Læsetid: 3 min.

Feudal eller global

4. august 2000

Menneskerettigheder og kristendom behøver ikke være modsætninger

Filosofi
I Informations spændende serie "Kritik forbudt" gennemfører biskop Jan Lindhardt en interessant skelnen mellem borgere og brugere. Til syvende og sidst kan alle rettigheder føres tilbage til menneskerettighederne. Fordi mennesket ifølge Jan Lindhardt grundlæggende ikke er et rettighedsvæsen, men er defineret som et pligtvæsen, skaber menneskerettighedernes tyranni et folk af kværulanter.
Analysen kan være nyttig for at forstå, hvilke mekanismer der driver mennesket i samfundet.
Pointen er vel, at alle mennesker både er borgere og (for)brugere. Vi både kræver rettigheder og forpligter os uegennyttigt. Borgerpligten eksisterer sideløbende med omsorgen for ens egen person og for de nærmestes velvære og på trods af den tøjlesløse konkurrence og jagten på materiel og psykisk komfort. Forpligtelsen udmønter sig f.eks. i det frivillige arbejde i nødhjælpsorganisationer, som frivilligt arbejde i udviklingslande, og ikke mindst i forbindelse med krigene på Balkan. Det samme gælder det frivillige og ulønnede arbejde i sportsforeninger, spejder- og andre ungdomsbevægelser og i det naturbevarende arbejde, hvor bl.a. Naturfredningsforeningens mange frivillige udfører et stort, uegennyttigt og forpligtende arbejde.

Vi skal alle have en ret
Ordet menneskerettigheder er forslidt. Det kan derfor være nyttigt at erindre, at det drejer sig, om at vi alle skal have ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Vi må ikke holdes i slaveri eller straffes på umenneskelig eller vanærende måde. Alle skal være lige for loven. Vi må ikke anholdes eller landsforvises efter en eller andens forgodtbefindende. Vort privatliv, familie, hjem og korrespondance skal være beskyttet mod vilkårlig indblanding. Hvis vi forfølges, skal vi kunne søge asyl i et andet land. Vi skal have ret til en nationalitet. Vi skal kunne indgå ægteskab og stifte familie, og vor familie skal have ret til beskyttelse. Vi skal have ret til at eje ejendom.

Fundamentale friheder
Det drejer sig også om de fundamentale friheder såsom tankefrihed, samvittighedsfrihed og religionsfrihed, menings- og ytringsfrihed samt frihed til sammen med andre at holde fredelige møder og danne foreninger. Alle skal have ret til at deltage i landets styre gennem valg og skal have lige adgang til offentlige embeder.
Et andet vigtigt område er de økonomiske og sociale rettigheder. De omfatter retten til arbejde, frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed. Disse rettigheder omfatter også lige løn til mænd og kvinder og ret til hvile og fritid.
En anden af disse rettigheder foreskriver en rimelig levestandard, dvs. mad, klæder, bolig, lægehjælp, sociale goder og social tryghed. Mødre og børn skal have ret til særlig omsorg og hjælp. Alle skal have ret til undervisning og ret til at deltage i samfundets kulturelle liv.
Jan Lindhardt kan ikke forestille sig et samfund uden menneskerettigheder. Alligevel hævder han at mennesket ikke er et rettighedsvæ-sen, men et pligtvæsen, og at man aldrig er hovedperson i sin egen tilværelse. Menneskerettighederne bryder imidlertid med denne forestilling ved at sætte mennesket i centrum og ved at kræve et opgør med autoritære forestillinger og dogmer som er kendetegnende for alle religioner.
Jan Lindhardt udtrykker det på den måde, at vi lever med to former for etik, nemlig den kristne og menneskerettighedstanken, hvilket gør os skizofrene. Det er klart at dette er ubehageligt ud fra en teologisk synsvinkel, men er udfordringen ikke netop at forene de to former for etik snarere end at udvikle et feudalt samfund og at lukke øjnene for de globale udfordringer?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu