Læsetid: 4 min.

Det spøger på Christiansborg

Debat
20. september 2000

Sæt den politiske elite på en øde ø og lad dem tænke over, hvornår staten har fået monopol på de rigtige værdier

KOMMENTAREN - Multikultur
Så er den helt gal igen. De seneste par ugers politiske mudderkast mod kriminelle asylansøgere, multikultur og islamiske normer blandet sammen med den tankeløse kombination af øde øer, kulturimperialistiske udtalelser og skræmme-rapporter, der skal kortlægge indvandrernes avlehastighed, kendetegner en politisk desperat elite, der endnu engang har bevist deres uansvarlighed, uan-stændighed og ubetænksomhed.
Hvis jeg på mest diplomatisk vis skulle beskrive min umiddelbare reaktion på nedladelserne fra den socialdemokratiske top, så er jeg mildest talt forarget over den kurs, der er blevet lagt for dagen. Det er vel at mærke en kurs, der er blevet politisk legitimeret, men ikke desto mindre dækker over manglende omtanke, samvittighed og indblik.

Grove generaliseringer
Grove generaliseringer på baggrund af manglende vidsyn er endnu engang blevet brugt til at modstille ’islamiske normer’ overfor de danske værdier, mens det implicit er blevet hævdet, at pæredansk kriminalitet er mere uskyldig i forhold til den begået af asylansøgere, der i kraft af deres udenlandskhed fortjener at blive isoleret på en øde ø. Og ikke nok med det så har eksponenter for det officielle Danmark eksplicit erklæret multikultur for uønsket.
For mig at se har det dybt forskruede og proportionsforvrængende politiske pladder udtalt af Indenrigsministeren, Per Kaalund & Co. udvisket de sidste grå nuancer, der måtte være mellem dem og den skingre tone, som Pia Kjærsgaard og co. har haft frihed til at føre overfor medmennesker, der i kraft af, at de tilfældigvis har en anden etnisk baggrund, er blevet 'kriminaliseret'.
Ikke desto mindre er det en skræmmende tendens – og her burde den danske fornuft kunne sige fra – at det er blevet legitimt, at politisk populisme i den grad kan miste jordforbindelsen og opstarte en debat (læs: hetz), der hverken er konstruktiv, men snarere destruktiv, og heller ikke rummer nogen løs-ningsforslag udover det primitive mudderkast. Når Per Kaalund hævder, at han har set skræmmende muslimske spøgelser, der ønsker at omskrive den danske Grundlov ved at indføre retten til ulighed mellem kønnene, retten til menneskerettighedskrænkelser og retten til legemsbeskadigelse, må jeg nødvendigvis anfægte hans troværdighed. Ikke blot fordi han er politiker – og derfor bestandigt har brug for billig opmærksomhed – men også fordi han antager disse muslimske spøgelser for at være repræsentative for muslimer i sin helhed, der derfor bliver taget op til en mistænksom politisk debat.
Lad mig være ærlig og af-sløre at jeg mistænker sådanne udspil, der i essensen er indholdsløse, fordi de er baseret på politiske spøgelser snarere end virkelighedsberøring, som værende klassiske eksempler på en desperat opmærksomhedshungrende mindreværdsfølelse. Egentlig er det meget banalt; Dansk folkeparti står til at få for meget opmærksomhed fra potentielle vælgere, og Socialdemokratiets top opfører sig som et forkælet barn, der i frustrationen over sit relative prestigetab reagerer på besynderlig vis – enten spontant, dvs. uden at tænke eller nøje planlagt, dvs. strategisk velovervejet.

Det politiske forfald
Hvis vi giver den socialdemokratiske top den kredit, at vi antager, de blot handler spontant for at vinde opmærksomhed, så rokker det ikke ved det faktum, at det unægtelig er politisk uansvarligt at give udtryk for skæve menneskesyn, når indenrigsministeren vil ’stresse’ de kriminelle asylansøgere ved at placere dem på en afsondret ø, eller når Per Kaalund, uden vidEre, sidestiller ’muslimske normer’ med kønslig ulighed, menneskerettighedsbrud og le-gemsvold.
Deres offentlige udbrud er ikke blot udtrykket for et diskriminerende menneskesyn i pladderhumanistiske klæder, men samtidig udtrykket for et politisk forfald. For ikke nok med at der desperat tages kvælertag på den multikulturelle røst, så hæves den kulturimperialistiske fane i danskhedens navn, som om danskheden har monopol på ’de rigtige værdier’. Og som om de danske værdier var uforanderlige.
Hvis jeg i K. Jespersens og P. Kaalunds egen stil skulle komme med nogle forslag til, hvordan vi løser problemet med vores uansvarlige politikere, så syntes jeg for det første, at vi skulle få nedsat en kommission, der kan undersøge, hvor mange skrupelløse politikere vi vil avle i løbet af de næste 20 år, hvis K. Jespersen, hendes meningsfæller og co. vinder legitim indpas. For det andet – og for troværdighedes skyld – så burde P. Kaalund afkræves en nærmere definition af de muslimske spøgelser, der har opsøgt ham og truer den danske Grundlov. Og i forlængelse, burde den socialdemokratiske top for det tredje definere, hvilke ’danske værdier’ de mener er så statiske og selvtilstrækkelige, at de på ingen måder kan leve side om side med islamiske værdier – for siden hvornår har staten fået monopol på ’de rigtige værdier’?.
Hvis opgaven bliver for hård, for den kræver jo lidt omtanke, så synes jeg, at man skulle sætte den politiske elite over på en øde ø, et par år og gerne flere, så de kan tænke over konsekvenserne af den politik, der formes efter de laveste instinkter på bekostning af retfærd, ligeværd og vidsyn – der i virkeligheden burde definere danskheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her