Kronik

Stol aldrig på en Skorpion

30. august 2000

... slet ikke, hvis han også er astrolog! Dagens kronik hudfletter astrologien, hvis stjerneklare vanvid hver dag underholder tusinder af uge- og dagbladslæsere

Tro & Filosofi
I 1499 opskræmte astrologen Johannes Stöffler tyskerne med, at en ny syndflod ville over-svømme Europa februar 1524. Denne måned ville blive aldeles meget anderledes end sædvanlig, fordi adskillige planeter ville være »i konjunktion i et vandtegn«.
Da datoen nærmede sig, blev kejser Karl V’s tysk-romerske rige grebet af panik: Store folkeskarer forlod deres hjem og søgte tilflugt på alle slags skibe, vanvidsscener udspillede sig, mange omkom. Februar det år blev ganske rigtig anderledes. Nemlig usædvanlig tør.
I samme århundrede, i 1552, tilkaldte det engelske hof en af tidens mest berømte astrologer, Cardan, og anmodede ham om at lægge horoskopet for den 15-årige, alvorligt syge kong Edvard VI. Astrologen kunne berolige hoffet med, at stjernerne lovede drengen et langt og lykkeligt liv, dog ville der indtræffe forskellige sygdomme, når han havde nået en alder af 53 år, tre måneder og sytten dage. I juli 1553 døde den unge konge.
Siden begyndelsen for vor tidsregning og frem til vore dage kan eksempler som dette fylde ligeså mange bøger, som der er skrevet til forsvar for det stjerneklare vanvid, der benævnes astrologi.
En enkelt af dens talløse fejltagelser er dog ikke at beklage, som f.eks., da en astrolog rådede Hitler til at invadere Rusland i sommeren 1941 som det afgjort bedste tidspunkt, ifølge stjernerne, til en hurtig sejr over bolsjevikkerne. Som bekendt gik det anderledes. Dyrekredsen, også kaldet zodiaken, er den smalle bane, solen, månen og planeterne bevæger sig i. Solen er et år om sit kredsløb, som oldtidens babyloniske astrologer opdelte i 12 etaper. I den første, der begynder ved forårsjævndøgn 21. marts, passerer solen gennem et stjernebillede af en vis lighed med en vædder, og det fik denne etape navn efter. De øvrige etaper fik navnene: Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden og Fiskene.
Senere navngav romerne stjernerne efter de mest velanskrevne i gudeverdenen: Venus, Mars, Jupiter etc., og disse blev tillige udstyret med samme egenskaber som guden, stjernen var opkaldt efter (astrologiens tilhængere fremstår som disciple af en hedensk kultur).

Astrologiens ideologi består i, at mennesker ’arver’ egenskaber og muligheder fra det tegn, solen befandt sig i ved deres fødsel. Eksempelvis er en person født i vægtens tegn per definition velafbalanceret, men ubeslutsom, og en person født i skyttens tegn har højtstræbende ambitioner (uagtet de lige så talrige eksempler på, at det kan personer i alle tegn være i besiddelse af).
Hver eneste dag fødes tusinder af mennesker, men ikke to har samme karakteregenskaber og evner og vil heller ikke få samme livsforløb, de geografiske, politiske, racemæssige og genetiske forhold taget i betragtning, ikke desto mindre er alle mennesker, som fødes – eller undfanges – i nøjagtig samme sekund ifølge astrologerne underkastet et mystisk skæbnefællesskab.
Der skulle således fødes flest videnskabsfolk i stjernetegnet Jomfruen. Den amerikanske fysiker John McGervey har imidlertid undersøgt fødselsdata for mere end 17.000 videnskabsfolk og konstateret, at der fødes videnskabsfolk jævnt fordelt hele året.
Uenighed om rette stjernetydning astrologer imellem er ikke usædvanlig. Den i USA velkendte astrolog Norwell advarer direkte piger mod at indgå ægteskab med mænd født i Skorpionens tegn, da det for 80 procent af pigerne vil ende ulykkeligt. Tv-astrologen Sidney Omarr mener derimod, at kvinder i 75 procent af tilfældene godt kan leve lykkeligt med en mandlig Skorpion.
Den gængse stjernetydningsmetode er for øvrigt forlængst blevet forældet, da den er kommet ud af takt med den himmelske rotation. Den ansete astronom Poul Coudarc ved observatoriet i Paris, gør opmærksom på, at et barn som i dag fødes i løvens tegn altså hvor Løven befandt sig fvt. faktisk er Krebs!

I 1781 opdagede astronomen William Herschel planeten Uranus, og i 1846 blev Neptun opdaget.
I milliarder af år har de to planeter, større end Venus, Mars og Merkur tilsammen, eksisteret uden at kere sig om menneskenes problemer, men ikke så snart var de opdaget, før de af astrologerne fik pålagt pligter. Uranus råder nu for jernbanerne, mens Neptun tager sig af luftfarten.
I vort århundrede har astronomer verden over undret sig over astrologernes reaktion på opdagelsen af planeten Pluto. Straks efter at det skete i 1930, fandt disse nemlig frem til, at Pluto specielt er bestemmende for intelligens. Det fik mange kritikere til at stille spørgsmålet, om horoskoperne før 1930 så var forkerte? Til det har den amerikanske astrolog Linda Goodman udtalt, at nye planeter først påvirker os, når de er blevet opdaget! En forklaring der endnu engang understreger astrologiens infantile niveau ved sammenligning med astronomiens troværdighed.
William Herschel dokumenterede seriøst, hvordan han havde opdaget Uranus, og kunne des-uden give en forklaring på, hvorfor ingen andre havde set planeten før han. At Uranus skulle råde for jernbanerne kan ingen astrolog give en fornuftig forklaring på: De kan end ikke give en forklaring på, hvad der ville være sket med jernbanerne, hvis Uranus aldrig var blevet opdaget.

I august 1968 besluttede det franske tidsskrift Science et Vie at afprøve astrologiens evne til at fastslå folks »grundlæggende karaktertræk« og »fremherskende tilbøjeligheder«.
Uden navns nævnelse oplyste tidsskriftet fødselsdato, tid og sted for ti forbrydere til et firma, som udarbejdede edb-horoskoper.
En af testpersonerne var den franske læge Marcel Petiot, som under den anden verdenskrig lovede at hjælpe mange mennesker med at flygte fra nazisterne, men i stedet udplyndrede han dem, myrdede dem og skilte sig af med liget ved at opløse det i syre. Petiot, som blev henrettet 26. maj 1946 for 60 mord, fik dette astrologiske skudsmål: »Socialt veltilpasset, helt igennem anstændig og med en høj moral, udstyret med finfølelse og kærlighed til mennesker, en særdeles selvopofrende person.«
De øvrige ni forbryderes horoskoper passede lige så lidt.

På Berkeley University i Californien testede man til brug for en fjernsynsreportage 28 astrologer, som blev præsenteret for tre personer og en fødselsdato. Derefter skulle de ud fra de detaljerede personlige oplysninger udtale sig om, hvem af de tre testpersoner der havde den oplyste fødselsdato. I de fleste tilfælde var svarene forkerte. Man kunne lige så godt have trukket dem op af en hat.
Professor Ian Culver på universitetet i Colerado har undersøgt mere end 3.000 af astrologernes udsagn og spådomme og fandt, at ca. 90 procent af dem der angik jordskælv, børskrak, skilsmisser og ægteskaber aldrig gik i opfyldelse.
De resterende 10 procent tilsyneladende vellykkede forudsigelser tilskrives held og et godt gæt.
Professsor Culver skønnede på det tidspunkt, at astrologerne årligt omsatte for 1,2 milliarder på et grundlag, der kun kunne betegnes som ren svindel.

Det motiverede 186 videnskabsmænd, heraf 18 nobelprismodtagere, til at udsende en erklæring om, at »tiden er inde til, direkte og med vægt, at anfægte de påstande, der fremsættes af astrologiens charlataner.« Med baggrund i de utallige vidneudsagn i mere end 2.000 år om astrologiens uvederhæftighed er det forstemmende, at i et gammelt kulturland som Danmark er der enkelte tv-stationer, mange dagblade og de fleste ugeditto til at holder liv i dette nonsensmageri.
Naturligvis kan astrologer henvise til klienters udsagn om, at noget i deres horoskoper et gået i opfyldelse, men tilfældets høst er her den samme som ved udtrækningen af præmier i et lotteri. De få, der vinder, animerer de mange i troen på, at de selv vil blive tilsmilet af fru Fortuna næste gang.
Ligesom det kun er vinderne i lotterierne, vi lejlighedsvis hører om, er det kun de heldige i astrologiens bingospil, der henvises til, når en astrolog skal gøre reklame for sig selv i medierne.
Det ville alt sammen ikke være så slemt, hvis fagets udøvere var ærlige folk med et ambitionsniveau på showbusinessplan som andre illusionister som tryllekunstnere og spåkvinder, men astrologer insisterer på at være en gren af videnskabernes træ, og dette falske image berettiger dem end ikke til den respekt, der tilkommer en dygtig markedsgøgler

Martin Elmer er forfatter og udsender snart bogen »Tro og overtro - en verden af skrøner og bedrag« på Forlaget Bogan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu