ØMU’en er globalisering

Røde og grønne skal i stedet for ØMU inspirere hinanden på tværs af grænser og EU
280900
Globaliseringen har undergravet nationalstaterne, er-klærer Eigil Møller fra Nyt Europa (Information 5.sept.) På denne baggrund spørges: Hvordan vil I nej-siger til eu-roen sikre demokratiet, når magten flytter fra stemmeurnerne til kasseapparatet?
Svaret lyder: Tæmme og tilbagerulle de organisationer, som har sat plus under globaliseringen og dermed givet stadig flere magtbeføjelser til de multinationale selskaber. WTO er murbrækker for de multinationale og deres ønske om fri investeringsret og patenteringsret på tværs af miljømæssige og sociale krav. ØMU’en er med sit krav om frit lejde for kapitalbevægelser inden for EU og uden for EU i sig selv udtryk for globalisering båret frem af de vesteuropæiske virksomhedsledere i ERT (European Round Table of Industralists). Det var ERT’s særlige lobbyorganisation AMUE, der evnede at sætte ØMU’en på dagsordenen. En opløftet kommissionsformand Jacque Santer kunne i 1998 erklære: AMUE var i begyndelsen de eneste, der støttede os i vor stærke tro på den fælles mønt.

Forstærker problem
At underkaste sig ØMU’en er at forstærke det problem, Eigil Møller taler om. Han vil det umulige: Alliere sig med fanden selv. Kunne man ikke slås for mere union, herunder flertalsafgørelser på skatteområdet og på denne måde konsolidere velfærdsstaten, spørger Møller? Der er flere grunde til, at Møllers forslag er selvmorderisk:
Møllers forslag indebærer mere magt til en EU statsmagt med erkendt demo-kratiunderskud, mens det nationale demokrati mister den sidste afgørende vetoret – finansieringen af den offentlige sektor.
Møllers forslag indebærer endvidere, at Danmark med det høje skattetryk vil blive stemt ned af Eurolandene med det lave skattetryk. Efter at Schrøder, der vil endnu lavere skattetryk, vandt endegyldigt over fagbevægelsens La Fontaine, uddybes forskellen mellem Norden og Central-europa i disse dage.

Lighed opgives
De vesteuropæiske socialdemokratier er ikke mindst takket være ØMU’en blevet transformeret til social-liberale partier, der undertiden opgiver selve lighedsmålsætningen. Ikke blot velfærden, men de socialdemokratiske partier er kommet i ØMU- klemme. Den danske socialdemokrat Mogens Ove Madsen fortæller herom i ’Velfærd i ØMU-klemme’. Hans svenske partikollega, Olle Svenning, fortæller samme historie i: ’De socialdemokratiske partier i Europa – de nye liberale?’.

Jeg skal derfor anbefale
Eigil Møller at løsrive sig fra ØMU’ens fangearme og i stedet deltage i en konkret slåskamp for bindende, mellemstatslige minimumsaftaler på skatteområdet. Telefonen, faxen, e-mailen er opfundet. Internationale kontakter mellem de røde skal ikke hæmmes af ØMU- bureaukratiets konvergenskrav. Danmark og Sverige skal ikke konkurrere på selskabsbeskatning, som Ole Stavad lægger op til, efter at vi er blevet brofaste med Sverige. Derimod kunne de to socialdemokratiske ledere i Danmark og Sverige passende kontakte hinanden, vise solidaritet og sikre en styrkelse af selskabsbeskatningen. At få Schröder med vil være vanskeligt i første omgang. Det kræver blandt andet, at styrkeforholdene i SPD ændres. Jospin kommer af sig selv! England kommer først med, når engelsk fagbevægelse og fattiglus får sendt Blair på pension. Der er ikke genveje i klassekampen, Eigil Møller.