Læsetid: 1 min.

Fanget i privaten

Debat
28. oktober 2000

Hvad rager Skyum-Nielsens insiderviden om Kirstens Thorups mand os?

Anmeldt
Det er en problematisk anmeldelse af Kirsten Thorups ny roman, Erik Skyum-Nielsen har begået den 26. oktober. Anmeldelsen rejser en række principielle spørgsmål. Blandt andet om det ikke er anmelderens vigtigste opgave at forholde sig til de intentioner kunstnere stiller sig selv – er de opfyldt eller er de ikke?

Kritik af kritikeren
Dernæst er det vel vigtigt, at anmelderen forholder sig til og respekterer, at en kunster har valgt at anonymisere personerne, hvis værket er en afspejling af virkeligheden.
Men den vigtigste kritik af Erik Skyum-Nielsen ligger dog i, at han bruger en væsentlig del af sit skriveri på at fortælle at han kender »sandheden« om Kirsten Thorups fortid.
Jeg er ikke sikker på at denne viden er væsentlig for de fleste af Thorups læser, alene af den grund at det ikke er sandsynligt at hendes læser i Sønderjylland eller på Nordfyn har kendskab til det skjulte københavnske kunstnerliv. Tænkeligt er det, at de er så kloge, at de er ligeglade?
Anmeldelser er mest betydningsfulde hvis de forholder sig til værket og ikke videregiver anmelderens indsigt i det snaskede intellektuelle liv i hovedstaden. Kan anmelderen ikke adskille sin personlige viden fra anmeldelsen af det kunstneriske udtryk, formens fuldendelse – eller mangel på samme – og historiens dramatik, bliver anmeldelsen overfladisk og står dermed ikke på det fundament der er en forudsætning for at bringe den på forsiden af Information.
Måske kunne den da bruges i et – måske eksisterende – internt blad på Københavns Universitet. Et sådant blad er vi skånet for i Sønderjylland, på Nordfyn og Østerbro.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her