Læsetid: 2 min.

Ellevildt

16. august 2000

Tysklands elmarked libe-raliseret - også for private

El
Det er forholdsvis upåagtet i Danmark, men i Tyskland har man for længst liberaliseret elmarkedet - også for private forbrugere! For eksempel annoncerer Tysklands svar på dagbladet Information - die tageszeitung - efter kunder til en miljøvenlig elforsyning.
Der findes en række udbydere og to modeller: Zuschuss og Versorger. I den første garanterer forsyningsselskabet bare, midlet over året, at der tilføres det tyske elnet lige så megen miljørigtig el, som forbrugeren bruger. Merprisen på el bruges til at opbygge miljøvenlig kapacitet, hvilket vil sige vindmøller, vandkraft, biomasse, solar-electricitet, og måske kraftvarme. I versorgermodellen garanteres derudover ligeså megen grøn el som forbrugeren til hver en tid forbruger.
Interessant nok er der ikke et tydeligt mønster imellem de to modeller, hvad afregningsprisen pr. kWh angår; den svinger mellem omregnet 102,5 og 150 øre, inkl. tyske skatter og afgifter. En typisk dansk elpris ligger netto på 125 øre/kWh. Målerbetaling ligger mellem 57 og 175 kroner kvartalet, dvs både dyrere og billigere end den hidtidige tyske gennemsnit på 131 kr/kv.; ej heller her er der et klart mønster.
Derimod er det helt tydeligt, at biomasse og sol-el fordyrer elprisen mærkbart. Selskaberne indrømmer, at sol-el koster omregnet mellem 381 og 572 øre pr. kWh. Så har næsten alle selskaber typisk kun 1 procent af den i deres el-kurv. Biomasse udgør i snit 25 procent; og den findes kun hos omtrent halvdelen af alle selskaber. Til en sammenligning brugte danske kraftværker i snit kun godt 2 procent biomasse (strå, biogas og træ) som brændsel i 1998. (Regnes affald med, kommer andelen godt nok op på 8 procent, men det indeholder også for eksempel plasticaffald, som egentligt ikke kan regnes for biomasse.)
Den tyske liberalisering af el-markedet er et eksperiment. Nu viser det sig, om nærhedsprincippet og forbrugernes frie valg munder ud i en 'energivending'. Indtil nu har omtrent 37.000 husholdninger udtrykt en forbrugervalgt villighed at betale lidt mere for miljørigtig el til gengæld for en bedre miljøsamvittighed. Fordelen for det politiske system er helt klart, frem for den danske solidaritetsmodel, at enhver er sin egen lykkes smed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu