Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
21. september 2000


Problemer for ja-siden
15. SEPT. – Euro-tilhængerne beskylder ofte nej-siden for at være ’fremmedfjendsk’, fordi Dansk Folkeparti også anbefaler et nej.
Nu har ja-siden imidlertid selv tre problemer i den forbindelse: Glistrup, Karen Jespersen og Per Kaalund.

Susanne Arends
Rubjergvej 30, Lønstrup

Gad vide
15. SEPT. – Hvorfor mon Dansk Industri, Landbrugsrådet og Finansrådet poster penge i Antorini og Nyt Europas euro-kampagne?

Thomas Sæhl
Bentesvej 27
8220 Brabrand

Økonomer siger ja, fordi...
15. SEPT. – Hver gang udlandet sælger til Danmark, lægges
kursrisiko på 10-15 procent på prisen, idet vor krone er en lille valuta, udenlandske leverandører tager økonomisk højde for.
*Byggematerialer koster 20 procent mere i Danmark (nyeste undersøgelser).
*Amerikanske varer (tandpasta, vaskepulver, dyrefoder og is etc.) koster 20 procent mere i Danmark.
*Såkaldte nonfood og foodvarer koster 20 procent mere i Danmark.

Finn Wagner
Bredgade 36 B, 1260 Kbh. K

Folkepension
16. SEPT. – Dejligt – statsministeren garanterer folkepensionen mange, mange år frem. Så mangler vi kun en forklaring på, hvordan det skal gå til i betragtning af:
nAt centralbankdirektør Wim Duisenberg i EU-parlamentet i tirsdags sagde, at skatter og afgifter skal ned. Reduktioner af de offentlige udgifter må ledsages af skattereformer. Disse udtalelser støttedes af kommissionsformand Romano Prodi.
*At det danske velfærdssystem er solidarisk og skattefinansieret i modsætning til det i eurolandene overvejende individuelle forsikringsordninger.
*At i Nice-traktaten, som tænkes underskrevet til december er forslag til flertalsafgørelser på social-, arbejdsmarkeds- og skatteområdet.
*At Ole Stavad fornylig har erklæret sig for sådanne flertalsafgørelser.
*At en harmonisering af skatter og afgifter vil betyde stærkt mindskede indtægter for staten.
Hvis principperne for folkepensionen skal bevares uændret, hvordan klares så finansieringen, hvilke andre områder skal så skæres ned? Sundhed? Uddannelse?

Dorte Valentin Sørensen
Godtgemt 15, Bagsværd

Apropos Karen Jespersen
17. SEPT. – Når politikere fra etablerede partier giver bolden op til fremmedhadet følger banditterne efter med vold og terror. Således husket var dette et af Gunther Grass indsigtsfulde svar i en diskussion efter forfatterens introduktion af bogen Mit Århundrede. Mødet fandt sted en smuk augustdag på Møn og var arrangeret af det lokale bi-bliotek.

Maria Bergsøe
Kong Valdemarsvej 7, Holte

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her