Læsetid: 2 min.

EU regulerer ok

Debat
24. august 2000

Jeg mangler stadig svar vedrørende alternativ til EU

280900
Ca. 40.000 transnationale selskaber står for ca. en tredjedel af verdens samlede eksport. Siden 1986 er valutahandlen steget 10 gange, så der hver dag handles for over 10 billioner kroner (12 nuller). Vi har set, hvordan hurtige bevægelser af spekulativ og kortfristet kapitel førte til sammenbruddet for den europæiske "valutaslange" EMS i 1992-93, ligesom det gav alvorlige rystelser for hele Asien i 1997 og Mexico i 1995. Begge steder har den fattige befolkning været de store tabere.
Mens det går strygende med den økonomiske liberalisering, kan vi konstatere en svækkelse af FN-systemet. FN's udviklingsprogram er tæt på at må lukke kontorer, og der mangler effektivitet i mange FN-organisationer. Udviklingslandene har stor indflydelse i FN, hvorfor det er ærgerligt at måtte konstatere, at FN-organisationerne sakker mere og mere efter Verdensbanken i effektivitet og professionalisme. Det er naivt at tro, at FN kan løfte de store globale problemer uden hjælp fra andre institutioner, herunder EU og regionale institutioner i det Sydlige Afrika, Mellemamerika osv.

Ikke noget alternativ
Desværre kommer hverken Martin Spang Thomsen (18. august) eller Enhedslistens Ulf V. Olsen (15. august) med noget alternativt til, hvordan vi kan opnå en global politisk regulering af den ga-loperende globale mar-
kedsøkonomi. Krudtet bruges på at være imod EU som sådan. Foreningen Nyt Europa har også en lang række kritikpunkter af det nuværende EU, men vi mener, at centrum-venstre bevægelsen må lægge kræfterne i at forbedre det "det mindst ringe". De globale problemer skriger efter effektive og demokratiske internationale institutioner. Vi må have en politisk modvægt til liberaliseringen, som Danmark allerede tilsluttede sig i 1986 med det indre marked. Danmark tilsluttede sig også Verdenshandelsorganisationen WTO i 1994.

USA bør isoleres
Fremfor blot at være "imod", er vi nødt til at handle. En række danske miljø- og udviklingsorganisationer samlet i 92 Gruppen har således indledt et samarbejde med NGO'ere i Afrika, Latin-amerika, Asien og Østeuropa med henblik på at præge forberedelsen til et verdens-topmøde i år 2002 - som er 10 år efter Rio konferencen. Vi afholdt i juni en konference i København, hvor de 70 deltagere foreslog, at vi arbejder for en alliance mellem udviklingslandene (G77) og EU. Mens vi er nødt til at isolere USA, som hverken vil deltage i løsningen af klimaproblemerne eller at 1,3 milliarder mennesker lever i ekstrem fattigdom.
Vores venner fra NGO'erne i ulandene ser faktisk EU som deres eneste håb for at opnå mere bæredygtige og retfærdige internationale aftaler. De kan ikke bruge en akademisk diskussion i det velstillede Danmark til ret meget.
Samtidig med at vi arbejder globalt, skal vi naturligvis kæmpe for et bedre EU. Lad os bruge kræfterne på at ændre EU's landbrugsstøtteordninger, som fremmer en intensiv landbrugsproduktion med store miljøproblemer til følge. Ligesom støtteordningerne skaber kunstigt lave priser på verdensmarkedet, som rammer bønderne i udviklingslandene hårdt. EU kunne uden videre give Afrika toldfri adgang til vores markeder. Det ville ikke betyde noget for EU, men en masse for Afrika. En revision af EU's landbrugsordning vil være afgørende for et gennembrud i WTO forhandlingerne. Det er ærlig talt en vigtigere diskussion end om den danske rente stiger 0,3 procent med eller uden euroen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her