Læsetid: 5 min.

Har du hørt det?

Debat
14. september 2000

Sladderen binder sociale bånd. Den skaber en intimitet mellem afsender og modtager

KOMMENTAREN - Sladder
Sladder er en del af det at være menneske. Vi lever i en socialitet, der er fundamentalt spaltet mellem normerne på overfladen og underneden alle de labre historier om vores overskridelse af de selv samme regler
Da fru overlæge Leif T. Vestervang kom til Viborg, blev hun vel modtaget af byens forretningsliv. Hun købte ikke meget, hører vi i en af Peer Hultbergs mesterlige fortællinger i Byen og verden, men navnet aftvang respekt. Mange havde en underlig fornemmelse af, at noget forsvandt, når overlægefruen var på besøg, men den sociale afstand gjorde, at mistanken om kleptomani aldrig kom til udtryk.
Noget skete imidlertid, da lille Ingelise, der hjalp til i grønthandlerforretningen, efter et af overlægefruens besøg opdagede, at en tomat var forsvundet. Ingelise var sikker på at have anbragt fem tomater i en lille opstilling, og nu var der kun fire. Hun følte, at hun måtte nævne tildragelsen for grønthandleren, som så umuligt kunne andet end nævne det for sin hustru. Da grønthandleren nærmest så sig som et sandhedsvidne, følte han sig forpligtet til at fortælle de andre handelsdrivende om den forsvundne tomat. Ringene bredte sig i vandet, og den tidligere vellidte overlægefrue blev fra nu af modtaget med en gusten kølighed. Mange fulgte fru fiskehandler Gerings eksempel, da hun klogeligt stillede sig mellem overlægefruen og et glas Glyngøre-kaviar, der var i umiddelbar fare for at forsvinde...

Det sociale bånd
Hultbergs historier fra Viborg er iklædt en anden tid. De stinker af småborgerlighed og lillebymentalitet. Der er imidlertid noget genkendeligt over dem. Og hvad er så sladder, for det er jo det, historien om overlægefruen handler om. Ja, det begynder altid nogenlunde sådan her: »Har du hørt...«
Denne indledning har naturligvis til formål at gøre lytteren opmærksom på, at nu kommer sladderen. Når det er nødvendigt, er det fordi sladderen defineres ved dens form og ikke ved dens genstand. Udsagn bliver til sladder, når de ytres i særlige situationer og med et særligt formål for øje. Hvilke?
Sladderen binder sociale bånd. Den skaber en intimitet mellem afsender og modtager. Den er en gave, der gives. Gennem sladderen kan vi cementere venskaber og kammeratskaber. Når sladderen betragtes som noget værdifuldt, er det fordi, den ikke er alle forundt. Derfor slutter sladderen oftest også med et »... og sig det ikke til nogen«. Sladderen skyer det offentlige rum. Den må hviskes fra øre til øre. Vi sladrer til dem, vi holder af og stoler på. Men sladderen kan også anvendes i forsøget på at bryde sociale bånd – som når eleven sladrer til læreren om andre elevers unoder og derved sætter dem i et dårligt lys. Ofte sladder vi om de andre, og skaber dermed en følelse af gruppesammenhold.
Nogle gange er sladderen ligegyldig småsnakken. Andre gange bruges den til at formidle vigtige informationer, som ikke kan ytres i et offentlig rum. I Handelsstandsforeningen sladres der bl.a. for at redde kaviaren fra Glyngøre. En anklage for kleptomani, som ikke er bevist, kan naturligvis ikke ytres i et offentligt rum. Til skoleballerne gik sladderen om hvem, der havde scoret hvem. Det var nyttig viden. Viden om hvem, der kan med hvem, er altid velkommen i forsøgene på at undgå pinlige optrin, osv.
Den, der ikke bemestrer denne socialitetens subtekst, er, som Dostojevskij fint har skildret det, en idiot. Vi andre har lært at operere i en socialitet, der er fundamentalt spaltet i en overside, der normerer de roller, vi spiller, og en underside der udgøres af historierne om vores overskridelse af de selv samme regler. Ligegyldig hvor stor byen er, findes der altid en underskov af ’viborgensiske’ historier. Må-ske bliver denne subtekst ligefrem vigtigere, desto mere vi insisterer på at leve op til upersonlige roller?

Hin enkelte
Sladderen er de små historier, der gør, at vi bliver andet end blot bærere af roller. Det er intet under, at en historie om en tomat bliver central, når man blot er et vedhæng til sin mands navn og titel. Måske er det også derfor, der sladres så meget om offentlige personer. Gennem sladderen gives de et ansigt. Når politikere under valgkampe viser deres hjem frem, er det netop et forsøg på at opnå en fortrolighed og intimitet. Vi får del i deres små hemmeligheder. Det er imidlertid ikke altid, vi hopper på denne kyniske intimisering. Sladderen skal gerne handle om det, man præcis ikke vil stille til skue. Disse hemmeligheder ses som kongevejen til at forstå, hvordan en person i virkeligheden er.
Megen sladder handler, som nævnt, om hændelser, hvor vi overskrider reglerne for socialt accepteret adfærd. Den handler i klinisk forstand om det perverse. Og som sådan om handlinger som både frastøder og fascinerer. Sex er derfor et yndet tema.
De fleste husker sikkert historierne om Yvonne Herløv Andersen og Torben Lund. Her forsynede sladderpressen i rigt mål den almindelige dansker med fortællinger om deres overskridelse af den heterosekuelle norm. Det hele fik imidlertid en ende, da de »sprang ud af skabet«. Den eneste måde effektivt at stoppe sladder på er at bekende offentligt. Herved forvandles sladderen fra noget værdifuldt og interessant til noget ligegyldigt og almindeligt kendt.
Sladderpressen kan have samme funktion som Ingelise i Hultbergs historie. Den visker os små hemmeligheder i ørene og bidrager dermed til at vælte de offentlige personers piedestaler eller blot til at give dem et ansigt. Ingelise er som hentet ud af Kejserens nye klæder. Overlægefruen havde jo ikke noget på. Dette forsøg på at bringe det skjulte og private frem i lyset har imidlertid også en bagside.
For sladderen er intet helligt. Den, der ikke vil delagtiggøre os i sine inderste fantasier, er derfor et oplagt offer. Hermed også sagt, at sladderen kan slå hårdt. Den er et effektivt våben. Meget, hvis ikke alt, kan sige i sladderens form. Her står man ikke til regnskab. Sladderen kan være godmodig, men også ondsindet. Den er til tider nødvendig og ikke til at komme uden om.
– I øvrigt, har du hørt den om Nyrup?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her