Kronik

Kritiske muslimer efterlyses

22. september 2000

Dagens kronikør har besøgt en række islamiske hjemmesider og dér fundet blandt andet mærkelige straffe for homo-seksualitet. De åbne spørgsmål lyder: Hvordan bliver de læst, og hvordan åbner man en dialog?

Det virtuelle rum
Er ’dansk’ islam forenelig med demokrati, sekularitet, pluralisme og kvindens ligestilling? Når man læser de forskellige islam-hjemmesider, kan man komme i tvivl. Ved hjælp af søgemaskinen Jubii kan man finde frem til næsten tyve forskellige islam-adresser.
Adskillige af dem er ganske konsekvente i deres fremhævelse af kvindens særlige rolle inden for religionen, en rolle, der i følge disse hjemmesider udfyldes bedst ved tilsløring og også ofte afsondring.
Et eksempel er hjemmesiden ’Kvindens rolle i Islam’, hvis forfatter vil spare kvinden for de bryderier, der er forbundet med erhvervsarbejde; i stedet kan hun vie hjemmet sin fulde opmærksomhed. Hun må ikke udtrykke sin mening i alle anliggender, men skal adlyde sin mand, selv når hans afgørelse ikke er acceptabel for hende, medmindre hans beslutning går udover, hvad islam tillader.
Dog er www.islam.dk en anelse mere moderat: Her anføres det, at også det islamiske samfund har brug for kvinder i højt specialiserede stillinger, så som sygepleje og undervisning.
Bl.a. Hizb-Ut-Tahrir-bevægelsen ønsker verden omdannet til én, stor Khilafah-stat med en khaleefah, der regerer verden efter Koranen og Sharia. Her anføres det, at muslimer om nødvendigt skal sprede islams budskab med hellig væbnet krig til alle ikke-muslimske samfund.
Ifølge forfatteren Chris Hinrichsen, der i sin bog Islam – integration eller? (Dansk Kultur 1998) beskæftiger sig med islams udvikling i vesten efter den iranske revolution i -79, har 5.000 medlemmer af bevægelsen udråbt Khilafah-staten på et stadion i Köln i midten af 90’erne. Den tyske leder Metin Kaplan er kendt for at ud-støde dødsfatwaer. Ligeledes siges den engelske afdeling af bevægelsen at have fortrængt grupper af hinduer, sikher og jøder på højere læreanstalter og at stå bag drabet på en afrikansk student i London. Bevægelsen er repræsenteret herhjemme, den danske Khilafah-bevægelse er kendt for at chikanere og true foredragsholdere, som den ikke sympatiserer med.
Khilafah har egen hjemmeside og udgiver selvstændigt magasin. Her har man gennem årene jævnligt kunne finde udtalelser som, »det er udelukkende sådan vort forhold til jøderne skal være, fjendskab, ufred, anormalisering, bekæmpelse og drab af dem, indtil vi har udslettet deres rødder«.
Allerede i 1997 anmeldte Ekstra Bladet redaktionen bag tidsskriftet til myndighederne. Intet er sket. For tiden synes Khilafah dog at holde en pause fra den værste antisemitisme til fordel for et gennemført og frontalt angreb på det vestlige demokrati, der naturligvis er antiislamisk, ligesom den vestlige kultur med sin sekularisme i det hele taget kun indbyder til had og foragt.
Uanset hvad man måtte mene om Khilafahs synspunkter, er der ingen tvivl om, at det er begavede mennesker, der står bag. Siden er velbesøgt. Hvem læser den og hvad får de ud af det?

Blandt de øvrige hjemmesider finder man blandt andet hjemmesiden for Islamisk KulturCenter, der i det virkelige liv består af både moské, koranskole og bibliotek og er etableret i et samarbejde mellem den libyske, marokkanske, ægyptiske og saudiske ambassade.
Blandt de forskellige dokumenter, der tilbydes sidens besøgende, er et verbalt angreb på den moderate Ahmadiyya-bevægelse. Derudover skrifter af den nu afdøde konservative tænker Mawdudi; Mawdudi og hans politiske bevægelse Jama’at-i-Islami var bl.a. aktive i forfølgelsen af Ahmadiyya i Pakistan, hvad der betyder, at Ahmadiyya her ikke længere må kalde sig muslimer eller agitere for deres særlige udgave af troen.
I kulturcentrets indledning til afsnittet om Mawdudis syn på menneskerettigheder står der bl.a.: »Vi skal ikke her tage stilling til, om Khomeinis styre er retfærdigt. I stedet vil vi...«
Islamisk trossamfund har Imam Ahmad Abulaban som formand. I 1994 blev Abulaban interviewet til Jyllands-Posten på baggrund af, at terrorbevægelsen GIA i Algeriet var gået amok i en blodrus. Det var ikke muligt at få et klart svar på, om imamen fandt det godt eller skidt at dræbe. Hvorfor var han så forsigtig?
Abulaban selv modtog for nogle år siden den blinde sheik, en af bagmændene bag sprængningen af World Trade Center i USA, i sin moské. Hvad prædiker Imam Abulaban i denne moské for de 15.000 somaliske og arabiske muslimske familier, han efter eget udsagn er leder for?
FASM, foreningen af studerende muslimer, har blandt andet vi-karierende imam på Nørrebro Fatih Alev som medlem. Fatih Alev har tidligere optrådt i Informations spalter med profetier om et islamisk Danmark. Danskerne vil ganske enkelt konvertere, fordi de forstår, at det er bedst for dem.
For nylig har Fatih Alev udtalt, at muslimske kvinder, der ikke tilslører sig begår en forbrydelse imod Gud. Derfor bryder han sig heller ikke om bogen Islam i europæisk klædedragt, hvor forfatteren, den danske konvertit Aminah Echammari taler for en billedlig tolkning af Koranens vers om sløret.

Aminah Echammari bryder sig til gengæld ikke om homoseksualitet. På Islamisk studiebogssamlings hjemmeside skriver hun under afsnittet »Islam set indefra« bl.a.:
»Homoseksualitet er en yderst skændig handling, der ikke burde findes i et sundt samfund overhovedet.« Forfatteren forsøger ved henvisninger til forskellige jurister i nyere og ældre tid at klarlægge, hvad konsekvenserne bør være i et islamisk samfund, hvis de homoseksuelle ikke angrer og ’forbedrer’ sig: Stening til døde, 100 piskeslag, som er den straf, Koranen angiver for ’hor’, eller blot vanære. Hvad mener Echammari selv er passende?
Både Fatih Alev og Aminah Echammari sidder i bestyrelsen for islamisk-kristent studiecenter, der blev stiftet i 96 og bl.a. tilbyder kurser til for eksempel lærere, sundhedspersonale og journalister. Centrets Næstformand er Imam Abdul Wahid Petersen, der ved flere lejligheder offentligt har udtalt, at frafald fra islam bør straffes med døden og at Sharia-love skal indføres overalt i dansk retsprakis, når, som han har udtalt, muslimerne kommer i flertal.
Muslim Youth League holdt den 20. august i år en kulturkonference om menneskerettigheder med deltagelse af blandt andet kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. På dagsordenen stod især samspillet mellem minoritet og majoritet.
En anden inviteret deltager var ifølge programmet Minhaj ul-Qurans grundlægger, dr. Tahir ul-Quadri, der har været aktiv forkæmper for islamiseringen af Pakistan. Noget, der har fået katastrofale følger for landets kvinder og religiøse mindretal.

I de skrifter man kan finde af Tahir ul-Quadri på Internettet, udtrykker han beundring for de revolutionære tanker hos ikke-muslimer som blandt andet Lenin og Stalin. Han anser vestlig straffelov for mangelfuld, da den kan ændres og er blevet det gennem tiden, i forhold til de uforanderlige islamiske love, som Tahir ul-Quadri mener følger med islamiske lighedsprincipper. Som eksempel nævner han: Håndsafhuggelse for tyveri og offentlig piskning eller stening for udenomsægteskabelige eller førægteskabelige forbindelser.
En anden deltager i kulturkonferencen var institutbestyrer på Carsten Niebuhr Instituttet Jørgen Bæk Simonsen, der er medredaktør af bogen Visioner for religionsfrihed, som Nævnet for etnisk ligestilling udgav sidste år.
Bogen har bl.a. bidrag af Zahid Abdullah, der nævner en række europæiske konvertitter, som han mener har større betydning for unge muslimer end imamerne.
En af de nævnte er den franske filosof Roger Garaudy, tidligere kommunist, nu muslim, som i marts -98 blev idømt en bøde på 120.000 franc for udtalelser om at nazisterne ikke har brugt gaskamre til at udrydde jøder under Anden Verdenskrig, og at antallet af jøder, døde i krigen, er stærkt overdrevet. Hvad får bogens redaktører til at se gennem fingre med at en Holocaust-benægter sættes op som ideal for unge muslimer?
Af Danmarks skønsmæssigt 130.000 muslimer må en del regnes som kulturelle muslimer, det vil sige, de har kun en muslimsk baggrund og er ikke praktiserende. De kan på ingen måde tages til indtægt for ovennævnte synspunkter. Ligeledes må man regne med at de moderate muslimer, der har koncentreret religiøsitet til at være et personligt anliggende mellem sig selv og Gud, stadig udgør den væsentligste gruppe af danske muslimer.
Men nogen, både inden og uden for fundamentalisternes rækker, må jo bakke op om de synspunkter og udtalelser, der er refereret her i kronikken. Hvorfor?

Helle Merete Brix er journalist og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu