Kronik

Så hør dog på dem

15. august 2000

Er 'danskhed' et statisk univers, som tosprogede børn bare skal tilegne sig, så er deres lykke gjort? Det skulle man tro, når man lytter til debatten

Retfærd & Velfærd
Der er et mylder af forventningsfulde, velklædte børn og forældre på gaden. Børnene går stille og generte med deres fædre eller mødre ved hånden. De har tydeligvis sommerfugle i maven ligesom generationer af børn før dem har haft det på deres første skoledag. Vi er på Nørrebrogade i København, hvor børn og forældre på vej til skole denne morgen udgør en broget skare fra alverdens lande.
Denne augustdag år 2000 handler mange af avisoverskrifterne om den folkeskole, børnene og
forældrene er på vej til. Hvad er det for værdier, der hersker og i fremtiden bør herske på landets skoler? Det har været temaet for Undervisningsministeriets årlige sommermøde i Sorø. Ministeren har i år slået temaet an med en udgivelse med titlen "Værdier i virkeligheden".
De ni temaer var:
*Ånds- og ytringsfrihed.
*Ligeværd, selvværd og tolerance.
*Fællesskabet og den enkelte.
*Solidaritet og omsorg.
*Selvforståelse og identitet.
*Samtale og diskussion.
*Nysgerrighed, engagement og begejstring.
*Virkelyst og arbejdsglæde.
*Indsigt i og ansvar for naturen.

Når ministeren taler om, at skolen vel er den sidste kulturinstitution, hvor hele den danske befolkning mødes, så bliver det ekstra vigtigt at spørge: Hvis værdier taler vi om? Og hvilken virkelighed?
Det er to oplagte spørgsmål, når man er forældre på en multikulturel skole i en mulitikulturel storby. Værdierne må nødvendigvis fortolkes og udfoldes i forhold til det multikulturelle elevgrundlag, der bruger folkeskolen, hvis begreberne skal give mening for etniske minoriteter og ikke kun gælde for den etnisk danske majoritet af befolkningen. Og den tolkning af værdierne har kommuner og stat i fællesskab mulighed for at foretage og omsætte i handlinger.
Op gennem 90'erne er der nemlig i et samarbejde mellem stat og kommuner brugt ca. 200 mio kr. til opkvalificering af integrationsindsatsen i folkeskolen. Der er gennemført næsten 200 udviklingsprojekter (Integrationsprojektet 1994-98), der viser noget om hvordan ministerens værdier kan praktiseres i undervisningen af tosprogede, flerkulturelle elever.
Men til trods for viden på området både fra praksis på foregangsskoler og i teori blandt sprog- og kulturforskere har den politiske debat om tosprogede børn og unge i folkeskolen i Danmark stort set ikke udviklet sig siden 70'erne. Den tager stadig oftest udgangspunkt i en karakteristik af det danske samfund som statisk - et samfund bestående af et fast sæt af danske værdier, som de tosprogede elever skal tilpasse sig. Når disse elever 'får fat på' dette statiske univers af danskhed, skulle deres lykke være gjort. Sådan forholder det sig i imidlertid ikke.
Ideen om et statisk univers af danskhed er en illusion, der fungerer som en barriere for etnisk ligestilling i skolen - og i samfundet i øvrigt. Virkeligheden i Danmark er, at der er mange forskellige modersmål. Der er ca. 10 procent tosprogede elever i skolerne, som har et andet modersmål end dansk, og derfor naturligvis mange, der har dansk som deres andetsprog. At være tosproget er ikke i sig selv et problem. Det er heller ikke uden videre en styrke. Hvorvidt det bliver det ene eller det andet afhænger i høj grad af omgivelsernes holdning. Vil børnene og forældrene der forventningsfuldt drog til første skoledag den 7. august møde et uddannelsessystem, der tager udgangspunkt i den multikulturelle og flersprogede virkelighed? Vil de møde ånds- og ytringsfrihed?

Ministeren skriver blandt andet, at det er fundamentalt, at alle tanker og ideer har mulighed for at blive tænkt, ytret og diskuteret, men ikke nødvendigvis accepteret.
Konkret vil det på skolerne betyde etnisk repræsentation i råd og bestyrelser. Integrationsprojektet har eksempler på, hvordan Etniske Råd i tilknytning til skolebestyrelser har kunnet fungere som skolernes "øjenåbner" for værdier i religion, opdragelse og normer. (1) Repræsentation af etniske mindretal i råd og bestyrelser betyder ikke, at alle værdier derfor per definition er lige gode, men at der er rum til at ytre og diskutere forskellige værdier. Der er f.eks. rum til at diskutere hvilke konsekvenser det får for åndsfrihed i kristendomsundervisningen, at eleverne har mange forskellige religiøse baggrunde? Skal der f.eks. i folkeskolen fortsat være rum for, at valg af påklædning også er en del af ytringsfriheden? osv. Vil de møde en skole, der fremmer ligeværd, selvværd og tolerance?
Ministeren skriver blandt andet, at viden om egne og andres kompetencer, styrker og svagheder er den bedste måde at sikre børns og unges selv- og ligeværd på.
Det er fundamentalt vigtigt for børns selvværd og ligeværd, at de ikke kun bliver betragtet ud fra, hvad de ikke kan. Derfor er det fatalt for tosprogede børn og unge, når de primært bliver vurderet i forhold til, om de kan dansk eller ej, for derved bliver meget af deres viden ikke synliggjort, hverken for omgivelserne eller for den enkelte selv, og derved svækkes selvværdet. F.eks. gennemgik en dansk børnhaveklasselærer matematiske begreber som cirkel, firkant og begreber for farver og størrelser i en klasse, hvor der var en gruppe arabisktalende børn. En tosproget pædagog underviste i det samme indhold på arabisk i klassen. De arabisktalende elever havde helt styr på, hvad der var cirkel, trekant osv, men de skulle tydeligvis lære udtrykkene for det på dansk. Børnehaveklasselederen fortalte, at hun tidligere havde haft tendens til at betegne de tosprogede elever som begrebsfattige, men samarbejdet med den tosprogede kollega åbnede hendes øjne for, hvor misvisende det kan være ikke at skelne mellem sprog og viden (2).
At ansætte medarbejdere i skolen, der foruden dansk også kan elevernes modersmål giver alle elever et ligeværdigt udgangspunkt for at få noget godt ud af undervisningen. En skole med et integrationsprojekt har udtrykt det så stærkt som: "Uden de tosprogede medarbejdere var det ikke lykkedes få en stor gruppe tosprogede elever integreret." (1)

Vil de møde en skole der udvikler barnets selvforståelse og identitet?
Ministeren skriver blandt andet, at netop oplevelser i barndommen og de unge år har betydning for vor selvopfattelse og identitet; at vi som børn slår vort knæ på dansk, er blevet trøstet på dansk, har givet vores første kys på dansk og oplevet kærestesorger på dansk. Alle minder, som er en væsentlig del af vores identitet, de ligger i hjertet og er baseret på vores modersmål.
Tosprogede børn har f.eks. slået deres knæ på arabisk, en anden er f.eks blevet trøstet på kurdisk, en tredje givet sit første kys på somali osv. Også for minoritetsbørn ligger disse minder, sagt med ministerens ord, "i hjertet og er baseret på modersmålet", og derfor tæt forbundet med selvforståelse og identitet.
Modersmål er det sprog, vi taler med vores forældre i hjemmet i de første leveår. Danskere, der rejser til udlandet, taler som regel også dansk i hjemmet med deres børn. Andetsproget for de danske børn i udlandet vil i så fald blive det nationale sprog de tilegner sig i kontakten med omgivelserne, eventuelt gennem skolens undervisning. Dvs. engelsk, japansk, arabisk alt efter hvor i verden man befinder sig. På samme vis er dansk andetsproget for børn i Danmark, hvor der tales et andet sprog end dansk i hjemmet.

Med det in mente er det ironisk, at der i forhold til tosprogede småbørn er så bred interesse for, at de kan tale dansk så tidligt som muligt. Hvis det er udvikling af en positiv selvforståelse og identitet hos børnene, der er i fokus - er interessen i stedet rettet mod udviklingen af børnenes tosprogethed, hvor der både er plads til udvikling af modersmål og tilegnelse af dansk som andetsprog. Vil de møde en skole, der styrker virkelyst og arbejdsglæde?
Ministeren skriver, at eleverne skal have redskaber, der sætter dem i stand til at gribe de udfordringer, de møder i deres senere professionelle liv. Udvikling af redskaber forudsætter at eleverne bliver udfordret i skolen.
Alt for ofte udtrykker embedsmænd og politikere, at deres ambitioner på vegne af de tosprogede børn og unge ligger langt under, hvad man ønsker for danske børn og unge: Det kan være læreren, som siger, at hun ingen voldsomme ambitioner har på de tosprogede elevers vegne. Hendes mål er at gøre dem til gode, hele mennesker der "vil kunne overtage deres fars grønthandel" (Politiken den 11. maj 99) Eller en minister der udtrykker, at "de" skal blive gode til dansk, fordi "de" skal "fylde huller ud" på det danske arbejdsmarked (debatprogrammet "Rigets tilstand" januar 2000).

Hvis stat og kommuner vil have at ministerens værdier skal rumme alle elever, skal de fremover formulere langt mere ambitiøse skolepolitiske mål for de tosprogede børn og unge, så de får redskaber til senere i deres professionelle liv at gribe udfordringer der rækker langt videre end til at "fylde de huller ud", der måtte komme i kølvandet på højere beskæftigelse af danskere.
Hvis de små forventningsfulde tosprogede elever, der mødte op i klasserne på deres første skoledag forgangen mandag fortsat bliver mødt som et problem, fordi værdierne i folkeskolen kun bliver fortolket i en dansk selvforståelse, bliver det vanskeligt for dem at udvikle ministerens værdisæt.
Skal de nye førsteklasseelever forlade folkeskolen om 10 år med "forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund" (3) så bør undervisningsministeren handle på baggrund af erfaringer fra initiativer som blandt andet "Integrationsprojektet" iværksat af hendes egen regering. (4)
Hvad med en statslig langsigtet udviklingsplan for folkeskolen, hvor sproglig og kulturel mangfoldighed udgør en virkelig værdi for det danske samfund! Det kunne måske oven i købet få forældre til at opfatte folkeskolen som et positivt tilvalg i fremtidens internationaliserede verden?

Bergthora S. Kristjansdottir, Johanne Breuning, Lene Timm er alle tidligere ansat i Undervisningsministeriet med tilknytning til Integrationsprojektet.

*Kulør på skoleudvikling - Integrationsprojektet og Folkeskolen år 2000, Undervisningsministeriet 1998. (1)
*Tosprogede børn og unge - fire års skoleudvikling. Katalog over 80 integrationsprojekter. Undervisningsministeriet 1999. (2)
*Faghæfte nr. 19, Dansk som andetsprog. Undervisningsministeriet 1995) (3)
*Debatoplæg: Din skole?, Min skole? Folkeskolen. Integrationsprojektets styringsgruppe, 1999. (4)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu