Læsetid: 2 min.

Flere om at bære ved til bålet

Debat
18. oktober 2000

Begge sider i Mellemøst-konflikten fylder propaganda på medierne

Israel
Det er ikke svært at finde statistikker og anden dokumentation, der bekræfter Michael Irving Jensens pointer i nyhedsanalysen den 13. oktober. De arabiske israelere er ganske rigtigt ikke ligestillede med jødiske israelere i Israel, og det udgør naturligvis en stadig kilde til frustration og konfrontationer.
Derfor må en fremtidig ligestilling også betragtes som en forudsætning for en velfungerende demokratisk stat.
Men når Michael Irving Jensen forsøger at underbygge påstanden om diskrimination mod de israelske arabere (eller palæstinenserne i Israel, som han kalder dem) med eksempler fra den aktuelle konflikt, må der fordres eksakthed.

Sten og kugler
Her må man for det første sætte spørgsmålstegn ved begrebet »fredelige demonstrationer« i relation til demonstrationerne, hvor det israelske politi og hæren satte ind med »gummikugler og dødbringende kugler«.
I disse demonstrationer blev der fra demonstranternes side kastet ikke bare med sten, men også med molotovcocktails imod israelsk politi, før politiet satte ind.
Både sten og molotovcocktails har tidligere vist sig at være dødbringende.

Kritisabel fortolkning
Ligeledes må man i forbindelse med beskrivelsen af de tragiske optøjer i Nazareth, hvor jødiske israelere tog loven i egen hånd og gik til kamp imod arabiske israelere, stille sig kritisk over for den fremstillede fortolkning af politiets rolle.
Faktum er, at israelsk politi gik ind for at skille de to grupper ad og skød med gummi-kugler mod jøder såvel som arabere. Gerningsmanden til mordet på de to arabere blev efterfølgende fundet og arresteret.
Politikere fra hele det politiske spektrum med højre-fløjen anført af forhenværende statsminister Benyamin Netanyahu og Jerusalems borgmester Ehud Olmert og venstrefløjen med Shimon Peres i spidsen har anmodet alle israelere, arabere såvel som jøder, om ikke at tage loven i egen hånd. Der er i den forbindelse truet med lige uddeling af strenge straffe til de, som trodser disse anmodninger eller påbud.
Der er ikke tvivl om, at uretfærdigheder er begået imod araberne de sidste 50 år siden statens Israels dannelse og at Israel, på trods af at vedkende sig som et demokrati, stadig er en jødisk stat, hvor jøder har flere rettigheder og pligter end arabere. Dette er et faktum som har fået øget politisk opmærksomhed gennem de sidste år og søgt ændret fra regeringens side.
Dog er der lang vej endnu. Denne forskelbehandling og -tænkning kan godt tænkes at have influeret statens kontante svar på de uroligheder, der startede for to uger siden. Det retfærdiggør dog ikke, at de faktiske begivenheder fordrejes.

Bål af frustration
Under de nuværende om-stændigheder er dette måske ligefrem farligt, idet det medvirker til at kaste ved til det bål af frustration som allerede er antændt, og som det kan vise sig bliver svært at slukke.
Her må man som udenfor-stående til en konflikt, der allerede har sin egen dynamik, forsøge at forholde sig til de relle facts og tage stilling derfra, uden at gøre sig til en del af den propaganda, der utvivlsomt foregår fra begge sider.
Fork. af red.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her