Læsetid: 3 min.

Ja, mennesket før pengene

Debat
26. september 2000

Hvis nejet sejrer, er det ja-politikernes egen skyld

Vision
Efter lang tids tvivl og efter at have stemt nej ved de fire foregående EU-afstemninger, har jeg besluttet at stemme ja denne gang. Det var godt for Europa, at vi stemte nej til Maastricht i 1992. Vores demonstrative nej blev af mange europæere mod syd opfattet som en kritik af EU’s demokratiske underskud.
Men vi kan ikke blive ved at sige nej til en styrkelse af de fælles institutioner i Europa, hvis vi ikke har noget bedre at byde på. Nej-siden er for det meste fuldstændig visionsløs eller også er dens visioner så luftige og urealistiske at man undres over, at de selv kan tro på dem.
Således hører man igen og igen fra modstandere af ØMUen, at det kun er FN, der kan løfte den opgave at skabe en mere retfærdig verden for alle.

Naivt og ufolkeligt
De tror ikke på en forbedring af de europæiske institutioner. Dette forekommer mig at være en naiv og meget ufolkelig forestilling om, at en mere solidarisk og demokratisk verden kan skabes fra oven og nedad. Det burde være indlysende, at FN kun kan spille en rolle, hvis de enkelte verdensdeles store politiske institutioner, der er de største magtfaktorer i FN, indefra og nedefra udvikler sig mere solidarisk og demokratisk.
Desværre er ja-siden ofte næsten lige så visionsløs som nej-siden. Der sættes kun fokus på velfærdsniveau’et hos danskerne. Og det er af hensyn til denne velfærd, at vi skal »sidde med ved bordet«. Men det er tomt at bedyre, hvor vigtigt det er at sidde med ved bordet og skaffe Danmark indflydelse i EU uden at man altid samtidig siger, hvad vi danskere så skal bidrage med i den sammenhæng.
Ind under gulvtæppet
Det er sandelig ikke på alle områder en fordel for Europa og den øvrige verden, at Danmark sidder med ved bordet, når noget skal besluttes internationalt. Vores sygehusvæ-sen er ikke mere menneskeligt end mange andre landes for at sige det mildt. Vores ældreforsorg er på mange måder jammerlig.
Derimod har vi fremragende evner til at feje internationale skandaler – som at vores politi skyder direkte på en folkemængde – ind under gulvtæppet. Hvis vi skal sidde med ved bordet i internationale forsamlinger, skal det være fordi vi har nogle visioner for Europa og for hele verden.

Fraværende visioner
Sådanne visioner har været fraværende i alt for mange år hos alt for mange danske politikere, og derfor er mange borgere blevet overbevist om, at dise politikere kun vil »sidde med ved bordet« for at omgås de fine i udlandet.
I et interview i Berlingske Tidende den 9. september vovede statsminister Poul Nyrup Rasmussen omsider at tale visionært om Europa, om kampen for at sætte mennesket før penge, menneskeliggøre den globale handel og skabe menneskelighed og omsorg for de svageste. Men i mange taler senere er han i følge referaterne i medierne igen faldet tilbage til kun at tale om Danmark. Og de fleste andre på ja-siden fortsætter deres illusionsløse snak om dansk medindflydelse. Medindflydelse på hvad? Det siges der alt for lidt om.
Desværre vil euroens kursdyk nok bevæge mange til at stemme nej. Når man tænker på hvor langt dollaren har været nede, f.eks. under præsident Carter, og senere er steget, burde det ikke være noget argument. Når det bliver det, skyldes det ja-sidens mangel på vision. Alt i alt må man sige: Hvis nejet sejrer den 28., er det ja-politikernes egen skyld.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her