Læsetid: 2 min.

Østers fremmer søsyge

Debat
3. august 2000

Østers og kaviar med amts kommunalt tilskud var alligevel ingen god idé, sagde direktør Ström

Etisk kodeks
Jeg var så småt i gang med udkastet til en etisk kodeks for advokater - noget i retning af janteloven stillet på hovedet - da direktør Ström mod sædvane dukkede uanmeldt op. Hans tempo var til gengæld det sædvanlige.
"Det er lige stærkt nok. Mit projekt citerede Ugebrevet Mandag Morgen forfra og bagfra, men alligevel fik jeg et vink om at søge sagkyndig bistand."
"Hvad er der los?"
"Vestsjællands Amt vil være på forkant med de overvægtige, du ved. De fik den kultursociologiske analyse, de havde bestilt, med et psykopatologisk supplement, jeg havde købt i dyre domme, om sjæleliv, hindbæris og chokolade. For egen regning havde jeg skitseret en forebyggende indsats: Østers og kaviar med amtskommunalt tilskud."
"Og det faldt ikke i god jord?"

Tournedos med frites
"Sandsynligvis. Og hvorfor? Den slags folk vender det hvide ud af øjnene ved tanken om at skulle undvære deres tournedoser med ananas og pomfritter med bearnaise. Østers gør dem søsyge og kaviar får dem til at længes efter en pizza."
"Hvis du tillader, så var det heller ikke et hensigtsmæssigt forslag. Når det offentlige vil forebygge, skal tiltaget i sig selv indeholde besparelser, i det mindste tilsyneladende. Det gør ikke noget, det koster penge et andet sted. De folkevalgte bryder sig ikke om at tænke på to ting på en gang."
"Havde jeg foreslået byg-vandgrød, ville de sige, de ligeså godt kunne have henvendt sig til en lokalhistoriker."
"Du burde nok have betonet det med sjælelivet. Hvordan omstilles sult efter chokolade til tørst efter Må-
rumvand ..."
"To ud af tre mænd fore-trækker kvinder med huld på kroppen. Næh, det hele kunne klares med en vægtafgift, selvfølgelig med et bundfradrag. Ingen indeklemt moraliseren, ingen indviklet diæt, simpelthen et columbusæg!"
Telefonen ringede, netop som jeg tog fat på kodeksen igen. Det var en Lars Nielsen-Petersen, der fortalte at han var socialist i sin ungdom. Allerede for tyve år siden havde han lagt ideologien på hylden. Nu var han flyttet til Farum, og så var hans gamle tilbøjelighed blusset op igen.
"Skyldes det rent lokale årsager?" spurgte jeg. "Hvis det er tilfældet, kan problemet løses ved at flytte til en anden kommune."
"Ikke kun. Jeg er blevet opmærksom på FET's og PET's lave produktivitet. Hvor mange spioner har de fundet? Og når de endelig finder en, er det i hundestejleformat. Hvor er hajerne?"
"Der er ingen hajer i de danske farvande. Men intet land med respekt for sig selv vil undvære snusere. Det er en demokratisk omkostning, i stil med grønne afgifter."
"Nå, ja, så kan jeg ligeså godt blive boende."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her