Er det ungdommen eller debatten om den, der er i forfald?
Uddannelse
I kronikken »Kierkegaard og Netto« den 10. oktober harcelerer lektor Lone Nørgaard over den danske gymnasieungdom. Udgangspunktet er den i gymnasiekredse så omtalte rapport, Fra Kierkegaard til Calvin Klein. Kritikken adskiller sig imidlertid kun marginalt fra antikkens tilsvarende kritik.
Sokrates sagde en gang: »De unge i dag har ingen respekt for de ældre. De har dårlige manerer, og de tyranniserer deres lærere«. Samme Sokrates sagde ved en anden lejlighed: »hvis hele verden afhænger af nutidens unge, så kan jeg ikke se verden eksistere 100 år mere«. Sokrates kritik er blevet gentaget lige siden, nu også af Lone Nørgaard.
Intet nyt under solen
Den københavnske skoleborgmester Per Bregengaard sagde engang i en tale om gymnasiet: »Da jeg gik i gymnasiet skrev vi også vores franske gloser af, vi hygge-snakkede i timerne, og vi pjækkede en gang i mellem. Alligevel blev der nogle udmærkede gymnasielærere, læger og historikere ud af os«. Tendensen i citaterne er klar. Til trods for ældre generationers tidløse påstand om en ungdom i forfald, fortsætter verden problemløst sin eksistens.
Et af Lone Nørgaards primære angreb på de danske gymnasieelever, er deres generelle opfattelse af at være tilskuere i deres hverdag. Elevernes rolle er passiv, mens det er læreren der gennem sin aktive indsats, har ansvaret for at eleven opnår faglige resultater. En yderst forståelig kritik fra Lone Nørgaards side.
Men når Lone Nørgaard så samtidig omtaler projektorienteret og tværfaglig undervisning i stærke ironiske toner, og slår til lyd for »surt slid«, fremkaldes billedet af en lektor Blomme, stående foran 30 musestille elever, mens latinske gloser i en lind strøm vælter frem af hans mund, på min nethinde. Ikke just en elevaktiverende arbejdsform, hvor det faglige ansvar er fjernet fra læreren. Lad os straks komme væk fra alle disse elevpassiviserende undervisningsformer. Naturligvis kan basale færdigheder også tilegnes på mere kreative måder end ved »surt slid«.
Et af Lone Nørgaards andre hovedangreb, bygger på bortforklaringen: »Se nogen har det værre end jer, så hold kæft og nyd at I har det godt«. Et modsvar kunne være at pege på et andet lands unge generation og sige til Lone Nørgaard: »Se! De er mere dovne og passive end vi er. Så nyd du bare at vi ikke er værre«. Begge dele er absurde. Hvis ikke alle parter i et hvilken som helst samfund tør kritisere det, så udvikler det sig aldrig.
Selv om det er lidt svært at se hvor Lone Nørgaard vil hen med sin kritik, er det helt afgørende at den type kritik kommer. Undervisningsministeren har i sit skrift »Værdier i virkeligheden« udtrykt det så modigt som: »Det er enhver ny generations ret at genfortolke de værdier, som hersker i vort samfund. Men samtidig er det enhver ældre generations ret at advare de unge om konsekvenserne af at ændre de værdier«. Lad Lone Nørgaards kronik indgå som en af de mest reaktionære advarsler, og jeg håber at den slags kun viser sig i korte glimt i debatten om den nye generations værdier. Ellers tror jeg nemlig at den debat ender med at gå i forfald.
