinding frem i lyset.

Dansk hovednavn
Ernst Jonas Bencard og Flemming Friborg påviser i Glyptotekets katalog Dansk skulptur omkring 1900 Sindings kvaliteter og gør ham til en slags hovednavn i dansk skulptur omkring 1900.
Ligeledes slår Friborg i Gyldendals værk Dansk skulptur i 125 år et slag for Sinding.
Stephan Sinding var elev af salonkunstneren Paul Dubois, der også var blandt Carl Jacobsens yndlinge og findes godt repræsenteret på Glyptoteket. Sindings udgangspunkt var således fransk salonskulptur. Men han modtog også inspiration fra Rodin, den store 'modpol' til salonskulpturen.
I sin kontrastering af den glatte og den rå overflade minder han om Rodin. Og han bruger som Rodin den ekspressive virkning at lade figuren vokse ud af stenen.
Flere af hans værker viser undertrykte barbarer. Romernes undertrykkelse af slaverne er et tema med mange betydninger. Dels er selve temaet egnet til ekspressiv skulptur.
Dels kan det tolkes som en kamp mod antikkens dominans i kunsten, hvor romersk og græsk tradition og mytologi dominerer over kunstnerens lokale tradition. Sinding er her den romantiske kunstner, der bekæmper den klassicistiske tradition.

Martyrisk heroisme
Men det er svært ikke at se noget selvbiografisk i værkerne. Den store stærke kunstner, der undertrykkes af en overfladisk kunstverden. I sin ubændige martyriske heroisme minder han om Rudolf Tegner.
Sindings skulpturer er dog langt mere harmoniske og smukke end Tegners. Det er ikke svært at forstå, at han fik succes.
Omvendt mener Bencard og Friborg, at hans succes også var årsag til hans senere glemsel.
Han fik modsat Tegner "succes hos borgerskabet". Tegners store fortjeneste var, at han fik fiasko og lavede grimme værker.

Mit lille korstog
Sinding er for god til at være ukendt. Men jeg har også en anden grund til mit lille korstog. Sinding er en del af det, der fortrængtes, da moderne kunst etablerede sig som sejrende paradigme. Denne fortrængning har ikke haft nogen heldig effekt på moderne kunsts udvikling. Derfor er sagen vigtigere end blot at drage en glemt kunstner frem i lyset.
Bencard og Friborg omtaler Sinding som symbolist. Symbolismen var en retning i kunsten i slutningen af 1800-tallet, som der atter er interesse for. Således afholder Statens Museum for Kunst her til efteråret en udstilling med danske og udenlandske symbolister.
De fleste vil nævne to danske symbolistiske billedhuggere, Hansen-Jacobsen og Tegner.

Ikke plads til Sinding
Niels Hansen-Jacobsen har længe været et respekteret navn, og i løbet af de seneste 10 år er Rudolf Tegner blevet trukket ud af glem-slen, ikke mindst takket være Bjørn Nørgaard. Men den tredje store symbolistiske billedhugger har sin genopdagelse til gode: Stephan Sinding.
Statens Museum synes ikke at have plads til Sinding på sin udstilling.
Kunne Glyptoteket ikke arrangere en udstilling med danske symbolistiske billedhuggere og med særlig vægt på Sinding?
Det ville være en god opfølgning af den nuværende udstilling om salonkunst kontra de moderne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her