Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

20. september 2000


Danmark som lilleskole
18. SEPT. – Hvad står over alt andet, når en EU-dommer skal dømme i sager? Det gør Rom-Traktatens art. 85 og 86 om konkurrencen – den bliver sat forrest i alle domme, foran miljø og menneskelige hensyn.
Så længe EU sætter konkurrencen højest, siger jeg nej til EU.
Lilleskoler har haft stor indflydelse på folkeskolen. Hvis lilleskolemenneskene havde været i folkeskolen, ville deres indflydelse på skoleudviklingen have været minimal. Ved at stå udenfor fås en stor indflydelse – ved at vise et godt eksempel.

Lars Mikkelsen
Toftevænget 30
Skævinge

De stille glæder
15. SEPT. – Af artiklen om e-books fremstår det, som om man skal have specielt udstyr til at læse bøgerne.
Jeg har en Palm Vx med 8Mb RAM, hvortil jeg med stor fornøjelse har downloadet flere romaner og noveller fra Det kongelige Bibliotek. Et lille stykke program, Palm Docs, formidler forbindelsen fra min PCer til Palmen. Derved er jeg i stand til at læse Phantasterne af Schack, mens jeg hviler mig i Intercitytoget, selv om Per Pallesen sidder lige overfor og tror, at han kan tillade sig at tale i mobiltelefon – i en hvilekupé.
Palm Vx vejer 130 g og indeholder foruden kalender og alt det andet praktiske henved otte bøger, som jeg bare kan sidde der og læse i! Lydløst, uden at genere nogen. Hvad man jo ikke kan sige om brugen af en mobiltelefon.

Finn Wilkens
8990 Fårup

Kære Bo Richardt
15. SEPT. – Du har en åndsvidenskabelig forståelse, med den baggrund burde du være i stand til at skue, hvad EU handler om – en lille brik i et stort samlet projekt, der om nogle tusinde år er blevet til et verdens fællesskab, det er selvfølgelig svært at se det i dag, men bare vent...
Har du mod, og læser du Information daglig, så kan du kun stemme ja – et nej er at sætte sig ned i en barnlig forståelsesramme, som kan være godt i nogle situationer, men Skt. Michaels Dag vil du fortryde det.

Carl Lange
Pjentedamsgade 2
Odense C

Et nej er vel et nej?
15. SEPT. – Ejvind Larsen berører i sine frie ord 15.9 et grundlæggende spørgsmål i dansk demokrati: Er politikerne forvaltere af deres partipolitik? Eller er de forvaltere af folkets ønsker?
Som vi har oplevet det før, vil et nej, der ikke er repræsenteret ved et flertal i Folketinget, blive ignoreret. Altså kan et folkeligt nej til euroen ikke sætte magt bag sin agt.
Det er der noget uholdbart ved. Et uregerligt folk, der går og stemmer imod nogle politikere, de igen og igen viser deres tillid til ved at vælge dem ind som repræsentanter i Folketinget. Hvordan kan den vilje forvaltes?
Et nemt svar ville selvfølgelig være, at de politiske partier hinker efter udviklingen og trænger til at blive skiftet ud. Et vanskeligere svar er at sige, at politikerne må begynde at tage befolkningen alvorligt. Også, selv om det ikke altid gør, hvad der bliver sagt.
Det skaber krise i forholdet mellem folkevalgte og vælgere, når politikerne virker arrogante og bedrevidende i forhold til deres vælgere. Måske føler folk, at de ikke kender hele den politiske nødvendighed? Det ville virke befriende, hvis vores politikere f.eks. sagde: »I får tæsk af de store, hvis I ikke gør, hvad der bliver sagt!« Men i stedet forsikres vi om dansk suverænitet, og at vores pensionsordninger ikke vil blive berørt osv.
Hvorfor tror politikerne, at danskerne er så naive? Der er da ingen, der tror, at alt ikke kan forandres på et øjeblik. Så prøv helt undtagelsesvist at fortælle os sandheden. Bare lidt af den.

Henning Prins
Vingen 7
3140 Ålsgårde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu