Skræmmende ØMU-fisering af skatten i Tyskland
Nej, nej, nej
En økonomisk reform er netop vedtaget i Tyskland.
Ifølge Die Welt den 15. juli indebærer den ufinansierede skattelettelser på ca. 240 milliarder kr. over de næste 5 år, og er båret af ideen om, at skattelettelser til især middelklassen vil skabe vækst og beskæftigelse. Dette bl.a. ved at sænke den tyske topskat fra 51 til 42 pct i perioden 2000 til 2005.
En reform som først Aktuelt, derefter skatteminister Ole Stavad og endelig Venstres formand - trods truslen om hul i statskassen - efterfølgende har rost til skyerne. En tankevækkende trio.
I en tabel i den tyske avis ses, at sammenlignes med år 2000 giver reformen en enlig lønmodtager med ca. 140.000 kr. i årlig indkomst en skattelettelse på ca. 3.300 kr. i år 2003. Lettelsen for en enlig person med en årlig indkomst på 640.000 kr. er derimod ca. 15.300 kr. Altså knapt 5 gange så meget. Et ældre ægtepar med en samlet indkomst på 280.000 kr. får en lettelse på ca. 6.800 kr., hvorimod et tilsvarende par med en indkomst på i alt 800.000 vil få ca. 14.300 kr. mere at handle for.
Da tabellen kun beskriver virkningerne frem til 2003, bliver de samlede lettelser ca. dobbelt så store, når reformen er fuldt indfaset i 2005. Alt i alt kan den enlige lavindkomstmodtager således se frem til ca. 6600 kr. mere om året, mens den vellønnede får ca. 30.000 kr. mere at råde over i år 2005. Artiklens overskrift, "Skattelettelser til alle", er unægtelig rigtig, men jævnt fordelt er lettelserne ikke.
Presset vokser
Når man så i pressen næsten hører Ole Stavad sige, at so ein ding mussen wir auch haben, kan man jo overveje, hvilke 'kræfter' det er, der tvinger ham ud i en sådan næsten-udtalelse.
Er det hans lyst til at lave en skævere økonomisk fordeling i Danmark? Næppe, manden er jo socialdemokrat. Er det frygten for, at alle de dygtige danske lønmodtagere pga. skatten vil strømme til Tyskland? Næppe, forskerne har hidtil ikke kunne måle mærkbare effekter af skatteforskelle på arbejdstagernes vandring i Europa.
Eller - er det måske, fordi Ole Stavad har forudset, at deltagelse i ØMU'en gradvist vil forøge presset fra Kommissionen og de øvrige lande om at tilpasse dansk skattepolitik til centraleuropæisk standard?
Hvis samtlige ØMU-lande undtagen Danmark anbefaler markante skattelettelser som svar på økonomisk tilbagegang eller stagnation vil Danmark da kunne sige nej? Altså nej til hovedindholdet i Tony Blair's og Gerhard Schrøders ideer om en Tredje Vej? Som nu bliver omsat til realpolitik i Tyskland.
En truende ballon
Nej. Jelved vil til sidst være nødt til at følge anvisningerne, og dét ved Stavad. Derfor forsøger han allerede nu, med afsæt i den tyske reform, at sætte gang i en debat, som Aktuelt støtter op om ved at udråbe middelklassens skattebetaling som århundredets største åg. Hvornår er Kresten Schultz Jørgensen kommet på Anders Fogh Rasmussens lønningsliste?
Hvis jeg skal udnævne sommerens vigtigste politiske prøveballon, så må det være denne. Altså at vi seriøst skal til at overveje en kommende skattereform i lyset af den tyske.
Ballonen illustrerer dét, SF kalder truslen mod vores velfærdssystem ved at deltage i ØMU'en: Nemlig at lavindkomstgrupperne kan komme til at betale regningen for en usikker vækstpolitik. Skattelettelser i en størrelsesorden som den tyske kan nemlig under ingen omstændigheder stå alene på langt sigt! Skabes der ikke den fornødne vækst, vil der skulle skæres i de offentlige udgifter.
Lyt til de andre
I Tyskland talte man under reformdebatten om at indføre flere private forsikringsordninger på velfærdsområdet og om at fjerne den statslige folkepension. Tanker som også er under overvejelse i Frankrig.
At Stavad allerede nu trækker skattepolitikken på banen viser hulheden i regeringens påstand om, at der ikke vil skulle foretages en mere omfattende koordination af ØMU-landenes finanspolitik i fremtiden.
Med store konsekvenser for indretningen at vores velfærdssystem. Det er den risiko vi bør diskutere i forhold til eventuelle gevinster.
Vi skal forholde os seriøst til de politiske udmeldinger, som vi hører fra resten af Europa.
De afgør jo vores fremtid, hvis vi siger ja den 28.september.
