Læsetid: 3 min.

Forfejlet angreb fra Bjørnkjær

20. oktober 2000

Jeg tror ikke, mange vil abonnere på Kristen Bjørnkjærs bitre beskrivelse af dansk digtning i perioden 1970 til 2000

Litterært
I artiklen »Lygtepigens sang« (Information den 14. oktober) skriver Kristen Bjørnkjær om den nyligt udkomne Danske digtere i det 20. århundrede, bind III. Fra Kirsten Thorup til Christina Hesselholdt, at den burde have haft titlen: Nogle forfattere, jeg synes om. Deri kan jeg kun være uenig.
Efter min bedste vurdering fremlægger værket et synspunkt på tiden fra 1970 til 2000, som mange danske litterater vil kunne tilslutte sig. Til gengæld tror jeg kun et fåtal ville abonnere på Bjørnkjærs bitre beskrivelse af perioden:
»Dansk litteratur i de sidste 30 år har været præget af, at forlagene har ladet et stort tal af talentfulde digtere debutere. (...) Om livet som sådan har ingen af dem hørt – eller bevarer det som en hemmelighed, hvis de har. Og de vil formentlig forblive talentfulde til evig tid – og glemsel. De er ikke Borums børn, de er hans børnebørn. De ligner hinanden i modsætning til tidligere generationer, hvor profilerne var klare: Der var forskel på Inger Christensen og Benny Andersen, på Klaus Rifbjerg og Per Højholt.«
Bjørnkjærs karakteristik er ikke bare tilspidset, men decideret forfejlet. Det er jo ikke nemt at vide, hvilke digtere han har i tankerne, men jeg kan da udmærket få øje på en række klare og selvstændige profiler. Tag nu Simon Grotrian og Naja Marie Aidt, der er da pokker til profil og forskel.

Langtidsholdbar?
Bjørnkjær spørger så om Niels Lyngsø er langtidsholdbar. Om dennes seneste digtsamling skrev Informations anmelder, Erik Skyum-Nielsen, at Lyngsø uanstrengt løfter arven fra Inger Christensen og Per Højholt, netop to af de digtere Bjørnkjær fremhæver som væsentlige. Skyum-Nielsen giver os med andre ord grund til at mene, at Lyngsø er værdig til optagelse i Danske digtere i det 20. århundrede.
I sit andet indlæg (Information den 17. oktober) må Bjørnkjær trække i land. Hele fire af de forfattere han så brændende ønskede sig portrætteret, er rent faktisk inkluderet i værket! Det gælder Inge Eriksen, Hanne Marie Svendsen, Gynther Hansen og Christian Skov.
Alligevel fastholder han sin kritik. Hvorfor har Klaus Lynggaard, Jette Drewsen, Morten Sabroe, Jan Sonnergaard og Morten Søndergaard ikke fået et selvstændigt portræt, spørger han? At se bort fra disse forfattere er imidlertid ikke, som Bjørnkjær mener, »at tviste litteraturhistorien et vist og ikke ringe antal grader«.

Generationsfælle
Klaus Lynggaard er litteraturhistorisk interessant, fordi han var generationsfælle til betydelige digtere som Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen. Han har dertil skrevet en god ungdomsroman, men nogen væsentlig forfatter er han ikke. Med hensyn til Morten Sabroe, Jan Sonnergaard og Morten Søndergaard stiller sagen sig anderledes.
Morten Sabroe er ubetinget en af landets mest velskrivende journalister. Hans artikelsamlinger og erindringsbogen Sidste tog er fremragende. Alligevel er det ikke kontroversielt at udelade ham. Han er nok gonzojournalisten over dem alle, men mangler vel endnu et overbevisende værk for at slå sit navn fast i litteraturhistorien.
Jan Sonnergaard havde, da Danske digtere i det 20. århundrede blev planlagt, kun skrevet én bog. Sonnergaards prosa er af høj kvalitet, men som sagerne stod, var det jo vanskeligt for redaktionen at vide, hvordan hans forfatterskab ville udvikle sig efter debuten.
Morten Søndergaard er derimod en digter, jeg virkelig savner et portræt af. Det kan dog næppe undgås, at den enkelte læser vil savne denne eller hin forfatter i et litteraturhistorisk oversigtsværk, men derfra og så til at mene, at værket burde have haft titlen: Nogle forfattere, jeg synes om, er meget, meget langt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu