Læsetid: 2 min.

Kaffen er kold

27. september 2000

Det skuffer mig, Ejvind Larsen, at du vil styrke de velbjergedes klub, hvor kaffen ikke er varm som i forsamlingshuset

280900
Kære Ejvind Larsen - du bedrøvet mig. Du kender mig ikke, men vi har været i samme lokaler nogle gange. Første gang var i det ottekantede forsamlingshus her på Mors for snart mange år siden. Du skulle tale, og min kone og jeg var blandt tilhørerne. Forinden skulle vi have kaffe, og du kom vist helt tilfældigt og satte dig ved samme bord over for os. Med journalistisk nysgerrighed frittede du mig ud, og inden længe var du klar over, at jeg var friskolelærer i Bjergby, at min far havde været husmand og radikal (til 1945), havde været med til at oprette partiet i Odense 1905 og var ærkegrundtvigianer, der fortalte bibelhistorie og danmarkshistorie for sine børn.
Da udbrød du spontant: »Det er lige mine folk!« Siden blev det til bl.a. Højskolen i Thy og Rovvig Efterskole. Jeg husker, du i en sen nattetime omtalte dagbladenes indstilling til EU. De var alle positive på nær? Information og måske enkelte lokale småblade. Da jeg for en del år siden tegnede abonnement på Information, var det bl. a., fordi du var med.

Nu svigter du også
Også du svigter. Villy Sørensen, Margrete Auken og din datter vil stemme ja. Nu er jeg en gammel mand på 82, så jeg kan nærmest være lige glad, men det er jeg ikke. Mine børnebørn stemmer nej. Og jeg er ikke så bange for Pia Kjærsgaard. Selv om jeg ikke kunne drømme om at stemme på hende, så beundrer jeg hende i smug. Hun har som baggrund en medhjælperuddannelse, hvor de fleste af dem hun skal slås med er skolede akademikere og er mere drevne i at »belægge ordene«. Havde det været for 50 år siden, var hun blevet betegnet som en god national, dansk kvinde. Nu har man opfundet begrebet nationalisme og bruger det flittigt som skældsord. Hun bruger flaget i sine annoncer. Det må man ikke. Det er forbeholdt fodboldidioter, når de vræler »Der er et yndigt land«, samt Olympiade og runde fødselsdage.
Gennem min barndom og opvækst er jeg kommet til at holde meget af de små enheder.
Man behøvede ikke ’at sidde med ved bordet’ for at skabe bedrifter. Det var ikke den etablerede magtelite, der skabte højskolen. Andelsbevægelsen har sit udspring i en lille lavloftet stue i Hjedding i Vestjylland. Jeg kan godt se, at de små enheders tid er på retur, men jeg vil stritte imod så længe, jeg orker.
Jeg er bange for, at EU vil udvikle sig til de velbjergedes klub, en ny nationalistisk stormagt i en verden, der bliver mindre og mindre – jeg har lige sendt en e-post til Colombia på 12 sekunder – men hvor store befolkningsdele er i nød. Niels Bohr talte efter krigen om Èn Verden.
Den tale er for længst glemt. I den fattige del af verden beder de om brød. I den rige del beder de om union for at blive stærke, men der er løsrivelsesbevægelser mange af de steder, hvor de er et stærkt styre.
Du kan nå det endnu – at komme på andre tanker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu