Hvis Ole Stavad sænker tobaksafgifterne til EU-niveau, vil 500 flere danskere årligt dø af rygning
Host
En konsekvens af den frie indre marked i EU er, at alle varer skulle kunne købes frit og medtages til hjemlandet uden told. Dette har også virkninger på sundhedsområdet. I Danmark koster en pakke cigaretter 31 kroner, mens den i Tyskland koster 20 kroner. For at undgå en for stor grænsehandel måtte danskere i en overgangsperiode kun indføre 100 cigaretter. Efter den 1. januar 2004 stiger antallet af cigaretter, der må indføres til 800.
Hvis prisforskellen er uforandret, regner politikerne med, at danskerne vil købe 1 milliard flere cigaretter i Tyskland om året efter år 2003. Derved vil den danske stat miste 935 millioner kroner i giftskatter og 200 millioner kroner i moms.
Derfor har skatteministeren efter den 12. marts 1999 orienteret Europaudvalget i Folketinget om Danmarks muligheder for at undgå denne ekstra grænsehandel. Og politikerne er villige til at strække sig vidt for at neutralisere virkningen af de nye regler på grænsehandlen. Prisen på en pakke cigaretter skal ned til 25 kroner. Det vil kræve, at afgiften på cigaretter sættes ned med 25 procent.
40.000 nye storrygere
De lavere tobaksafgifter i Danmark vil indebære et fald i giftskatterne på 1.750 millioner kroner. Desuden vil de lavere priser på cigaretter øge forbruget af cigaretter med 300 millioner styk om året. Det er en stigning i forbruget på fire procent, der svarer til 40.000 nye storrygere.
Tobaksrygning er vanedannende, kræftfremkaldende og livsforkortende. Som det er i dag, dør 12.000 danskere om året af tobaksrelateret sygdom. De samfundsøkonomiske udgifter ved rygning kan sættes til syv milliarder kroner. Derfor vil et større forbrug af tobaksvarer medføre 300 millioner kroner ekstra omkostninger og 500 nye dødsfald af tobaksrelateret sygdom hvert år.
Den danske regering har meldt ud og i folkehøringer betonet, at den fremover vil gøre mere end hidtil for den danske sundhed. Den dårlige danske middellevetid er en af de mest påtrængende opgaver for det danske sundhedsvæsen.
Derfor fik vi Regeringens Folkesundhedsprogram for perioden 1999-2008. Det har som et hovedpunkt at mindske andelen af rygere i Danmark med en procent om året.
Alle de nævnte ved, at højere afgifter på tobaksvarer er en sikker vej til at mindske forbruget. Derfor vil det være konsekvent, hvis den danske regering brugte tobaksafgifterne til at vise, at det betyder noget, at »vi sidder med ved bordet« i EU.
Danske politikere kunne arbejde for, at tobakspriserne i EU harmoniseres gennem en kraftig afgiftsforhøjelse på tobaksvarer i de lande, der har en lav tobaksafgift. Og ikke ved at sænke afgifterne i Danmark, som har en høj afgift.
Et ja til ØMUen burde ikke være et ja til øget sygelighed og dødelighed.
