Kronik

Filosofikum tur-retur

6. september 2000

’Verden er af lave og de unge lærer ingenting.’ Sådan har de ældre altid sagt, og at genindføre filosofikum på universitetet gør nok ikke dét anderledes. Alligevel er det en god idé

Tro & Filosofi
Begrebet filosofikum lever igen. I maj i år fik undervisningsministeren pålagt at genindføre en moderne udgave af prøven. Omkring 30 år efter, at man afskaffede denne iøvrigt nyttige basisuddannelse til universitetsuddannelserne.
Og som idé må det bestemt hilses velkommen: En fælles referenceramme i moderne samfundsfilosofi og etik for alle studerende åbner muligheden for at kunne kommunikere på tværs af fag-grænser.
Blot er det efter min mening en klar fejl, at prøven ifølge det beslutningsforslag, der blev vedtaget i Folketinget, lægges ind midt i studieforløbet. Derved mister filsofikum nemlig den mulighed for at etablere den passende overgang mellem gymnasiet og universitetet, som altid har været meningen med prøven.
I februar i år fremsatte Venstre og konservative et forslag i Folketinget om ’indførelse af filosofikum på de lange videregående uddannelser’, som Folketinget vedtog i maj i år. Næsten 30 år før, nemlig den 27. maj 1971, udsendte undervisningsminister Helge Larsen – ’Onde Helge’ – den bekendtgørelse, der med et pennestrøg afskaffede den såkaldte ’almindelige filosofiske prøve’, kaldet filosofikum.
Den lille eksamen efter første studieår på universitetet faldt som offer for studenteroprøret, og blev fulgt til graven med mange drøje bemærkninger fra studenterne:
Filosofikum, hed det, hvilede på den misforståelse, at universitetet skulle uddanne en elite. Desuden havde Karl Marx jo skrevet, at filosofi er samfundsskadelig. Ifølge tidsskriftet Kritik var filosofikum derfor udtryk for såkaldte »tvangssammenhænge og umyndighedsstrukturer i samfundet«.
Denne traditionsrige prøve for alle Minervas sønner og døtre var 300 år gammel, men stod på svage rødder, da Onde Helge afskaffede den. Der skulle ikke pustes meget for at blæse den omkuld – den havde fået et lidt komisk skær, den var gammeldags. Men for os, der passerede den lille eksamen, viste denne viden om de gamle filosoffers tanker foruden en spinkel omgang psykologi og logik sig siden at være nyttig.
Skønt meget er forandret siden 1971, er behovet for en fælles intellektuel basisviden for alle akademikere der stadig. Filosofikum har en historie, der udgør en vigtig del af dansk lærdomshistorie mere end 300 år tilbage i tiden.
Det har i århundreder været lidt et problem for universitetets professorer at beskæftige de nybagte studenter det første år, de mødte op og trykkede rektor i hånden. Studenterne kom fra en streng timeplan med fast lektieoverhøring. Men professorerne havde bestemt ikke lyst til at spille børnepædagoger og lade sig forstyrre i deres mere eksklusive lærdomsformidling. De lærde skoler skulle tilpasse undervisningen til det enkle formål at levere studenter til universitetet, og dermed at forny staben af præster og embedsmænd landet over. Latin var både dannelsens ramme og indhold, og var også efter reformationen et lingua franca, som gav adgang til det meste af Europa. Følgelig gik størstedelen af timerne med at banke dette dannelsesmønster ind i de unge.

Men allerede før år 1700 var der tilsyneladende alligevel opstået en ganske dyb kløft mellem de lærde skoler og universitetet. Professorerne syntes ikke, de nye hold af studenter var alsidigt nok uddannet, og derfor måtte universitetet indledningsvis supplere deres viden inden de rigtige studier kunne begynde.
Examen artium, som studenterne bestod på skolerne efter otte år (efter 1871 kun seks) blev også kaldt ’første eksamen’. For at blive deponent, som det hed, måtte man tage endnu en prøve, ’anden eksamen’ ved universitetet, også kaldet examen philosophicum. Den blev oprettet af selveste Peder Griffenfeldt – og det af let forståelige grunde. Han blev nemlig selv dimitteret til universitetet som 12-årig og kunne således trods sin begavelse godt trænge til lidt efteruddannelse! Da han siden hen blev en stor mand og blandt andet også ’patron’ for universitetet, oprettede han ved en forordning 17.marts 1675 begyndelsen til filosofikum.
Ordningen af 1675 havde en dobbelt karakter; dels var den et supplement til eksamen artium dels indledning til den såkaldte baccalourgrad, der længe havde været den eksamen, som lærere og rektorer ved de lærde skoler skulle bestå. Filosofikum var fra begyndelsen en omfattende sag, hvori filosofi kun var et lille hjørne. Der blev undervist og eksamineret i grammatik, logik, fysik , matematik samt ’sphæricæ’ foruden senere også i geografi og metafysik. Det var en stram undervisning med faste skematimer, men studietiden for alle disse fag var til gengæld kun otte måneder. Til Mikkelsdag, den 29. september, afholdtes eksamen.
I det følgende århundrede svulmede filosofikum op. Ved en universitetsreform i 1775 havde den erstattet den fine gamle baccalaurgrad, den oprindelige forprøve til doktorgraden. Navnet levede videre i Frankrig (baccalaureat) og i England svarende til Bachelor of Art. Herhjemme forsvandt navnet altså, men dukkede som bekendt op igen i nutidens Danmark med den såkaldte bacheloruddannelse, der har voldt problemer.

Reformen i 1775 omfattede også de lærde skoler. Artium blev tilpasset til de nye studieforhold. Dog blev ’anden eksamen’ på universitetet bevaret, nu et ni måneders kursus, stadig med det gamle navn filosofikum. Fagene var teoretisk og praktisk filosofi samt matematik og fysik. Praktisk filosofi var lig med faget etik. Det var intens undervisning, for de to professorer var pålagt at holde to-tre forelæsninger daglig!
Men det gik med deltagelsen lige som 200 år senere – de studerende mødte ikke op til timerne, og når eksamen nærmede sig løb de til manuduktører, disse »videnskabernes gangvogne,… som inoculerer dem stumper af videnskaberne«, som en samtidig skrev.
Det var denne form for filosofikum, romantikkens unge studenter – inklusive den krøllede Fritz i En dansk Students Eventyr – skulle op til i 1830’erne. Men blandt denne generation var også latineren Johan Nicolai Madvig. Han brød sig bestemt ikke om filosofikum. Otte år efter at han have taget prøven, blev han professor i klassisk filologi og i 1849 kultusminister.
Derefter havde han magt til at reagere på sin frustration over første og anden eksamen og gennemførte en stor reform af den højere uddannelse. Anden eksamen blev helt afskaffet, filosofikum derimod bevaret og styrket, otte timer om ugen sluttende med en skriftlig og tre mundtlige eksaminationer. Samtlige fags studerende skulle passere denne skærsild. Forfatteren Fr. Sibbern var professor og eksaminator til filosofikum i sine 53 år (!) som professor. I de sidste årtier før sin afgang 1870 var han så døv, at tilhørerne til eksamen kunne råbe de rigtige svar til eksaminanden!

Prøven var nu så stor, så den regnedes som en gangbar universitetsgrad for sig selv – cand.phil. stod der på mange journalister og læreres visitkort endnu i 1929, da konsistorium enedes om at afskaffe titlen, men opdagede, at den aldrig var blevet officielt indført.
I 1871, samme år delingen i sproglig og matematisk gymnasium indførtes, blev eksamenskravene til filosofikum nedsat lidt, og der var i de følgende år interesse omkring prøven. Det var i den menneskealder, hvor Harald Høffding var den ene af professorerne, en fremragende popularisator og en nær ven af Georg Brandes og hans kreds.
Efter Høffding fulgte fra 1918 og 30 år frem en original skikkelse, den lille, musikglade professor Victor Kuhr, der nåede at eksaminere 14.000 studerende på sin egen specielle måde. En gavnlig fornyelse skete med den kommunistisk orienterede Jørgen Jørgensens udnævnelse i 1926. Han skrev sin egen lærebog, der rummede matematik og indførelse i den tids naturvidenskabelige teorier. Men hans ivrige deltagelse i den offentlige debat, og hans kommunistiske sympatier, skaffede ham fjender blandt kollegerne på universitetet.

Behovet for en modernisering af filosofikum førte til et reformforslag i 1939, der indlemmede videnskabsteori og forelæsninger herom af lærere fra de forskellige fakulteter. Forslaget faldt imidlertid med kun en stemmes flertal imod ved afstemningen i lærerforsamlingen.
Det var nok begyndelsen til enden på filosofikum, ikke mindst måske fordi professorerne i filosofi (også i Århus) klamrede sig til eneretten på prøven.
Men systemet blev også sprængt indefra på grund af det stigende studentertal: I 1961 gik 1650 op til prøven, 10 år senere over 8.000. På tærskelen forsøgte Julius Bomholt en redningsaktion for filosofikum. I 1956 lod han et udvalg foreslå, at højskolerne kunne overtage undervisningen i filosofi ved et fire måneders kursus og gøre skolerne eksamensanerkendt.
Men universiteterne ville ikke slippe deres eneret og Bomholt og Arnfred fra Askov var ikke stærke nok til at bryde den.
Siden afskaffelsen af filosofikum i 1971 har flere faggrupper hver for sig oprettet korte kurser for førsteårsstuderende i fagets specielle videnskabsteori. Men der er stadig et klart behov for at løfte systemet op over fag-grænserne og igen foranstalte et fælles, moderniseret basiskursus for samtlige studerende i almen filosofi, videnskabsteori og etik. Trods sit beskedne omfang kan filosofikum, med Madvigs ord fra 1850, netop udgøre »en sand og grundig almindelig dannelse – såvel ved kundskab som ved sjæleevnernes udvikling«.

Kristian Hvidt er historiker, dr.phil. og fhv. bibliotekar i Folketinget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg nåede det lige netop, og mindes aftenerne på "Filosofikum" med stor glæde.

Jeg tror iøvrigt, at alle havde adgang til disse forelæsninger. Det er muligt, husker det ikke, at der skulle studentereksamen til for at kunne gå til eksamen i Filosofikum.

Men selv uden at have "hensigter" med kurset, var det (for mig) en stor og berigende oplevelse at følge forelæsningerne.

En skam for danskerne, at dette fremragende kursus ikke længere eksisterer.