Læsetid: 2 min.

Hare Krishna og hinduer

28. august 2000

Der findes ingen standard-hindu, der kan siges sandt at repræsentere alle andre hinduer

Religion
Jeg blev stødt af en udtalelse i artiklen den 29. juli om hindutemplet i Brande, hvor en Tharani Rajendram citeres for:
»Hinduer prøver aldrig at omvende andre. Hvis en hindu prøver at omvende dig, ved du, at der er noget galt. Så er der sikkert tale om en eller anden Hare Krishna-charlatan.«
For det første angående hinduer og hinduisme: Der findes ingen standard-hindu eller gennemsnitshindu, der kan siges sandt at repræsentere alle andre hinduer.
Ordet »hindu« er uklart og udefineret. Det eneste sikre er alle hinduers anerkendelse af Vedaerne, Indiens klassiske sanskrittekster, som deres hellige bøger. Men ordet hindu forekommer slet ikke i Vedaerne. Ordet kom med muslimerne, da de invaderede Indien, og refererede til dem, der boede omkring Sindhu (Indus-floden). »Hindu« betød for muslimerne alle indere, der ikke var muslimer.
Inderne begyndte at anvende ordet i 16-1700-tallet, men kun, når talen var om ‘os og de andre’, altså muslimerne. Blandt indere internt vandt ordet, fortsat uden nogen klar definition, først indpas som betegnelse for en fælles identitet i 1900-tallet.
Blandt hinduer findes mange filosofiske og religiøse opfattelser: Monoteistiske, polyteistiske, monistiske og sågar ateistiske livssyn, hvis eneste fælles er kulturel samhørighed. At sige noget kategorisk om, hvad hinduer gør og ikke gør, er derfor problematisk, for blandt hinduer findes alt, inklusive ’omvendelse’.
Udtalelsen »Hinduer prøver aldrig at omvende andre.« er delvist korrekt, hvis vi forbinder »omvende« med sammenhænge, der præges af en absolut enten/eller-opfattelse. »Jeg har absolut ret, du har absolut uret. Bliv som mig eller gå tabt for evigt.«
En sådan firkantethed er sandt nok sjælden blandt hinduer, for hinduismens myriade af livssyn skaber stor tolerance blandt hinduer. Men det betyder ikke, at man ikke forklarer sig og påvirker andre.

Omvendelse foregår
Også inden for hinduismen er der undervisning, videregivelse af viden, diskussion af sandt og falsk og hvervning af tilhængere for bestemte opfattelser. Et blik på hinduismens store skikkelser som Sankara, Ramanuja, Madhva eller Caitanya, der alle vandt mange tilhængere for deres bestemte forståelse af Vedaerne, beviser dette.
Der har foregået og foregår fortsat omvendelse blandt hinduer. Som i ethvert andet samfund forsøger mennesker at forklare sig og vinde sympati for religiøse, politiske eller sociale opfattelser. Det er billigt at påstå noget andet. Selv Tharani Rajendram forsøger at omvende andre til sin opfattelse af, at »Hinduer prøver aldrig at omvende andre«.
Ang. udtrykket »Hare Krishna-charlatan«. Min iagttagelse som mangeårigt Hare Krishna-medlem er, at tilhængere af Hare Krishna generelt er seriøse og afklarede mennesker, der har valgt at praktisere Gaudiya-vaisnavismen, en monoteistisk retning, der opstod omkring Sri Caitanya i 1500-tallet. De fleste hinduer, jeg kender (hvilket er en stor del af det danske hindusamfund), har stor respekt for Hare Krishna.
Bestod Hare Krishna kun af charlataner, tvivler jeg også på, at Indiens tidligere præsident Sharma eller nuværende premierminister Vajpayee havde været æresgæster ved åbningen af to store Hare Krishna-templer i henholdsvis Bangalore og Delhi inden for de seneste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu