Læsetid: 2 min.

Amerikansk visit

21. september 2000

Om et ikke-møde med en amerikaner som kom til at mene en masse i de danske medier
280900
En journalist fra The New York Times beærer Danmark med et hastigt besøg. Han indlogerer sig på Hotel d’Angleterre, interviewer nogle af euro-debattens kombattanter, især dem på ja-siden, og rejser hjem og skriver en artikel om, at ’danskerne’ er i identitetskrise, og at vi kæder modstand mod euroen sammen med modstand mod indvandrere.

Dårligt sandhedsvidne
Flere danske ja-sigere bidrager glade og gerne til denne karakteristik. Journalisten var også på min telefonsvarer, men vi fik aldrig kontakt, før manden hastigt var rejst hjem til New York igen. Artiklen fra New York Times refereres stort i Berlingske Tidende den 11. sept., og minsandten om ikke også Informations leder samme dag bruger den amerikanske journalist som sandhedsvidne, der har »kortlagt« den danske folkesjæl.
Glemt og borte er det faktum, at nej’et akkurat som ja’et har mange ansigter. Og at flertallet af nej-sigerne i absolutte tal formentlig denne gang som ved tidligere folkefastemninger stemmer på socialdemokratiet og venstre ud. Glemt og borte er det internationale nej, Kristeligt Folkepartis nej, Ivar Nørgaards og Hardy Hansens nej, JuniBevægelsens og Folkebevægelsens nej, SF’s og Enhedslistens nej.
Man sidder tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt Berlingske og Information opfatter denne hastige visitor som en, der kan fortælle os, hvordan vi er? Eller handler det om, hvordan diskursen om Danmark bliver konstrueret i udlandet med danske ja-sigeres hjælp?

Jelveds oplysning
På finansministrenes juli-møde i Ecofin den 17. juli »oplyste« økonomiminister Marianne Jelved således beredvilligt de andre ministre om, at de der anbefaler et nej er »yderfløjene i Folketinget… Det er partier på det yderste venstre og det yderste højre, partier, der aldrig har siddet med regeringsansvar.« Bortset fra det faktuelt forkerte i påstanden, er den misinformerende, og de øvrige ministre må have svært ved at forstå det, hvis det bliver et nej-flertal.
Danmarks image i udlandet er højt på vores dagsorden i JuniBevægelsen. Ikke kun fordi udenlandske medier i stigende omfang læses i Danmark, og bruges i kampagnerne for at skabe et tilbagespil i de danske medier. Så meget, at det efterhånden forekommer urimeligt at tale om, hvordan ’udlandet’ ser på Danmark.

Og så de engelske penge
Sagen om eventuelle engelske penge til den danske nej-kampagne blev af ja-siden dygtigt kørt i et ping-pong spil mellem danske og engelske politikere og ditto medier. Samtidig opretholdes fiktionen om den uafhængige udenlandske iagttager, som ser med nye og upartiske briller på landet og dets indbyggere.
Måske er der ikke grund til at fortvivle. Vi kommer utrolig godt ud i de internationale medier netop nu, og vi møder megen sympati blandt de udenlandske journalister, der er interesseret i Davids kamp mod Goliat. Men selvfølgelig spejles dette image ikke tilbage i de danske medier. Jeg kan kun håbe, at danske vælgere kan gennemskue spillet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu