Kronik

Et kønt dilemma

Debat
22. august 2000

Er den danske frigjorte kvinde en truet art? Og hvad så, hvis muslimske kvinder bruger tørklædet til at skabe sig en ny kvindelig identitet?

Retfærd & Velfærd
To temaer i Informations spalter har i løbet af sommeren drejet sig om forholdet mellem kulturers kønsopfattelser og ikke mindst samspillet mellem kønnene på tværs af kulturer. Vi tænker på Ulrikke
Moustgaards artikelserie om slavehandel med udenlandske kvinder i Danmark, og på en læserdebat foranlediget af Mette Thomsens kronik fra den 14. juni om effekten af, at nogle muslimske kvinder bærer tørklæde i Danmark.
En sammenknytning af de to temaer vil i høj grad kunne belyse spørgsmålet om, hvilke hierarkier der hersker mellem kulturer, og om hvordan køn spiller ind og bruges til at opretholde eller udfordre disse hierarkier.
Danske mænd og kvinder er i al deres frigjorthed ikke friholdt fra at deltage i konstruktionen af disse hierarkier, måske snarere tværtimod; frigjorthed konstrueres ofte gennem en konstruktion af andre som undertrykte. Kvindelige islamisters argumentation og aktivisme i Nordafrika og Mellem-østen, såvel som i Europa kan tjene som et afsæt for at diskutere disse forhold.

Det generer kronikforfatter Mette Thomsen, at muslimske kvinder har valgt en strategi overfor muslimske mænd, der indebærer at de går med tør-klæde og angiveligt således påtager sig ansvaret for mænds seksualitet. Det har nemlig konsekvenser for de i øvrigt emanciperede danske kvinder, der passerer muslimske mænd på gaden. Disse muslimske mænd har ikke for-stået, at danske kvinder for længst har lagt det ansvar fra sig, fordi mænd, inklusive de muslimske, forventes selv at tage det på sig. Hun mener det "smitter af" på de emanciperede danske kvinder, så de (igen?) bliver seksualiserede og (dermed?) undertrykte.
Sammenhængen mellem hvad muslimske kvinder 'er' og hvad hvide kvinder 'er' (læs: siges at være) er ganske rigtig central. Groft sagt, ligesom en påstand om muslimske kvinders undertrykkelse har genereret hvide kvinders frigørelse som idé og praksis, er muslimske kvinders frigørelse (i islam) blevet til på baggrund af en påstand om hvide kvinders undertrykkelse.
Faktisk er en sammenkobling af kønsrelationernes udformning og indplacering i det kulturelle hierarki ikke noget, som hverken Mette Thomsen eller de tørklæde-bærende muslimske kvinder, der bor i Danmark i dag, har fundet på. Sammenkoblingen går tilbage til kolonitiden, endda længere. Den feministiske idé var et opgør med den undertrykkelse af kvinder, der fandt sted i Europa og USA, men det opgør blev bl.a. muligt ved at fremhæve andre kulturers barbariske måde at behandle kvinder på. Der er således et stort skridt fra at opfatte denne opstilling af indre sammenhæng mellem kultur og kønsrelationer som hele historien om kvinder, mænd og magt, og til at anerkende virkningen af politiske diskurser om samme.

Feministiske kvindebevægelser i Mellemøsten og Nord-afrika er både i den nyere historie og aktuelt blevet angrebet for at stå i ledtog med udenlandske, imperialistiske kræfter. Dette angreb er bl.a. foranlediget af disse kvindebevægelsers kritik af muslimske majoritetssamfund for at være kvindefjendske.
Dette angreb rettes derimod ikke mod de kvindelige islamister, når de f.eks. gør opmærksom på negligeringen af kvinders politiske rettigheder i arabiske samfund. Forskellen beror på, at muslimske kvinders slør blev sat lig med kvinders undertrykkelse i både engelske og franske kolonisatorers diskurs. Kvindebevægelsernes modstand mod sløret er siden hen af mange blevet opfattet som den politiske elites oprør mod den islamiske arv og tradition.
Tilsyneladende har nutidens kvindelige islamister taget denne erfaring til sig: Som et led i deres aktivisme bærer så godt som alle kvindelige islamister tørklæde. Dette tørklæde er blevet de kvindelige islamisters varemærke, et tegn på deres modstand mod vestlig inspireret sekularisme og andre anti-islamiske praksisformer.
Derfor er spørgsmålet om et fortsat herskende kulturhierarki vigtigt at have i baghovedet, hvis man vil aflæse det muslimske tørklæde. Tørklædet kan bruges til at stille sig i position, og det ikke blot i forhold til Vesten. I Mel-lemøsten og Nordafrika er bestræbelserne på at skabe en moderne kvinde blevet vævet sammen med det anti-koloniale projekt.

Unge muslimske kvinder, især universitetsstuderende, er i stigende grad involveret i systematiske daglige studier af Koranen, daglige bønner udover de obligatoriske fem, og andre aktiviteter med henblik på at blive en stadig bedre og mere pligtopfyldende muslim. De underviser andre kvinder, ofte analfabeter, i Koranens budskab og i hvordan man skal leve efter islams principper, hvilket indebærer en bestræbelse på fattigdomsbekæmpelse gennem folkelig mobilisering; i en dansk sammenhæng bliver det til bestræbelser på at integrere muslimske kvinder, i vidt omfang aktiviteter som drejer sig om uddannelse.
Målet er opdragelse af sig selv og andre kvinder, og signalet til omverdenen er, at kvinden er et disciplineret og udviklet subjekt. Heri er forholdet til egen seksualitet afgørende nyt: Disse kvinder ønsker at tage ansvaret for egen seksualitet, hele deres opdragelses- eller uddannelsesprojekt kan ses som et forsøg på at hævde sig som moralsk og oplyst menneske, der (på alle måder) er i stand til at tage vare på sig selv.
Det skitserede projekt kan sættes på samme formel som andre moderne individualiseringprocesser. Det handler om at stille sig i position som individ, om at tage ansvaret for sig selv og vise andre, at man som muslimsk kvinde er i stand til det. Sammenvævningen mellem skabelsen af den moderne kvinde og det anti-koloniale projekt kan derfor ikke affejes som irrelevant i en dansk sammenhæng.

Muslimske kvinders problemer med at blive anerkendt som politiske aktører og som kompetente borgere er kildent for ofte meget ambitiøse og veluddannede kvindelige islamister. Deres selv-uddannelse og selv-disciplinering understøtter således, at en identitet som på en gang intellektuel, kvinde og muslim er ved at dukke op i offentligheden.
At et sådant subjekt markerer sig netop nu skal ses i sammenhæng med at masseuddannelse er etableret i de mellemøstlige stater og med at der i fht. første genera-tion sker et uddannelsesskred hos den nye generation af muslimer, som er vokset op i Europa.
Fælles for aktivismen, der udfolder sig på disse geografisk spredte lokationer, er at den på en gang bidrager til en opbygning af kvindernes forståelse eller viden om deres egen relative placering i verden, og forbinder deres egne aktiviteter med karakteren af det omgivende samfund. Dermed sker der en mobilisering af kvinder, hvilket kan vise sig at være meget vigtigere, end hvorvidt de bliver det ud fra et erklæret feministisk eller islamistisk udgangspunkt.

Et godt udgangspunkt for at komme en forståelse af muslimske kvinders tørklæde nærmere er simpelthen at acceptere det, som mange artikulerede muslimer giver udtryk for, nemlig at tørklædet i sig selv blot er et signal om, at den kvinde, der bærer det, forsøger at følge Guds bud. Her i bladet har Fatih Alev og Mona Sheikh fremført det synspunkt.
Hvis man herudover ønsker at få klarhed om, hvad de tørklædebærende kvinder står for i kønspolitisk henseende må man lytte til, hvad de siger. Da vil man opdage, at nogle kvindelige islamister anser mænds undertrykkende adfærd overfor kvinder for at være en af de anti-islamiske praksisformer, som de bekæmper.
For eksempel er kvindelige islamister i Cairo stærkt optaget af at bekæmpe det ulige magtforhold mellem mænd og kvinder i det offentlige rum, men også i egne islamistiske rækker. Kvindelige islamister i Danmark har ligeledes et ønske om samfundsmæssig deltagelse. De ønsker arbejde og uddannelse, hvilket for mange indeholder et konkret opgør med den plads, ens egen mor har været henvist til inden for hjemmets fire vægge.
Sagen om en ung kvindes ret til at bære tørklæde under praktikophold i Magasin, der netop har nået en foreløbig afslutning med landsrettens dom, og en række lignende kontroverser vidner netop om, at der er en stor vilje til deltagelse blandt de tørklædebærende kvinder.

Informations dækning af slavehandel med udenlandske kvinder i Danmark har fokuseret på politiets passivitet i disse sager. Det er slående, at det af dansk politi tilsyneladende anses for naturligt, at udenlandske kvinder er blotte objekter for danske mænds seksuelle begær.
Argumenterer man som Mette Thomsen kunne man klandre danske kvinder for denne tingenes tilstand. Skal danske kvinders emancipationsprojekt holde for, når ansvaret for (nogle) danske mænds opførsel skal placeres? - Nej vel!
I stedet kunne en undersøgelse af, hvordan danske mænd opfatter ikke-danske kvinder, være en
øjenåbner i forhold til at afdække de hierarkier, der udspiller sig i konstruktion af køn. Spørgsmålet synes i hvert fald ikke at være mindre relevant end spørgsmålet om muslimske mænds opfattelse af danske kvinder.

Med tørklædet følger ofte nogle holdninger til det at være kvinde og til forholdet mellem mand og kvinde, som ikke er i overensstemmelse med udbredte danske forestillinger om ligestilling og seksuel frigørelse som livets manna. Sindbilledet på en dansk kvinde er en emanciperet kvinde. Denne kvinde indgår i den konstruktion af danskhed, der har fundet sted indenfor de sidste par årtier, igen til dels med de indvandrede, tørklædebærende muslimske kvinder som det meningsskabende modbillede.
Disse kvinders hævdelse af at mænd og kvinder er væsensforskellige, og af at sex kun bør finde sted indenfor ægteskabet er derfor store anstødssten. Men hvis man medgiver at de skitserede køns- og kulturpolitiske positioner har bund i reelle forhold, må man også spørge, om danske (sic!) mænd og kvinder bliver truet på deres frigjorthed og den kollektive seksuelle frigørelse rystet i sin grundvold, fordi et mindretal lufter andre holdninger.
Tilsyneladende er arven fra kolonitiden intakt i det 21. århundrede; de kulturelle konstruktioner baserer sig fortsat på kønspolitiske positioner.

Lene Kofoed Rasmussen og Connie Carøe Christiansen er tilknyttet Socialforskningsinstituttet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her