Læsetid: 2 min.

Læserdebat

Debat
26. august 2000

Fransk visit

24. AUG. - Omkring 500 mennesker tog imod invitationen fra Muslim Youth League og Women Youth Wing til at overvære 'Kulturkonference 2000' den 23. august. Her skulle oplægsholdere fra ind- og udland i løbet af fire timer debattere "et multi-
etnisk Danmark med en bæredygtig fremtid i Europa".
Det officielle Danmark var repræsenteret ved kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, som med sin tale åbnede konferencen. Til stor overraskelse for mange forlod ministeren derefter straks konferencen.
Den røde tråd i indlæggene var, at i et demokratisk multikulturelt samfund bør majoritetsgruppen - altså danskerne - komme de etniske minoriteter i møde. Det gjorde ca. 500 mennesker ved at overvære konferencen fra start til slut.
Var det klogt eller uklogt af kulturministeren at forlade konferencen? Blev hendes budskab mere eller mindre troværdigt? Kom majoritetens ambassadør minoriteten i møde?

Maj-Britt Kent Hansen
Vermlandsgade 2
2300 S

Kratluskerne

21. AUG. - Lørdag aftens TV-avis (19. august) Thulesagen: En hurtigt gående udenrigsminister forbi kameraet med et svagt, konspiratorisk smil, ind ad en dør, der ligeså hurtigt lukkes. Dernæst et nærbillede af Lone Dybkjær, der tankefuldt stryger sig over håret. Men hvad har hun med Thulesagen at gøre? Tænker hun på sin mand, der osse holder armene tæt ind til kroppen i denne som i alle andre sager? Mon de nævnte herrer tror, at vi stadig lever i enevældens tid, og har de dannet en duo, nynnende "Vi alene vide".
Og er begge godt tilfredse med at betragte Danmark som en filial af USA? Med hensyn til landet Grønland er de vist tilbage i kolonialismens tidsalder. (Som koloniherrer).
Straks efter Thule kom et indlæg om penislængde eller mangel på samme, som åbenbart bekymrer mange mænd. Her forhastede man sig ikke, men gav sig god tid med interviews af en plastickirurg (som kunne være hjælper, selv om han ikke var minister) og af nogle unge mænd.
Thulesagens varighed: Vel højst et halvt minut, indslaget om penisstørrelse betydeligt længere tid. Vi lever i et såkaldt demokrati - repræsentativt. Det er svært at få øje på det i pløret af fortielser, afledningsmanøvrer og løgne, som det svømmer rundt i. Mon hr. Nissens yndlingsslogan osse er "Jeg alene vide"?

Edle Andersen
Skovledet 20
3400 Hillerød

Tage Voss

24. AUG. - Er det korruption at tage imod økonomisk opmuntring for at udbrede et budskab, som man under alle omstændigheder meget gerne vil udbrede?
Er det korruption, at man takket være økonomisk opmuntring måske udbreder budskabet med fornyet iver, effektivitet og hyppighed?
Sikke mange korrupte journalister vi så har!

Per Harry Hansen
Hammerichsgade 2
4900 Nakskov

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her