Læsetid: 2 min.

EU er ikke nordamerikansk

13. september 2000

EU’s forpligtende samarbejde mellem selvstændige nationer er enestående i verdenshistorien og milevidt fra de nordamerikanske statsdannelser

280900
Den 7. september skriver Jens Kimby fra JuniBevægelsen, at EU er bygget op med USA som model, hvilket han beklager. Det havde nemlig været bedre, hvis Canada havde været modellen for det europæiske samarbejde. Påstanden om, at EU er opbygget efter amerikansk forbillede, bliver på ingen måde underbygget i kronikken, og det kan jeg godt forstå. For det er det rene sludder og vrøvl.

EU er ingen stat
EU er ingen stat, men et samarbejde mellem selv-stændige nationer. Et land, der vil melde sig ud af EU, er frit stillet til at gøre dette, mens det i USA førte til borgerkrig, da 11 stater brød ud for at danne deres egen konføderation. Ser man på den meget beskedne andel af europæisk økonomi, der går gennem EU’s kasser, er det svært at finde belæg for, at EU skulle have karakter af en fælles stat.
Dernæst får Jens Kimby skrevet nogle groteske ting om udviklingen i det amerikanske samfund. I årene efter Anden Verdenskrig er centralmagten blevet styrket, skriver han – og »i takt hermed er ulighederne vokset i det amerikanske samfund.« Med andre ord er det den stærke, amerikanske centralmagt i Washington, der er skyld i, at der er problemer med fattigdom og manglende sygeforsikring til millioner af amerikanere!
I virkelighedens verden forholder det sig stik modsat. I USA har det konsekvent været højrekræfterne, der har bekæmpet centralmagten, mens progressive politikere har ment, at forbundsregeringen havde et ansvar for at hjælpe de dårligst stillede amerikanere. Når centralmagten i USA er blevet styrket de sidste 50 år, er det i høj grad på grund af den smule velfærdsstat, der trods alt er blevet opbygget:
Socialhjælp til folk uden arbejde, folkepension, medicintilskud til de ældre osv. Hvis JuniBevægelsen nu vil hævde, at sådanne programmer er skyld i den voksende ulighed i det amerikanske samfund, så er der tale om en interessant alliance med den yderste, amerikanske højre-fløj!

USA ekstremt decentral
Kimby lovpriser Canada som det land, der skulle have været den rette model for det europæiske samarbejde. Men hvad er egentlig hans belæg for, at Canada er et mere decentralt styret land end USA? USA er en ekstremt decentralt opbygget stat, hvor alle de kompetencer, der ikke eksplicit i forfatningen er tildelt forbundsregeringen, tilhører delstataterne. At Canada er mere decentralt opbygget end USA, er udokumenteret i kronikken.

EU er mere forpligtende
EU er ikke opbygget efter nogen model. Det er ikke nogen statsdannelse, men det er rigtignok et samarbejde, der er langt mere forpligtende og på visse punkter langt mere overstatsligt end noget andet samarbejde mellem selvstændige nationer. Det unikke består i, at man på den ene side har bundet 15 nationer sammen i et forpligtende samarbejde på en række områdser, hvor man har set en interesse i at søge fælles løsninger - men på en række andre områder har EU slet ikke kompetence til at blande sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu