Læsetid: 3 min.

Hvem leverer benzin til brandbomberne?

Debat
20. oktober 2000

Karen Jespersens angreb på kriminelle asylansøgere er populistisk plat

Asyl
2. september 2000: To mænd på 44 og 24 år kaster brandbomber mod et asylcenter i Holeby.
18. september 2000: Brandattentat mod to flygtningebarakker i Lynge.
Det er i toppen af samfundet – med snak om at smide somaliere ud med faldskærm, at sælge muslimske piger til højestbydende og sende asylansøgere ud på øde øer – at volden og racismen starter. Det er der, benzinen hældes op til de brandbomber, der senere bliver kastet mod asylcentre der huser børn, familier og ældre.
Indenrigsminister Karen Jespersens angreb på kriminelle asylansøgere er en gang plat populisme, der ville være lige til at feje af bordet som et udtryk for solid tåbelighed, hvis ikke det var, fordi det faktisk har alvorlige konsekvenser for landets asylansøgere. Disse konsekvenser betyder, at angrebet ikke blot er tåbeligt men også dybt forkasteligt og uanstændigt.
Asylansøgere som sådan er ikke kriminelle – ligesom andengenerationsindvandrere ikke er voldelige, og danskere ikke er alkoholikere. For alle tre grupper gælder det, at en minoritet er kriminelle, voldelige eller alkoholikere.
Det er lykkedes medier og politikere at dæmonisere begrebet andengenerationsindvandrere i en grad at mange ældre mennesker farer sammen ved ordet. Skal det nu også være sådan, at folk tænker kriminalitet når de hører ordet asylansøger? Og kan det virkelig være rigtigt, at det skal være den ansvarlige minister for mennesker på flugt der baner vejen for denne misopfattelse?
Som indenrigsminister har Karen Jespersen ansvaret for flygtningeområdet. Dermed har Karen Jespersen også ansvaret for sagsbehandlingen af asylansøgere. Denne sagsbehandling tager meget lang tid. Trods en masse snak om at stramme op, kan det fortsat tage op mod tre år fra en asylansøger kommer til Danmark til hun modtager et svar på sin ansøgning. Den lange ventetid er en af de medvirkende årsager til at nogle af asylansøgerne skrider til kriminalitet.

Den berømte øde ø
Med andre ord er Karen Jespersen og hendes ministerium medansvarlig for eventuel kriminalitet blandt nogle asylansøgere. Det ved Karen Jespersen, og det har hun vidst hele tiden. Der har nemlig længe været rapporter om, at lang sagsbehandling og overbelægning kunne føre til vold og kriminalitet. Der er intet blevet gjort for at komme disse problemer i forkøbet. Alligevel er hendes løsning på problemet, som hun selv som øverste ansvarlige for asyl-sagsbehandlingen bærer en del af ansvaret for, at straffe de kriminelle asylansøgere ved at internere dem i særlige lejre – f.eks. på den berømte øde ø.
Der kan ikke herske den store tvivl om, at årsagen til Karen Jespersens udfald mod asylansøgere skal findes i Socialdemokratiets meningsmålinger – eller rettere i Dansk Folkepartis ditto. Der kan heller ikke herske tvivl om, at en god socialdemokratisk partisoldat ikke af egen drift fremkommer med et så uhyrligt forslag, som Karen Jespersen har gjort. Hele affæren er en nøje planlagt strategi for at berolige tidligere socialdemokrater, og få dem tilbage i folden. Og det på trods af statsministerens forsikringer om, at der er nogle grundlæggende værdier, som Socialdemokratiet ikke vil sælge ud af. Nå, men det er altså hermed gjort. Endnu et hult løfte fra Poul Nyrup Rasmussen.

Syndebukpolitik
Mennesker på flugt bliver således ofre for en dansk indenrigspolitik, der sigter efter laveste fællesnævner.
Det er sagt før, og det risikerer at ende med at blive en kliché – men denne syndebukpolitik minder om noget vi sidst oplevede i 30’erne, og som hele Europa har lovet sig selv aldrig måtte ske igen. Ikke desto mindre sker det for øjnene af os: Enkelte grupper bliver direkte og indirekte gjort ansvarlige for utryghed og utilfredshed.
Le Pen gør det, Jörg Haider gør det, Pia Kjærsgaard gør det – og sandelig om ikke det Kongelige danske Socialdemokrati gør det.
Konsekvensen af hele miseren er, at den egentlige løsning – i dette tilfælde på problemet om asylansøgere der ryger ud i kriminalitet – ryger ud i tågerne. Tilbage står de nemme, men også urimelige løsninger, og tilbage står en hel befolkningsgruppe, der er lagt for had, kriminaliserede og dæmoniserede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her