Læsetid: 3 min.

Skåne tilbageerobret

10. juli 2000

Så vidt jeg ved, er Skåne den eneste svenske landsdel, der har eget 'nationalflag'

Historie
I boxen ved siden af interviewet i Information den 1.-2. juli, side 8, om historisk forskning på Lund Universitet stod der skrevet: "... Lunds Universitet. Det er grundlagt 1666, otte år efter at Sverige havde tilbageerobret Skåne og det, som dengang var senmiddelalderens åndelige hovedstad, bispesædet Lund". (Min kursivering, JR). Det triggede mig, som det ses af det følgende.
Jeg er ikke historiker, dog almindeligt orienteret, men mere end almindelig orientering skal der ikke til for at vide,
*at Skåne før den svenske erobring var gammelt dansk kerneland (ganske som Sjælland), beskrevet som dansk ca 1075. Og før Skåne blev 'dansk' blev det formodentlig regeret af lokale herskere, ganske som det skete i det øvrige geografiske 'Danmark'.
Det svenske riges ophav var på det tidspunkt et rige centreret om det sørige lav-land vest for Stockholm. Og faktisk ikke overraskende, da transport og derved infrastrukturen over vand var lettere end over land. Øresund samlede et rige, det klippe- og skovrige Småland udgjorde en naturlig grænse mellem to riger.
*at Lund fra 1103 og frem til reformationen 1536 var dansk ærkebispesæde,
*at Skåne ganske enkelt blev erobret af Sverige,
*at Lunds Universitet var et ikke uvæsentligt led i forsvenskningen og den svenske historieforfalskning, og
*at der igennem de næste små hundrede år foregik en bølgende guerilla-krig samtidigt med en 'etnisk' udrensning igennem tvangsforflytninger, henrettelser og udskrivning af skånske mænd til døden i de mange krige svenskekongerne havde gående specielt ved Østersøens østlige kyster.
'Rigtige' svenskere blev anbragt i de skånske mænds sted på skånske gårde. Myndighedspersoner kunne blive henrettet for at bruge det dansk-skånske sprog i offentlige sammenhænge. Endog den gamle dansk-skånske adel blev købt eller tvunget ud af deres skånske besiddelser. Eller endog henrettet som oprørere.
Svenskernes forsvenskning af de danske skåninge var grum, gennemgribende, effektiv og kompromisløs. Efter de små hundrede år mistede de sidste skåninge håbet om at kunne fastholde deres sprog og kultur.

Pantsat til svenskerne
At Skånelandene i middelalderen i én generation var pantsat til svenskerne, da det danske kongerige var midlertidigt i opløsning og en stor del af riget var pantsat, kan næppe begrunde udtrykket tilbageerobre.
Om Skåne nogensinde er blevet rigtigt svensk er tvivlsomt.
Så vidt jeg ved, er Skåne den eneste svenske landsdel, der har eget 'nationalflag', der i ikke helt uvæsentlige befolkningsgrupper faktisk tages alvorligt som identitetssymbol. Det ses ikke sjældent også i offentlige sammenhænge.
Skåne havde aldrig været 'svensk'. Den svenske 'tilbageerobring' var en ren ny-erobring uden formildende omstændigheder. Det blev erobret, tyranniseret og 'etnisk' udrenset til at blive svensk. Fastholdelsen af erobringen foregik igennem en massiv voldsanvendelse.
Til deres undskyldning kan man måske sige, at denne herskeradfærd vist bare var lige så moderne i 1658, som den er det i dag, jvf. Bosnien, Kosovo, Tjetjenien, Østtimor... Og i alle de mellemliggende år - og årene før. Og givetvis de næste mange år.
Forbrydelsens omfang ved en erobring er ikke et spørgsmål om de gode eller de onde men følger det magtmæssige potentiale og den involverede elites interesseudvikling.
Sverige var en stormagt i 1658 og forbrydelsens omfang var derefter.At svenskerne havde, og op til i dag har haft et klart ønske om at legitimere erobringen igennem historieforfalskning, er ikke overraskende.
Men at en dansk journalist ikke ved bedre, er overraskende. Eller afspejler måske bare den historieløshed, der synes stadig mere fremherskende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu